#Hvad-vil-S: Vi skal flytte penge fra behandling til forebyggelse

SUNDHED: Både røde og blå regeringer har svigtet forebyggelsesindsatsen, hvilket har ført til en for uacceptabel ulighed i sundhed. Det mener Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S), der vil have større fokus på forebyggelse, tidlig indsats og målrettede sundhedstiltag for udsatte borgere.

Økonomi, jobsituation, uddannelsesbaggrund og postnummer.

Når vi ved, at de faktorer er afgørende for, om man som dansker har større risiko for at leve usundt, blive syg og dø tidligt, så har vi en moralsk forpligtelse til at handle.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S), der i Altingets journalistiske serie #HvadVilS giver sit bud på de vigtigste pejlemærker for partiet, når det kommer til sundhedspolitik.

For at gøre op med den for Socialdemokratiet uacceptable ulighed i sundhed skal Danmark prioritere forebyggelse langt højere end tidligere, mener Flemming Møller Mortensen.

Hvad er det vigtigste for dig på sundhedsområdet?

"To tanker driver mig og Socialdemokratiet i sundhedspolitikken. For det første: Danmark er ganske enkelt for lille et land og et uegnet land til store forskelle. Og det andet: Der er ikke nogen, der skal stå alene med deres sygdom."

"Hvis vi bare tager et nøgternt målepunkt som levetid, kan vi se, at det går den gale vej. Der bliver nogle opdelinger i vores samfund i forhold til økonomi, uddannelse, job og geografi. Betyder det noget, hvor lang tid man lever? Ja, det gør det. Der er godt nok mange, der må forlade livet på et tidligt tidspunkt og mod deres ønske. Det er et af vores mål at prøve at sørge for, at folk har et godt liv og kan bevare livet så lang tid som muligt."

Hvorfor går det den gale vej?

"Der er nogle grupper i vores land, som har vanskeligere ved at stille krav til vores sundhedsvæsen og forstå, hvilke rettigheder og muligheder den enkelte faktisk har i vores samfund. Det skal vi naturligvis hjælpe dem med. Vores tilgang er, at der er nogen, der har brug for mere hjælp i sundhedsvæsenet end andre."

"Vi skal have så stærkt og robust et offentligt sundhedsvæsen, at det naturligvis kan tage de individuelle, personlige hensyn, der skal tages. De sundhedsprofessionelle skal tage drøftelsen med den enkelte patient og med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og forudsætninger lave den rigtige plan. Her er det forkert, at dem, der har de længste uddannelser, har den bedste økonomi og bor de rigtige steder, får andre tilbud end dem, der har den korte uddannelse, den dårlige økonomi og bor et andet sted."

"Jeg tror virkelig ikke, der er nogen sundhedsprofessionelle, som ønsker at udvirke ulighed i sundhed. Men jeg tror, at i en meget travl hverdag kan det godt være, at man ikke får fulgt lige så individuelt op på behandlingstilbud. Og så er der nogle borgere, der er mere velforberedte til at stille nogle krav til sundhedsvæsenet og derfor får et bedre tilbud."

Hvordan gør man op med det?

"Det gør man ved at give de sundhedsprofessionelle nogle bedre vilkår i hverdagen. Det er et spørgsmål om deres arbejdsmiljø, om arbejdspresset, og om der er kapacitet nok."

"Vi har i Socialdemokratiet lyttet til, at der er et meget stort pres overordnet set, og også et større pres nogle steder end andre. Derfor pressede vi på for at få produktivitetskravet fjernet, fordi vi hørte fra de ansatte og fra patientorganisationerne, at her var presset for stort."

Hvordan kan man omsætte en overordnet målsætning om at mindske uligheden i sundhed til konkrete tiltag, der kan sættes i værk, hvis Socialdemokratiet får regeringsmagten igen?

"Da vi sidst sad i regering, havde vi planlagt målrettede initiativer mod de grupper, som går mindst til læge eller ikke kommer til læge rettidigt. Vi nåede ikke at få dem gennemført, fordi der kom et regeringsskifte. Et af de forslag er at give lægen mulighed for at tilbyde et sundhedstjek til nogle af deres patienter og borgere. Vi skal ikke kalde alle ind til sundhedstjek, men gå målrettet efter dem, der har tendens til at komme for sent til lægen eller som i forbindelse med deres arbejde har større risiko for at udvikle sygdomme. Det er et af de forebyggelsesinitiativer, vi gerne vil køre videre med."

"Vi har i vores sundhedsvæsen en tendens til at behandle. Behandle godt, men behandle på for mange sygdomme, som kunne være forebygget. Derfor skal vi træffe en politisk beslutning om at sætte den forebyggelsesmæssige og sundhedsfremmende dagsorden højere, end vi har gjort tidligere i Danmark."

"Det har skiftende regeringer ikke været dygtige nok til. Nu kan vi se, at uligheden stiger, og forskellene bliver for store. Det er fuldstændigt uacceptabelt set med socialdemokratiske øjne. Og det er det tydeligste tegn på, at vi fejler som samfund. Den alvorligste konsekvens af, at vi fejler på den her måde, er, at der næsten er en forudsigelighed over, hvem der bliver syge, hvornår de bliver syge, og hvor meget tidligere de dør. Når vi ved, at der er den forudsigelighed, så har vi også en moralsk forpligtelse til at gøre noget ved det."

"Det er vi blevet mere bevidste om i Socialdemokratiet, og det er jeg rigtigt glad for. Derfor vil vi også have en mere skarp politik på området, end vi tidligere har haft."

Vil I bruge flere penge på forebyggelse?

"Ja, det vil vi. Ud af de cirka 150 milliarder kroner, vi bruger i vores sundhedsvæsen, går en forsvindende lille del til tidlig indsats og forebyggelse. Vi har erkendt, at det er forkert. Resultatet er, at rigtigt mange bliver syge. Hvis vi hen ad vejen får flyttet penge fra behandling over til forebyggelse, er det en investering i mere sundhed, mindre sygdom, højere livskvalitet og flere muligheder for den enkelte."

Forrige artikel Lærerne giver grønt lys: Slutspurten om OK18 kan begynde Lærerne giver grønt lys: Slutspurten om OK18 kan begynde Næste artikel Dagens overblik: Mange partier melder fra til møde med Puigdemont Dagens overblik: Mange partier melder fra til møde med Puigdemont
Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.