#Hvad-vil-S: Vi står for en stabil og pragmatisk transportpolitik

Hvis Socialdemokratiet havde fuldkommen magt over transportsektoren i Danmark, ville der være en mere jævn balance mellem investeringerne i henholdsvis kollektiv trafik og privatbilisme.

Det er et af Socialdemokratiets vigtigste mærkesager på transportområdet, lyder det fra partiets ordfører Rasmus Prehn, der efterlyser langsigtede og brede aftaler om infrastrukturen.

Rasmus Prehn mener desuden, at Socialdemokratiet står for en ansvarlig transportpolitik, hvilket er i skarp kontrast til regeringens ”meget ideologiske og snævre fokus på privatbilismen”. 

Hvorfor fremhæver du netop behovet for en mere jævn balance mellem kollektiv og privat transport?
”Det er det, danskerne har brug for. Danske lønmodtagere, der skal passe deres arbejde, har brug for både kollektiv trafik og biler. Det er også det, vi hører fra Dansk Industri igen og igen. Det er ikke et enten-eller men et både-og, for vi har brug for begge dele."

Vi er pragmatikere, fordi vores afsæt er at gøre hverdagen bedre for alle danskere.

Rasmus Prehn (S)
Transportordfører

"Der findes selvfølgelig områder, hvor det er svært at sikre et ordentligt kollektivt udbud og derfor er mest hensigtsmæssigt med bil. Men samlet set er vi nødt til at have et både-og og ikke et enten-eller."

Og hvordan adskiller det sig fra regeringens politik?
"Jeg synes, det er ren ideologi, når Venstre og Liberal Alliance prøver at iscenesætte sig som bilisternes parti. De opstiller et falsk modsætningsforhold imellem det at prioritere veje og kollektiv trafik. Desuden modarbejder regeringen et bredt flertal i Folketinget, som har lagt planerne for – og endda fundet finansiering til – en omfattende udbygning af den danske jernbane. Det må simpelthen være slut med, at en mindretalsregering bruger sit embedsapparat til at sabotere det, som mere end to tredjedele af Folketinget arbejder for med togfonden."

Så Socialdemokratiets transportpolitik er den mest pragmatiske?
"Vi er et superpragmatisk parti, og det vil jeg også gerne være kendt for som transportordfører. Vi er pragmatikere, fordi vores afsæt er at gøre hverdagen bedre for alle danskere. Men selvfølgelig stadig med ambitioner for fremtiden i form af at omstille til det grønne. Så det er ikke, fordi vi mangler visioner, men i vores håndtering af hverdagen er vi pragmatikere."

Du siger, at regeringen bruger embedsapparatet til at sabotere togfonden. Kan du uddybe det?
"Der er en årelang tradition for, at en nydannet regering træder ind i flertalsforlig, fordi man bør have en pragmatisk tilgang til, at forligene bliver ført videre på fornuftig vis."

"Men selvom der er flertal med DF og rød blok i togfonden, har regeringen valgt ikke at være med. Der kan vi bare se, at de bruger flere kræfter på at politisere imod de projekter, der ligger, end de bruger på at finde løsninger. Det er en lang modarbejden. Det lugter af skyttegravskrig og polemik og politisk drilleri, fremfor en sund og pragmatisk tilgang til tingene. Og når man er minister, bør man også sætte sig for enden af bordet og finde en løsning på flertallets ønsker."

Henrik Sass sagde i efteråret, at DSB skulle stå for al togdrift i Danmark. Er det ikke også en ideologisk melding, der graver grøfter?
"Nej, det oplever jeg som en ideologisk signalgivning op til en partikongres, og det skal der jo være plads til i et politisk parti. Vi er nødt til som politisk parti at have nogle ambitiøse og ideologiske sigtelinjer, men i den måde, vi håndterer hverdagen på, der er vi nødt til at lave kompromiser og være pragmatiske. Hvis man glemmer visionerne, så bliver pragmatisme bare en død ting, for så er der hverken noget at samles om eller forhandle om."

I kalder togfonden for et bredt forlig. Kan man det, når det store oppositionsparti Venstre ikke er med?
"Jeg synes, det er et meget bredt forlig. Dansk Folkeparti er også et potentielt regeringsparti, som har taget ansvar for den kollektive trafik. Jeg synes, det er Venstre, LA og K, som er alt for ideologiske i deres modstand mod kollektiv trafik. Der skulle de tage at lytte til Dansk Industri, der siger, at vi har brug for begge dele."

Kan du så udpege nogle konkrete steder i Danmark, hvor der er behov for investeringer i veje?
"Der er ingen tvivl om, at uanset hvor man bevæger sig hen, giver virksomhederne udtryk for, at deres medarbejdere må tage tidligere afsted om morgenen og kommer senere hjem om aftenen, fordi der er trængsel på vejene. Det er sværere for virksomhederne at transportere gods, end det burde være."

"Nu vil jeg ikke sidde og udskrive en ønskeseddel med, at vi skal have vejinfrastruktur her og der. Det må vi sætte os sammen med de øvrige partier bredt i Folketinget og lægge en langsigtet plan for. Men der, hvor jeg selv kommer fra i Nordjylland, taler alle og enhver om en ny Limfjordsforbindelse, hvor den eksisterende tunnel er tilbage fra sluttresserne og maksimum har 30 år tilbage i levetid. Vi har nået det maksimale antal biler i døgnet, så der er et stort behov."

"Tager man til Næstved og omegn, så ved man også, at både den almindelige borger i Næstved og virksomhederne længe har sukket efter en Næstved-Rønnede motorvej. Så der er behov derude, og det er også derfor, at vi har været positive over for at lave Storstrømsbroen. Så vi er skam indforståede med, at vejinfrastrukturen er vigtig."

Her til sidst nævnte du også, at social dumping på transportområdet er et vigtigt emne. Kan du sætte nogle ord på det?
”Transportpolitik handler ikke kun om de enkelte projekter, men også om måden vores transportsektor drives på. Her er det en mærkesag for Socialdemokratiet, at vi arbejder benhårdt på at skabe gode løn- og arbejdsforhold i transportbranchen. Mens vi sad i regering sidste gang, satte vi ekstra ressourcer af til politiet, der kunne lave særlige indsatser i forhold til tungvognskontrol, så den ulovlige cabotage blev presset. Der har regeringen valgt at gå den modsatte vej, og det vil vi have skruet op for igen."

"På alle de punkter, hvor vi overhovedet kan, tænker vi social dumping ind. Nu taler vi om indkøb af nye tog, hvor vi også foreslår, at der er sociale klausuler, som sikrer danske løn- og arbejdsvilkår. Det samme gælder, når vi taler anlæg af veje og broer. Hver gang der skal en spade i jorden, har vi et krav om sociale klausuler, så arbejdet bliver udført på danske løn- og arbejdsvilkår."

"Derudover har vi som samfund et ansvar for at løfte uddannelsesopgaven, hvorfor vi også vil sætte et minimum på antallet af lærlinge."

De blå partier er også opmærksomme på det her problem, så hvordan adskiller det sig voldsomt fra regeringens politik?
”Selv de borgerlige partier anerkender, at der er en værdi i det her. Det gjorde de ikke for fem år siden. Men jeg mener stadig, at vi har en mere klar og tydelig prioritering. Regeringen har været imod overenskomstkravet, som vi fik forhandlet ind i taxaloven, og vi har lavet et flertal uden om regeringen i forhold til, at også mindre varebiler skal være omfattet af godskørselsloven. Så på det her område er vi mere ambitiøse med at sikre, at danske lønmodtagere ikke bliver undermineret af social dumping udefra.”