Hvem skal være Sundhedsministeriets nye departementschef?

ANALYSE: Der er fuld gang i spekulationerne om, hvem der skal erstatte Sundheds- og Ældreministeriets departementschef, Per Okkels. Region Hovedstadens øverste embedsmand er favorit. Aktørerne frygter en karriererytter, der mentalt stadig sidder i Stats- eller Finansministeriet. 

Som departementschef bliver du Magnus Heunickes højre hånd. Men også øverste embedsmand over et relativt stort ministerium, der blandt andet også huser Statens Serum Institut. 
Som departementschef bliver du Magnus Heunickes højre hånd. Men også øverste embedsmand over et relativt stort ministerium, der blandt andet også huser Statens Serum Institut. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Hvad er vigtigst for Mette Frederiksen og regeringstoppen, når de skal vælge den mand eller kvinde, der skal efterfølge den snart pensionerede Per Okkels som departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet?

Ekstrem loyal over for Stats- og Finansministeriet - eller et ægte bankende hjerte og interesse for sundhedsområdet?
Det er nogle af de spørgsmål, der kommer til at afgøre, hvilke håbefulde topembedsmænd der kommer i betragtning til stillingen som departementschef.

Selv når man ser bort fra coronakrisen, så er adgangen til departementschefstillinger altid via det berømte nåleøje.

Du skal som ansøger helst have bevist, at du kan drifte en kompleks organisation, lede forhandlinger, udvikle lækker politik og have forsynet til at identificere møgsager - inden de lugter.

Men med corona er vi på en helt anden klinge.

Skåret ind til benet: Som ny departementschef skal du og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) undgå brølere i minkklassen. En sag mere i samme kaliber kan i yderste konsekvens koste regeringsmagten ved næste valg. Det vil sige ingen større brølere i forhold til sundhedsvæsenets behandlingskapacitet, distributionen af vacciner og test og opsporing. Danmarks status som coronaduks må ikke antastes yderligere.

Så presset er enormt på efterfølgeren til Per Okkels.

Svend SærkjærDen øverste embedsmand i Region Hovedstaden, regionsdirektør Svend Særkjær, er det navn flest nævner i gættelegen. Han scorer højt på næsten alle parametre. Lige fra indgående kendskab til sundhedsområdet, praktisk ledelses- og driftserfaring til politisk tæft og netværk i centraladministrationen.

Han har været igennem den næsten obligatoriske tur i Finansministeriet, og han kender Sundhedsministeriet indgående fra flere stillinger. Sidst som afdelingschef, der rangerer lige under departementschefen.

Altinget logoÆldre
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget ældre kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00