Ingeniørforeningen: De offentlige forskningsinvesteringer skal øges

Et andet eksempel: En række af universiteterne bor til leje i deres bygninger og har dermed ikke ejerskab over de bygninger, der blandt andet bruges til FoU-aktiviteter.

Disse udgifter indgår ligeledes i den danske en-procents-målsætning som forskningsfinansiering.

Fra flere sider har der imidlertid været rejst kritik af, at huslejen har været stigende – for eksempel på grund af overskredne byggebudgetter – hvorved en større og større del af de statslige forskningsinvesteringer bliver brugt på husleje.

Og det vel at mærke i bygninger, som universiteterne ofte er ”stavnsbundne” til at anvende.

Med disse mod- og medregninger, som blot er eksempler på problematikker ved den danske måde at opgøre en-procents-målsætningen på, står det klart, at det er svært at hitte rede på, hvad der reelt er af penge til at forske for.

Det gør selvsagt ikke livet nemmere for universiteterne, som ifølge ekspertpanelet bag Horizon 2020-rapporten blandt andet er usikre på de politiske forventninger til deres rolle i innovationsdagsordenen.

Positivt med politisk fokus på problemet
Derfor er det yderst positivt, at det, i aftaleteksten om forskningsreserven for 2020, blev nedfældet at styrke partiernes indblik i budgetteringen af de offentlige forskningsbevillinger op til fordelingen af forskningsreserven for 2021.

Forhåbentlig vil det give en indsigt, som fører til, at den danske opgørelse af forskningsbevillingerne kommer i samklang med lande, vi sammenligner os med.

Men ud over det rent metodiske, håber jeg også, at den øgede indsigt vil føre til et markant løft af de offentlige forskningsinvesteringer.

Verden står ikke stille, og i lande omkring os skruer man op for forskningsblusset. For eksempel har Sverige en ambition om, at 4 procent af BNP skal bruges på forskning, og i Tyskland hedder procenten 3,5.

I begge tilfælde er der tale om andelen af den samlede forskning i hhv. offentligt og privat regi.

I Danmark bidrager erhvervslivet til forskningen med cirka 2 procent årligt, og dermed lander vi på en samlet score i omegnen af 3 procent.

Det er tydeligvis i underkanten. Derfor håber jeg, at politikerne vil bruge det nye årti til at skrue investeringerne op med en halv procent, så de offentlige forskningsinvesteringer lander på 1,5 procent i 2030.

Det er en ambition, vi kæmper for sammen med DI, ATV og Dansk Metal i Forskningsalliancen.

En halv procent betyder vel ikke alverden, vil nogle mene.

Jeg mener, at en ekstra halv procent vil gøre en verden til forskel på, om vi lykkes med at finde svar på nogle af de udfordringer, vi både nationalt og globalt står over for, i de kommende år.