Jarl Cordua: Krigen vil ramme rød bloks kernevælgere hårdest

Krigen i Ukraine har indtil videre ikke udfordret regeringen i meningsmålingerne. Snarere tværtimod. Målingerne viser solidt rødt flertal, hvor regeringens kurs ser ud til at have bred politisk appel og er helt uden opposition i Folketinget.

Men opbakningen og velviljen kan fordufte, når regningerne for krigens konsekvenser begynder at lande hos vælgerne.

Krigen i Ukraine rykker tættere på dansk politik. Regeringen selv varsler, at hårdere tider venter befolkningen, og onsdag har et flertal i Folketinget besluttet at forhøje og udvide varmehjælpen som følge af prisstigningerne på energi.

Hvis regeringens prognoser om, at 100.000 ukrainske flygtninge kommer til Danmark, holder, så vil det påvirke dagligdagen hos mange danskere på en mærkbar måde, der formentlig vil udfordre nogens velvilje og solidaritet.

Indtil videre bakker befolkningen tilsyneladende op om denne ”velkommen-politik”, hvor generøsiteten er i højsædet. Spørgsmålet er dog, om velviljen varer ved.

Faktum er, at det er regeringens og støttepartiernes kernevælgere, mange ansat i den offentlige sektor, der nu bliver bedt om at løbe stærkere og arbejde hårdere, fordi flere børn skal undervises i klasserne og passes i daginstitutionerne, samt behandles på hospitalerne.

Faktum er, at det er regeringens og støttepartiernes kernevælgere, mange ansat i den offentlige sektor, der nu bliver bedt om at løbe stærkere og arbejde hårdere

Jarl Cordua

Det er derfor svært at se, hvordan venstrefløjens generelle krav om bedre normeringer og flere hænder kan blive til virkelighed, så længe krigen i Ukraine raser.

Kendsgerningen er, at krigen lægger et yderligere pres på den offentlige sektors medarbejdere, hvor især sundhedsvæsnet er presset af afvikling af pukler af udsatte operationer efter strejker og corona-overbelastning.

Og det er i en sektor, der i forvejen er presset af mangel på hænder og ressourcer. Spørgsmålet om flere hænder til eksempelvis sundhedssektoren foreslog regeringen i forbindelse med dens nye forslag til sundhedsreform placeret i en kommission, som næppe kommer med forslag foreløbig. 

Under alle omstændigheder vil det tage lang tid at få uddannet de flere sygeplejersker og læger, som der er akut hårdt brug for, ikke mindst i de kommende måneder, hvis regeringens prognose om mange flere flygtninge bliver en realitet.

Når flere skal forbruge offentlig personlig service, uden at udbuddet øges, så falder kvaliteten for den enkelte, medmindre man forestiller sig, at pludselige effektivitetsgevinster slår igennem, hvilket næppe er realistisk.

Udsigten til en forringet offentlig service vil derfor alt andet lige ramme dem, der har mest brug for den. Det vil sige de ældre, de syge og de fattige i samfundet.

Det bliver derfor interessant at se, om disse grupper reagerer i tavs solidaritet med ukrainernes ulyksalige skæbne eller om de i frustration finder veje til at udtrykke utilfredshed. Det kan de gøre i meningsmålingerne.

Det bliver derfor interessant at se, om disse grupper reagerer i tavs solidaritet med ukrainernes ulyksalige skæbne eller om de i frustration finder veje til at udtrykke utilfredshed

Jarl Cordua

Storforbrugerne af den offentlige sektors ydelser er tit de samme mennesker, der rammes af den dyrtid, som allerede er en realitet.

Energipriserne er steget. Varmeregningen fylder på små indkomsters husholdningsbudget. 13,7 procent af en arbejdsløs persons budget går til energiregningen mod 5,7 procent hos de lønmodtagere, der tjener mest.

Generelt er inflationen på kun ét år steget med 4,8 procent, hvilket er den højeste registrerede inflation i Danmark siden 1989. Dette har allerede mærkbare indvirkninger på små indkomsters levevis i Danmark.

En økonom fra Arbejdernes Landsbank beregner det til, at en børnefamilie på kun ét år har mistet købekraft for 20.000 kroner. Og udhulingen af små indkomsters købekraft vil bare fortsætte, hvis energipriserne fortsætter opad sammen med fødevarepriserne.

Fødevarepriserne har fået et ganske pænt nøk opad. I februar 2022 registrerede Danmark Statistik den højeste stigning i fødevarepriserne nogensinde med 5,7 procent på kun ét år.

Ifølge Fødevarebranchen er dette kun begyndelsen på prisstigninger på fødevarer. Eksperter peger på, at krigen i Ukraine har store konsekvenser for udbuddet af hvede på verdensmarkedet, ikke bare fra Ukraine selv, men også fra Rusland.

Danmark Statistik fremhævede for nylig, at prisen på smør er steget med 16,3 procent, mens pasta, der efterhånden er et grundstof i mange danskeres husholdning, er steget med hele 24,3 procent på kun ét år.

Ingen regering i et politisk Danmark, der historisk har været meget optaget af bekæmpelsen af ulighed, kan i længden sidde med hænderne i skødet og kigge på denne udvikling uden at handle.

Det gælder navnlig for en socialdemokratisk regering, der er afhængig af venstrefløjens stemmer. Vi ser derfor ind i en fremtid, hvor regeringen tvinges til – på en eller anden måde - at kompensere de laveste indkomster. Kan det være i kraft af særlige tillæg til pensionister og arbejdsløse?

Vi ser derfor ind i en fremtid, hvor regeringen tvinges til – på en eller anden måde - at kompensere de laveste indkomster

Jarl Cordua

Indtil videre har regeringen hævet varmehjælpen to gange. Statsministeren sagde tirsdag, at regeringen ikke vil kompensere folk for prisstigningerne på energi, men alene yde en hjælp til de husholdninger med de mindste indtægter.

Den hjælp blev onsdag forhøjet til en varmecheck på 6000 kroner og dermed 2250 kroner ekstra i forhold til de 3750 kroner, som flertallet med regeringen allerede afsatte i januar. En hjælp, der desuden skaber rum for at yderligere 100.000 husstande bliver omfattet af ordningen. Modtagerne skal dog væbne sig med tålemod, da checken tidligst kommer til august.

Set i dette lys er det også svært at se, hvorfor regeringen skulle presse på for, at man i EU stopper for leveringen af russisk gas før, at man har løst problemet med en alternativ leverandør. Endnu højere energipriser vil sætte regeringen under yderligere pres for at hæve varmehjælpen og udvide den til endnu flere end de 419.000 hjem, der er berettigede til den fra i dag.

De borgerlige partier har i øvrigt fundet en politisk niche i at gøre sig til talsmænd for de husholdninger, der ikke får andel i varmehjælpen, men som også kan mærke energipriserne gnave sig ind i husholdningsbudgettet.

Det ligner en appel til de vælgere, der er i beskæftigelse, men uden de helt store indkomster. Eksempelvis nogle af de arbejdervælgere, der er ansat i det private, og som Socialdemokraterne har erobret tilbage fra de borgerlige. Socialdemokraterne skal huske sig selv på, at opbakningen til velfærdssamfundet kun består, fordi staten faktisk leverer velfærd af høj kvalitet. Også til dem, der betaler den høje skat.

Det ligner en appel til de vælgere, der er i beskæftigelse, men uden de helt store indkomster

Jarl Cordua

Lige nu går det meget godt for Mette Frederiksen og co. Men den dag kan komme, hvor krigen og dens konsekvenser har trukket så hårde veksler på danskernes velvilje, at utilfredsheden sætter sig i manglende opbakning til regeringen.

I politik er det ikke kun sådan, at vælgerne belønner regeringen, for alt det gode den gør. Det er snarere således, at vælgerne straffer regeringen for dens manglende evne til at løse problemerne.