Anmeldelse af 

Jelved: Forrygende bog om Poul Schlüters tid som statsminister

ANMELDELSE: Et spændende værk om Schlüters tid som statsminister tager fat om et tiår, hvor Danmark er på knæene, men får rejst sig igen, omend det har en pris for de ansvarlige politikere, skriver Marianne Jelved.

Poul Schlüter var statsminister i en tid, hvor Danmark stod over for store økonomiske, beskæftigelsespolitiske og udenrigspolitiske udfordringer.
Poul Schlüter var statsminister i en tid, hvor Danmark stod over for store økonomiske, beskæftigelsespolitiske og udenrigspolitiske udfordringer.Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Af Marianne Jelved (R)
Medlem af Folketinget siden 1987 og fhv. minister

Den konservative statsminister må [...] gå af som en slagen mand, i praksis væltet af en af sine egne. Det er en urimelig slutning på en tid, for det var Schlüter, der med alle odds imod sig fik lagt grunden til et Danmark på fode igen.

Marianne Jelved (R)

I september 1982 opgav statsminister Anker Jørgensen (S) at løse de ualmindeligt store økonomiske problemer, som Danmark stod i. Uden at udskrive valg gik den socialdemokratiske statsminister af, og de borgerlige tog over.

Det blev Poul Schlüter, der tog ledelsen som statsminister, Henning Christophersen fra Venstre blev finansminister, og Uffe Ellemann-Jensen, også fra Venstre, blev udenrigsminister. CD og Kristeligt Folkeparti kom med i den borgerlige regering, der så talte 61 mandater.

Efter min opfattelse er hovedgrebet i regeringens genopretning af økonomien at ændre de systemer i samfundet, som skaber problemerne.

Marianne Jelved (R)

Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup som leder og Radikale Venstre med Niels Helveg Petersen i spidsen støttede den borgerlige regering. Det blev til 91 mandater bag den nye regering. Her begyndte en ny æra i danmarkshistorien.

I serien De Danske Ministerier har Niels Wium Olesen og Thorsten Borring Olesen skrevet et forrygende værk om Poul Schlüters tid som statsminister. Det er et tiår, hvor Danmark er på knæene, men også får rejst sig op igen, omend det har en pris for de ansvarlige politikere.

Læs også

Der bliver sat en økonomisk udvikling i gang, som efterfølgende regeringer har kunnet bygge oven på, så Danmark nu er i en trimmet stand, som der står rimelig respekt om i omverdenen.

Alt i alt er der 674 sider at glæde sig til, for værket har fat i en spændende tid med begyndende reformer af økonomien, en omverden, der sker store forandringer i, og en udvikling af teknologien, som stiller krav til etiske vurderinger. Og så er det en tid, der stiller store krav til de mennesker og ikke mindst ministre og folkevalgte, der skal finde løsninger og tage ansvar.

Schlüters økonomiske reformer
I 1982 var arbejdsløsheden en kvart million. Underskuddet på betalingsbalancen – det vil sige underskuddet på Danmarks handel med udlandet - var 19 milliarder kroner, hvor mere end halvdelen var renter af gælden til udlandet. Statens gæld var på 275 milliarder kroner.

Der var oliekriser og devalueringer af kronen, og lønudviklingen havde presset inflationen op på over 10 procent. Den lange rente var 20 procent. Statens budget var på 211 milliarder kroner, og budgettets underskud var 52 milliarder kroner, og det ville stige til 75 milliarder næste år.

Af OECD-landene var Danmark det land, hvor underskuddet var vokset mest siden slutningen af 70'erne, og kun Italien havde et større underskud end Danmark.

Dét er bogens udgangspunkt for skiftet mellem Jørgensen og Schlüter, hvor det også oplyses, at omverdenen i september 1982 gennem det franske nyhedsbureau AFP underholdes med muligheden for en statsbankerot i Danmark. Og i al fald kunne man vente endnu en devaluering af den danske krone.

Jeg var på det tidspunkt lærer og gift med en lærer. Vi havde stort parcelhus i Jyllinge, sommerhus i Odsherred, sejlbåd i lystbådehavnen, Volvo og hund og børn. Hvordan kunne det lade sig gøre for to lærerlønninger? Jo, vi lånte pengene og trak 73 procent af renteudgifterne fra på skattebilletten. Det kunne betale sig at gældsætte sig.

Da jeg i 1981 kørte på A6 fra Jyllinge til Roskilde, hørte jeg i bilradioen, at Danmarks Lærerforenings formand havde forhandlet en lønstigning på 11 procent til sine medlemmer. Næste indslag var oplysningen fra Danmarks Statistik: Forbrugerprisindekset var nu steget med 12 procent. Det var her, jeg besluttede at gå ind i politik.

Jeg kom i Gundsø byråd i 1982 og mødte helt konkret den nye Schlüterregerings økonomiske reformer. Kommunerne måtte nu berede sig på store besparelser. Indenrigsminister Britta Schall Holberg havde sparet 3 milliarder kroner på bloktilskuddet til kommunerne.  

Skattesystemet var årsagen
Regeringen med de 64 mandater går i gang med at reetablere en økonomi i balance, og håndgrebet er en bedre konkurrenceevne for Danmark. Det er svært, og Anker Jørgensen fik ikke medspil fra fagbevægelsen. Men Christophersen og senere Palle Simonsen arbejder målrettet for at skabe en orden i økonomien. Og det lykkes gradvist - men det lykkedes.


Poul Schlüter og Henning Christophersen. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Når ungdomsarbejdsløsheden var høj, var det måske overførslernes struktur, der skulle ændres. Gå til ondets rod, kunne man kalde det. Men samtidig var det kunsten at få borgerne til at se, hvad der skulle til for at få en stabil samfundsøkonomi.

Det kan man kalde en politisk kunstart. New Public Management introduceres. Men efter min opfattelse er hovedgrebet i regeringens genopretning af økonomien at ændre de systemer i samfundet, som skaber problemerne. Når min familie kunne lukrere på fællesskabet, så var det indretningen af skattesystemet, der var årsagen. Altså er der brug for en skattereform. Og det skete.

Udenrigs- og sikkerhedspolitikken ofres
Men partier lever ikke kun af fornuft, de lever også af politik, der taler til partiets medlemmer og tilhængere. Udenrigs- og sikkerhedspolitikken bliver et ”offer” op gennem 80'erne med de mange fodnoter, som udenrigsministeren må tage med sig til møderne i NATO.

Radikale Venstre vil ikke skifte sin politik ud, hvilket alligevel på sin egen måde sker efter valget i 1988, hvor Radikale kommer i regering på bekostning af CD og Kristeligt Folkeparti. Det fører til 2,5 års regeringssamarbejde mellem KV og Radikale. Hvilket i realiteten ikke førte til mange løsninger på de års udfordringer.

I Poul Schlüters tid følger vi den borgerlige mindretalsregerings initiativer og kampe for at få skik på landets økonomi og udfordringer. Og der sker mange gode forandringer, som de efterfølgende regeringer har bygget videre på.

For eksempel får finansminister Palle Simonsen sammen med statsminister Schlüter en fælleserklæring om pensionsopbygning i 1987.

Der blev grunden lagt til det mest sikre pensionssystem, som Verdensbanken i dag anbefaler andre lande at inspireres af. Enhver pensionsopsparer i Danmark har sin opsparing på sin egen konto, der ligger oven på den offentlige folkepension, der er et fattigdomsværn.

Så samlet set blev 80'erne en tid med mange reformer og mange konflikter, som ramte mange politikere.

Forholdet til EU
Perioden med KV indeholder også den umådeligt store udfordring med Danmarks forhold til EF/EU, da afstemningen om Maastricht-traktaten i juni 1992 gav et nej med 50,7 procent af stemmerne.

Situationen førte til, at oppositionen – det vil sige S, Radikale og SF – satte sig sammen hos Poul Nyrup og over nogle uger formulerede det såkaldte nationale kompromis med fire forbehold for Danmarks deltagelse i det kommende EU-samarbejde. Det lykkedes at få det accepteret på topmødet i Edinburgh sidst på året. Og senere blev det godkendt ved en folkeafstemning i Danmark.

Det er en usædvanlig proces, at oppositionen tager et sådan initiativ, og at det får virkning og bliver en løsning, som hele Folketinget undtagen Fremskridtspartiet tilslutter sig. Men det er formentlig en konsekvens af den politiske kultur, der affødes gennem årene med mindretalsregeringer, der alligevel kan regere og finde løsninger for landets største problemer. Og sammen med dele af oppositionen kan gennemføre løsningerne.

"Som en kriminalroman"
Bogen er virkelig spændende læsning og vældig godt skrevet. Indimellem er det som en kriminalroman. Og vi får som læsere en nærhed til de ansvarlige ministres udfordringer og løsninger og til samspillet i Folketinget mellem regering, støttepartier og opposition.

Schlüter holder til mere end ventet af mange. Men den konservative statsminister må alligevel gå af som en slagen mand, i praksis væltet af en af sine egne. Det er en urimelig slutning på en tid, for det var Schlüter, der med alle odds imod sig fik lagt grunden til et Danmark på fode igen. Og det kan give stof til eftertanke, at det sker på den måde.


Poul Schlüter og justitsminister Erik Ninn-Hansen, der endte med at koste statsministeren posten. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Men Poul Schlüters tid viser også en markant udvikling af et land og et samfund håndteret af et folkestyre, hvor der kan samarbejdes på kryds og tværs af regering og opposition som ikke mange andre steder i verden. Det er en særpræget dansk kultur. Læs den. Og glæd dig.

Men ministre er også ofte særegne personligheder, og Ninn-Hansen havde sin egen måde at forholde sig til justitsministerens håndtering af tamilernes ret til familiesammenføring fra 1987 frem til 1993 og Schlüters afgang som statsminister. Men det var ulovligt, hvad han gjorde. Det kan suge kraften ud af enhver, der er tæt på. Det er et drama med menneskelige omkostninger for de gamle partifæller, der fører til afgang og til rigsretssag.

......

De danske ministerier 1972-1993 - Del 2: Poul Schlüters tid 1982-1993, Niels Wium Olesen (f. 1963) & Thorsten Borring Olesen (f. 1956), 674 sider, Gads Forlag

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marianne Jelved

Fhv. økonomiminister, kultur- og kirkeminister, MF 1987-22 og politisk leder (R), fhv. viceborgmester i Gundsø 1982-85
lærer (Hellerup Seminarium 1967), cand.pæd. i dansk (Danmarks Lærerhøjskole 1979)

Poul Schlüter

Fhv. statsminister (K), fhv. partiformand & MF, fhv. MEP
cand.jur. (Københavns Uni. 1957)

Erik Ninn-Hansen

Fhv. formand, Folketinget, fhv. justitsminister (K), fhv. MF
cand.jur. (Københavns Uni. 1948)

0:000:00