Jens Ring ny pressechef for EU-Kommissionen

NYT JOB: EU-Kommissionens nye pressechef i Danmark bliver Jens Ring, der er hentet hjem fra en stilling som vice-kontorchef i Bruxelles. Han afløser Michael Vedsø, som efter ni år på posten er vendt tilbage til Bruxelles.
Foto: EU-Kommissionen
Morten Øyen
Mens de fleste danskere holdt efterårsferie, fik EU-Kommissionens repræsentation i Danmark ny pressechef. Det er Jens Ring, der er hentet hjem til København efter 26 år i EU-Kommissionen i Bruxelles. Han erstatter Michael Vedsø, der omvendt har taget turen tilbage til Bruxelles.

Jens Ring har i den største del af sin arbejdstid i Bruxelles arbejdet med forbrugerpolitik og har af flere omgange været kommunikationsansvarlig i Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugere. Og det er de erfaringer, Jens Ring håber at kunne trække på i sin nye stilling.

"Jeg håber at være med til at gøre de politiske initiativer fra EU så forståelige og konkrete som muligt. Det er en stor udfordring, for EU kan mange gange virke noget abstrakt. Samtidig må en borgernær kommunikation heller ikke ende med at tale ned til folk," siger Jens Ring.

Den nye pressechef har ikke tidligere arbejdet med journalister, men kender dog en del til kommunikationsstrategier og forbrugerinddragelse fra sin tid i Bruxelles.

"Jeg ser stillingen her som topmålet, når man vil arbejde med kommunikation. Stillingen er toppunktet, når man vil arbejde sammen med medierne om at bringe information om EU ud til borgerne, så de kan se, der er noget mening og fornuft for dem i EU."

Fakta

Jens Ring er født i 1953. Han er uddannet kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet i 1979. Herefter blev han ansat i Udenrigsministeriet, inden han i 1983 endte på NATO-repræsentationen i Bruxelles. I 1986 opnåede Jens Ring ansættelse i EU-Kommissionen, hvor han af flere omgange har være kommunikationsansvarlig i Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere. Senest har Jens Ring været vice-kontorchef i Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugere.


Kilde: EU-Kommissionen

Efter 26 år i Bruxelles lægger Jens Ring heller ikke skjul på, at der er nogle personlige fordele ved at vende hjem til Danmark, hvor hans børn og børnebørn er.

"Der er nogle helt klare personlige fordele. Man kan sige, det forener det nyttige med det behagelige. Men for mig er det her på ingen måde en retrætestilling," siger Jens Ring.

Jeg ser stillingen her som topmålet, når man vil arbejde med kommunikation. Stillingen er toppunktet, når man vil arbejde sammen med medierne om at bringe information om EU ud til borgerne, så de kan se, der er noget mening og fornuft for dem i EU.

Jens Ring
Ny pressechef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Stillingen som EU-Kommissionens pressechef i Danmark er normalt tidsbegrænset til fem år. Herefter kan der opstå mulighed for at forlænge med to år af gangen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Ring

Fhv. presse- og mediechef, EU-Kommissionen i Danmark
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1979)

Michael Vedsø

Senior Expert, desk officer for dansk økonomi, Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender, Bruxelles.
cand.polit. (Københavns Uni. 1991)

0:000:00