Johan Busse: Forkert og ærgerligt, når kommuner fraskriver sig ansvar i chromebook-sagen
Sagen om, at Google er blevet inviteret ind i klasseværelset, understreger konsekvenserne af digitaliseringen, når de dataetiske refleksioner er fraværende, skriver Johan Busse.
Johan Busse
Formand, Dataetisk Råd, borgerrådgiver, Københavns KommuneDet er næppe gået nogens næse forbi, at der hen over sommeren har været en ophedet debat, fordi Helsingør Kommune har inviteret Google ind i klasseværelset. Sagen understreger konsekvenserne af digitalisering, når de dataetiske refleksioner er fraværende.
Og mange flere kommuner står for tur. For de har også inviteret Googles teknologier og forretningsmodel indenfor og undersøges i øjeblikket af Datatilsynet. Det svirrer med udtalelser, ekspertvurderinger og kritik i medierne.
Kritikken handler blandt andet om, at Google grundlæggende lever af markedsføring, og at eleverne derfor nu er både genstand for reklamer og for at være ufrivillig leverandør af personlige og private oplysninger til Google.
Kommunerne prøver at redde ansigt. KL rykker utålmodigt andre for en løsning og udtrykker frustration over, at det er svært at vide, hvem der har ansvaret for problemet. Men vi skal huske, at der ikke er nogen, som har spændt ben for kommunernes digitalisering. De har lagt snubletråd ud foran sig selv.
Vi skal huske, at der ikke er nogen, som har spændt ben for kommunernes digitalisering. De har lagt snubletråd ud foran sig selv
Johan Busse
Formand, Dataetisk Råd
Sagen understreger konsekvenserne af digitalisering, når de dataetiske refleksioner er fraværende.
Hvis du nu skulle have misset sagen, får du den korte version hér. Tilbage i 2021 fastslog Datatilsynet, at Helsingør Kommune havde overtrådt de europæiske GDPR-regler gennem brugen af Googles Chromebooks i skolesystemet.
I sommers fik Helsingør Kommune et forbud mod at anvende Googles produkter, fordi der hverken er lavet tilstrækkelige analyser og vurderinger af, om brugen overhovedet er sikker og lovlig. Kommunen kunne hverken fremvise tilstrækkelig garanti og dokumentation for folkeskoleelevernes datasikkerhed.
Hverken eksperter eller Datatilsynet ved præcist, hvad der indsamles af data via Googles produkter. Eller hvor dataene ender. Det kan være oplysninger om elevernes adfærd, hvor og hvornår de er et sted eller deres søgehistorik og andre meget mere personlige oplysninger. Vi har ikke sikret os tilstrækkeligt imod, at elevernes data ender på en stor googleserver i et usikkert land – eller i sidste ende hos en amerikansk efterretningstjeneste.
Måske var problemstillingen slet ikke kommet for en dag, hvis det ikke havde været for en bekymret forælder, som startede hele sagen med en klage til Datatilsynet. Forælderens barn på otte år var pludselig på Youtube, hvor det fulde navn, skole og klassetrin ufrivilligt fremgik.
Situationen i Helsingør Kommune bør blive startskuddet på en kommunal selvransagelse. For skolebørn i omkring 40 af landets kommuner er viklet ind i Googles forretning, som nu er kommet langt ind i vores undervisningssystem.
Deres produkter til planlægning af undervisningsforløb, elevfeedback, intern kommunikation, timeregistrering og meget andet. Faktisk har både undervisere og kommuner udtalt, at Google gennemsyrer skolesystemet i sådan en grad, at det ville kræve en fuldstændig omlægning af undervisningen, hvis de skulle udføre deres arbejde uden Googles produkter.
Det er jo en tilståelsessag, at man har gjort sig afhængig af en bestemt leverandør i et land, hvor vi gør en dyd ud af både kommunalt selvstyre og fri konkurrence. Begge dele synes at være sat ud af kraft.
Den afhængighed har kommunerne kun sig selv at takke for. Og hvis det viser sig, at alle involverede skal omlægge it i deres folkeskoler, bliver det en kæmperegning.
Det har ikke skortet på advarsler. Og det er alment kendt, at Google har en forretning, der skal drives og ikke har banket på skolernes døre i altruistisk godhjertethed. Men kommunerne har ignoreret de åbenlyse dataetiske betænkeligheder i flere år ved ikke at forholde sig kritisk til det.
Derfor er det både forkert og ærgerligt, at Helsingør Kommune og KL nu forsøger at fraskrive sig ansvaret.
Forkert, fordi folkeskolerne drives af kommunerne – og hverken af regeringen, Datatilsynet eller andre. Forkert, fordi det juridiske ansvar for overholdelsen af GDPR ligger hos kommunerne. Og forkert, fordi det moralske og etiske ansvar naturligvis også er kommunernes.
Derfor er det både forkert og ærgerligt, at Helsingør Kommune og KL nu forsøger at fraskrive sig ansvaret
Johan Busse
Formand, Dataetisk Råd
Og det er ærgerligt, fordi det kommer til at handle mere om legitimitet end om sagens kerne: Skal eleverne i folkeskolerne være leverandører af data til en utæmmelig teknologigigant og leve med alle de tilhørende risici. Ærgerligt, fordi kampen ved håndvasken afslører det dybereliggende problem, at de pågældende kommuner og KL ikke i tilstrækkeligt omfang har taget ejerskab til digitaliseringens skadevirkninger, men fortrinsvis til de gyldne fordele. Og ærgerligt, fordi det afskærer os fra at lære af sagen og gøre det bedre næste gang.
Hvis vi ikke begynder at handle ansvarligt og tænke dataetisk fra start, kan vi let ende her igen. Det er vigtigt at huske, at vi rent faktisk har et valg, når det kommer til de teknologier, vi tager i brug.
Desuden er det vigtigt at huske, at teknologier aldrig er neutrale.
De er udtryk for menneskesyn, prioritering af etiske hensyn, og leverandørerne har intentioner og interesser, vi skal forholde os til. I de valg kan vi passende overveje, om vi skal gøre os afhængige af teknologier og virksomheder, som vi har så lidt indflydelse på.
Regeringens digitaliseringsstrategi lægger op til, at der skal tryk på digitaliseringsspeederen. Men høj fart gør også, at vi fastholder blikket på den korte bane og ikke tager os tid til at reflektere og huske den lange.
Er det bæredygtigt at indrulle samfundet i en teknologigigants forretningsmodel på lang sigt? Det vurderede kommunerne, som nu sidder i saksen – sammen med eleverne.
Måske er det på tide, at vores folkevalgte begynder at tage diskussionerne om vores it-infrastruktur ud på et bredere politisk plan. Det kommende folketingsvalg kunne være en passende anledning til den diskussion.