Josephine Fock: Vi må forpligte os på en sundere politisk kultur

Samråd og §20-spørgsmål – hvad skal vi med dem?

Svaret burde være enkelt: Når Folketingets partier indkalder ministre i samråd eller stiller dem §20-spørgsmål skulle det gerne være med et enkelt formål; at holde hånd i hanke med regeringen og at blive klogere på dens bevæggrunde og politik.

Og det er sådan set et rigtig udmærket system, vi har os dér. Bortset fra den store – og voksende – elefant i rummet, som de færreste taler om: Spørgsmål og samråd bruges som brikker i et sygt politisk spil, der hverken gør os klogere eller dygtigere.

Med en stigning fra 603 til 891 var der i det seneste folketingsår for eksempel næsten 50 procent flere samråd end året før.

Spørgsmål og samråd bruges som brikker i et sygt politisk spil, der hverken gør os klogere eller dygtigere.

Josephine Fock

Men hvad ligger til grund for den stigning?

Det har tidligere praktikant hos Venstre Susan Simonsen et bud på. Hun fortæller i en ny bog, hvordan hun og andre medarbejdere i Venstre blev instrueret i at ”sabotere” den daværende socialdemokratisk ledede regering med et stort antal indkaldelser til samråd, med §20-spørgsmål og drillende debatindlæg. Alt sammen et udtryk for en højst tvivlsom kultur, hvis det står til troende.

Inger Støjberg (V) var dog forleden ude at undsige praktikanten over for TV 2: ” Generelt kan jeg sige, at jeg altid har haft den tilgang, at man skal være en arbejdsom og kritisk opposition til regeringen og altid med fokus på det politiske indhold. Det, mener jeg, er en pligt for den til enhver tid siddende opposition – også nu, hvor det er os i den borgerlige lejr, der har regeringsmagten. Det er en tilgang, jeg også har forsøgt at videregive til alle mine medarbejdere. Men om alle medarbejdere også har forstået budskabet, det skal jeg ikke kunne sige.”  

Der er altså ifølge Inger Støjberg (V) bare tale om en kritisk arbejdsomhed fra Venstres side. Fair nok, hvis det er tilfældet. Man skal passe på med at fælde dom over kollegers arbejdsmetoder.

Med til historien hører dog, at det tidligere fremtrædende Venstremedlem Jens Rohde (R) på sin Facebookside har en anden udlægning af historien:

”Hun er blot en del af den strategi, som vi etablerede i 1999 med en vis Jens Rohde i spidsen for Foghs tæskehold – og som er blevet videreført af flere partier siden: at stresse den siddende regering mest muligt og konstant spille partierne i regeringen ud mod hinanden. Det var særdeles effektivt, og vi blev ekstremt gode til det og udviklede det til også at kunne udgå fra regering mod alliancer i opposition.
Jeg erkender blankt, hvor usympatisk det var, og at denne tæskeholdsstrategi – hvor effektiv den end var – medvirkede til at skabe en usund politisk kultur med inflation af spørgsmål, samråd m.v., som forfatteren af bogen helt korrekt beskriver, hersker på borgen."

Selvfølgelig kan man ikke ukritisk notere en sådan udtalelse som den pure sandhed, men den bør som minimum åbne op for en debat om arbejdsmetoderne og kulturen på Christiansborg. Første skridt på vejen til en konstruktiv politisk kultur er, at vi kollektivt erkender, at den nuværende er kørt af sporet – hvilket noget kunne tyde på.

I indeværende valgperiode har Socialdemokratiet stillet 640 spørgsmål til regeringens ministre. Og selv om de også har været flittige, er der langt ned til Dansk Folkeparti, som indtager andenpladsen med 304 spørgsmål. Er det høje tal et problem? Ikke nødvendigvis. Ikke hvis motiverne bag spørgsmålene er de rigtige. Og det bør den nuværende udvikling i det mindste give anledning til en debat om.

I gennemsnit koster det 15.000 kr. hver gang et folketingsmedlem stiller et samrådsspørgsmål og 1500 kr., når der bliver stillet et §20-spørgsmål.

Min pointe er, at vi skal tænke os godt om, når vi benytter os af de parlamentariske redskaber. Gør vi det for at blive klogere og for at finde løsninger? Eller gør vi det for at genere vores politiske ”modstandere” og/eller for at få opmærksomhed fra pressen?

Lad os se hinanden i øjnene og vælge de politiske drillerier fra, selvom de måtte være lette og effektive. For hvem er tjent med dem? Danmark er ikke, verden er ikke. Hver og en af os har en pligt til at huske på, hvorfor vælgerne har vist os den tillid at vælge os ind. Og det er i hvert fald ikke for at finde ud af, hvem der mest effektivt kan genere de andre.

Vi skal blive langt bedre til at møde hinanden med nysgerrighed og ærlighed. Vi har et glimrende politisk system på Christiansborg. Der er intet galt med hverken samråd eller §20-spørgsmål, men de er værktøjer, der skal bruges, når behovet er der, og ikke i flæng. Tænk på dem som en hækkesaks: Den er god og nyttig, men bruger du den for meget, klipper du hækken i bund, den mister sin funktion, og resultatet bliver ikke kønt at se på.  

......

Josephine Fock er medstifter af partiet Alternativet. Hun er gruppeforkvinde i partiet, ordfører for finans og økonomi samt ordfører for mennesker på flugt og nydanskere. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.