Kenneth Thue: S og DF som ny magtakse i dansk politik?

KLUMME: Er flirten mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti frisk eller farlig? Kenneth Thue kigger nærmere på den spirende alliance mellem de to partier, der i årtier har kæmpet om rollen som Danmarks arbejderparti.

Foråret har ikke rigtigt vist sig endnu. Og det politiske kalenderår er stadig ungt. Men alligevel har vi set, hvad der formodentlig bliver årets politiske flirt: En markant tilnærmelse mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Og med 3F-formand Per Christensen i rollen som Kirsten Giftekniv. Men giver et sådant samarbejde nogen mening politisk? Og hvad kan det føre til?

Fra had til pragmatisk kærlighed
De to partier har kæmpet om rollen som Danmarks arbejderparti i flere årtier. Retorikken har ikke altid været køn. I 1990'erne ofte hadsk. Vælgere er vandret fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti. Og udlændingespørgsmålet har været et af vælgernes centrale argumenter for at skifte parti. Men Socialdemokratiet har gradvist ændret retning i netop udlændingespørgsmålet.

Gennem de seneste 3,5 år har Socialdemokratiets meningsmålinger været stigende. Bunden blev ramt i april 2013, hvor Altingets kvalitetsvejede gennemsnit gav partiet 15,7 procent af stemmerne. I det seneste snit af meningsmålinger står Socialdemokratiet til 28,5 procent af stemmerne. Dansk Folkeparti har siden 2014 ligget nogenlunde stabilt på omkring 20 procent af stemmerne – dog med et dyk til 15 procent i månederne efter fremkomsten af Nye Borgerlige. Aktuelt ligger Dansk Folkeparti til 16,5 procent af stemmerne hos Altinget.

Når netop Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti udsender signaler om et muligt fremtidigt samarbejde, er der grund til at være årvågne. Partierne har i årtier ageret på hver sin fløj. Hvis de samler sig, er de en magtfaktor, som kan vende op og ned på den måde, vi hidtil har tænkt regeringskonstellationer på i Danmark. Den pragmatiske kærlighed er værd at undersøge. 

Enighed om pension, topskat, velfærd med mere
Pensionsalderen skal ikke hæves, social dumping skal bekæmpes, topskatten er fin som den er, og velfærd er vigtig. Umiddelbart er der masser af fordelingspolitik, som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ser ens på. Og Altingets politiske kompas viste også, at de to partier ikke ligger milevidt fra hinanden på fordelingspolitikken.

I tabellen nedenfor ser vi på de holdningsspørgsmål, som valgforskerne bruger til at undersøge vælgernes fordelingspolitiske holdninger[i]. Helt overordnet viser tabellen to ting:

For det første viser den, at de to partiers vælgere i tre ud af fire spørgsmål overordnet har samme holdninger. Flertallet af begge partiers vælgere er uenige i, at vi er gået for langt med de sociale reformer i Danmark; flest vælgere i begge partier synes, at indtægtsforskellene er for store i Danmark; og flest vælgere i begge partier mener, at høje indtægter skal beskattes hårdere.

For det andet viser tabellen, at nok er der overordnet set sammenfattende holdninger mellem vælgerne i de to partier, men der er alligevel tydelige holdningsforskelle.

Spørgsmålet om hvorvidt indtægtsforskellene stadig er for store i Danmark siger noget om forskellene mellem de to partiers vælgere. Hvor tre ud af fire S-vælgere synes, at indtægtsforskellene stadig er for store i Danmark, gælder det kun hver anden DF-vælger. Ser vi på spørgsmålet om, i hvilken grad staten skal kontrollere erhvervslivet, viser der sig store fordelingspolitiske forskelle mellem S og DF-vælgerne. Et snævert flertal af S-vælgerne er for en fortsat klar statslig styring af erhvervslivet, mens to ud af tre DF-vælgere mener, at staten på dette område skal spille en mindre rolle end i dag.

Udlændinge, miljø og voldsforbrydelser
Værdipolitikken har i mere end 20 år været kimen til at forstå, hvorfor et samarbejde mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti aldrig kunne blive tæt. Men i dag ser tingene anderledes ud. Både Socialdemokratiet og de socialdemokratiske vælgere har flyttet sig.

Tabellen nedenfor viser de fire spørgsmål, som valgforskerne bruger til at kortlægge vælgernes værdipolitiske holdninger[ii]. Og overordnet set er de grundlæggende pointer de samme som ovenfor, hvor vi så på de fordelingspolitiske holdninger. For det første har de to partiers vælgere i tre ud af fire tilfælde de samme overordnede holdninger. Men for det andet er der trods den overordnede enighed stadig tydelige holdningsforskelle mellem S og DF-vælgerne.

Øverst i tabellen ser vi vælgernes holdninger til spørgsmålet om, hvorvidt ’indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart’. Det mener et flertal af både S og DF-vælgerne. Men mens 94 procent af DF-vælgerne er enige i udsagnet er ’kun’ 52 procent af S-vælgerne enige.

I spørgsmålet om hvorvidt voldsforbrydelser skal straffes hårdere, har de to partiers vælgere et tydeligt holdningssammenfald. I alt 95 procent af DF-vælgerne og 83 procent af S-vælgerne mener, at voldsforbrydelser skal straffes hårdere. 

I spørgsmålet om hvorvidt vi bruger for mange, passende eller for få penge på ulandsbistand, har S-vælgerne også rykket sig over de seneste årtier. I dag er der flere S-vælgere, som synes, at vi bruger for mange penge end for få penge. Blandt DF-vælgerne mener 76 procent, at vi bruger for mange penge på ulandsbistand.

Det sidste af de værdipolitiske spørgsmål deler imidlertid de to partiers vælgere. Spørgsmålet handler om, hvorvidt vækst bør sikres, selvom det kommer i strid med miljøinteresser. I alt 55 procent af S-vælgerne vil ikke vækst på bekostning af miljøet, mens en overvægt på 44 procent af DF-vælgerne har det modsatte synspunkt.

En magtfaktor på 40 procent af vælgerne
Hvis de to partier fortsætter flirten bliver de næsten umulige at komme forbi, når der i fremtiden skal dannes regeringer i Danmark. Figuren nedenfor viser valgresultater og meningsmålinger over de seneste 15 år. Figuren viser, at Socialdemokratiet og DF har ligget nogenlunde stabilt med en andel af stemmerne på omkring 40 procent fra 2001 til valget i 2011. Derefter fulgte en toårig periode med knap 35 procent af stemmerne. Og siden folketingsvalget i 2015 har partiernes stemmeandel svinget omkring 45 procent af stemmerne.

Det er stadig ikke afklaret, hvordan især SF og Enhedslisten vil reagere, hvis S-DF-flirten udvikler sig. SF har udtalt sig afmålt positivt, mens Enhedslisten har valgt at forholde sig afventende til situationen. Men perspektiverne i samarbejdet er store.

Figuren ovenfor viser således også, hvor stor en andel af stemmerne, som har stået bag Enhedslisten, SF, S og DF siden 2001. Grundlæggende viser figuren, at de fire partier har haft opbakning fra omkring 50 procent af vælgerne. Undtagelserne var i perioderne fra 2008 til midten af 2011 og fra 2014 til 2015, hvor partierne havde opbakning fra omtrent 60 procent af vælgerne.

Der er en række oplagte fordele for de fire partier, hvis S-DF-relationen udvikler sig. For det første vil det gøre Socialdemokratiet uafhængigt af stemmerne fra Radikale. For det andet vil både DF, SF og Enhedslisten formodentligt se positivt på, at Radikales indflydelse mindskes i fordelingspolitiske spørgsmål. For det tredje kan det også være en mulighed for Socialdemokratiet til at gøre sig uafhængig af Alternativet.

Den største udfordring af alle er stadig værdipolitikken. For nok har både Socialdemokratiet og partiets vælgere tilnærmet sig DF på værdipolitikken. Men den værdipolitiske afstand mellem DF på den ene side og SF/Enhedslisten på den anden er større end nogen anden i dansk politik.

... 

[i] Data stammer fra Altingets politiske kompas som kan ses her. Her kan du også finde de konkrete spørgsmålsformuleringer fra undersøgelsen.
[ii] Se noten ovenfor

... 

Kenneth Thue Nielsen er ejer af analysevirksomheden methods.dk. Han er ekspert i statistik og tidligere valgforsker. Han har arbejdet for blandt andre LO, DR og Socialdemokraterne. Han skriver klummen ”Politik & statistik” på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Kenneth Thue: Grønne Uffes vælgere er røde Kenneth Thue: Grønne Uffes vælgere er røde Næste artikel Kenneth Thue: Valg i Holland – Geert Wilders står stærkt Kenneth Thue: Valg i Holland – Geert Wilders står stærkt
  • Anmeld

    Christian X

    S og DF =

    1. Bolværk mod overdreven globalisering, liberalisering og anden ånds-analfabetisme.
    2. Tiltrængt tryghed og stabilitet for virksomheder, lønmodtagere, ældre og syge.
    3. Plads til sunde, sociale og klassiske værdier.
    4. Håb for en ordentlig fremtid for børn og børnebørn.

  • Anmeld

    Henrik V Blunck

    S' store prøve kommer på valgdagen

    Man kan måle sig til meget. Meningsmålinger har svært ved at tage bestik af skuffelse, og nogle gange vejer selv den dygtigste statistikker forkert. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at ligesom nogle er glade for den nye flirt, så er der en del, som mener man er gået for vidt.
    Vi så hvor mange der forlod Socialdemokraterne efter det sorte tårn. Noget lignende kan nemt ske nu, og det bliver spændende at se hvordan en meningsmåling ser ud efter denne nyhed er offentliggjort.

    Men vi kan gætte og spekulere herfra og til juleaften. Det er på valgdagen, at folk vil gøre op med sig selv om de vil have DF-retorik, eller om de trækker til nogle af de andre partier i den røde blok.

  • Anmeld

    Tommy J. Johnsen · Spl. forfatter og tidl. S. medlem

    Flirten er tankevækkende - nej tak, det smager ikke godt.

    Jeg kan og vil godt svare allerede nu, jeg stemmer ikke på den nye flirt mellem S og DF. så flirt I bare videre og afvent folkets dom.