Klimarådet: Færre landmænd skal producere oksekød og mælk, hvis Danmark vil nå klimamålene

Færre kvæg, flere planter

Den nye SVM-regering har i sit regeringsgrundlag forpligtet sig på, at en stor del af reduktionerne skal sikres med en CO2-afgift på landbruget. Et ekspertudvalg nedsat af den tidligere regering undersøger i øjeblikket, hvordan en sådan afgift kan implementeres i praksis.

Ifølge Klimarådets nye analyse vil en afgift på 750 kroner per udledt ton CO2e i 2030 – svarende til niveauet for afgiften på industrien – dog alene føre til en 45 procents reduktion, hvis omstillingen begrænses til teknologiske løsninger.

For at landbruget når det bindende reduktionsmål, lyder anbefalingen fra eksperterne derfor også, at politikerne lader afgiften drive en ”strukturel omstilling” af erhvervets produktion.

Det kan være ved at reducere antallet af køer eller grise eller ved at omstille fra animalsk produktion til planteproduktion, lyder det.

"Formålet med en afgift er blandt andet at skubbe på, at dele af landbruget vælger at omstille sig og producere noget andet, fordi det ikke længere økonomisk hænger sammen. Det vil især være landbrug med kvæg, der bliver ramt af en afgift, og som kan stå overfor sådan en omstilling," siger næstformand i Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen.

Kan godt tilpasse sig

Selvom CO2-afgiften kan ramme landbruget hårdt, er eksperterne fra Klimarådet fortrøstningsfulde ved erhvervets evne til at omstille sig.

"De seneste mange år er landbruget gået i retning af færre og større landbrugsproduktioner, så historisk har erhvervet omstillet sig før. Landbruget er ikke statisk, men ændrer sig ligesom mange andre erhverv og vil nok derfor også være i stand til at tilpasse sig til en afgift," siger Jette Bredahl Jacobsen.

Fra politikerne lyder det samtidig ofte, at den grønne omstilling ikke må føre til tab af arbejdspladser, forringet konkurrenceevne og øget ulighed. Disse principper er af samme årsag dominerende i både klimaloven, landbrugsaftalen og det nye regeringsgrundlag.

Idéen om en CO2-afgift får ofte kritik for at gå imod principperne, og i den nye analyse anerkender Klimarådet da også, at reduktionsmålene for landbruget og den kommende CO2-afgift kan være i modstrid med politikernes ønsker til omstillingen.

Klimarådets anbefalinger er at igangsætte denne konkursbølge, uden at de forholder sig til konsekvenserne.

Niels Peter Nørring
Klimadirektør, Landbrug & Fødevarer

"Man bliver derfor også nødt til at tage hånd om dem, der rammes. Vi anbefaler dog, at man i yderst muligt omfang afkobler de understøttende tiltag fra drivhusgasafgiften, så de ikke modvirker incitamentet til at omstille sig," siger Jette Bredahl Jacobsen.

L&F: Klimarådet igangsætter konkursbølge

I erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer mødes Klimarådets nye analyse med dybe panderynker.

Ifølge klimadirektør Niels Peter Nørring bekræfter eksperternes analyse landbrugets bekymring for, at en CO2-afgift vil "fjerne forretningsgrundlaget for hovedparten af landbrugsproduktionen", "underkende erhvervets innovationspotentiale" og "forhindre dansk landbrug i at kunne omstille sig".

"Afgiften vil føre til en betydelig konkursbølge og medføre et kapitaltab på over 160 milliarder kroner. Klimarådets anbefalinger er at igangsætte denne konkursbølge, uden at de forholder sig til konsekvenserne," siger Niels Peter Nørring i en skriftlig udtalelse.

Landbrug & Fødevarer kritiserer yderligere klimaeksperterne for ikke at medregne effekterne af nogle af de teknologiske løsninger, der ikke er færdigudviklet og implementeret endnu.

Det kunne blandt andet være pyrolyse-teknologien, der ifølge landbrugsaftalen har et reduktionspotentiale på to millioner ton drivhusgasser i 2030.

Endelig langer erhvervsorganisationen ud efter Klimarådet for at se ”Danmark om en osteklokke”.

"Deres model vil skabe lækage, rykke arbejdspladser til udlandet og forhindre Danmark i et udvikle de løsninger, der reelt kan gøre en forskel for klimaet," siger Niels Peter Nørring.

Ifølge Klimarådets analyse vil 45 procent af landbrugsbedrifterne ende med at stå med et underskud efter en afgift er indført. Til sammenligning havde cirka 25 procent af bedrifterne et underskud i 2020.

Dyk ned i hele analysen her.