Kold EU-skulder til briterne: I må gøre jeres Brexit-hjemmearbejde

TOPMØDE: Theresa May fik ikke mange julegaver med hjem fra topmøde i Bruxelles. Tværtimod skruer EU-lederne bissen på over for briterne oven på kaotisk Brexit-uge.

BRUXELLES: “Der er brug for, at der bliver gjort noget hjemmearbejde i det britiske parlament.”

Det er den kontante melding fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter et topmøde i Bruxelles torsdag, hvor tålmodigheden med den seneste tids kaotiske situation i britisk politik tydeligvis var ved at slippe op blandt de øvrige EU-ledere.

Dagen efter, at premierminister Theresa May overlevede en mistillidsafstemning i sit eget parti på grund af Brexit-aftalen, kom hun til Bruxelles for at bede EU-lederne om indrømmelser, der kan hjælpe hende med at sælge samme aftale til det britiske parlament.

Hun vil have juridiske og politiske forsikringer, som vil mindske britiske bekymringer om, at et såkaldt backstop vil holde Storbritannien bundet til Unionen langt ud i fremtiden.

Backstoppet er den nødbremse, som skal holde grænsen åben mellem Irland og Nordirland, hvis der ikke findes en anden aftale, som forhindrer en hård grænse.

Brug for nationalt kompromis
Men ud over beroligende ord var der ikke meget hjælp at hente for May.

For det første fordi der ikke er villighed til at udvande nødbremsen. For det andet fordi lederne tvivler stærkt på, at det rent faktisk ville hjælpe hende med at vinde en afstemning i et fjendtligt underhus, hvor oppositionspartiet Labour har lovet at stemme imod aftalen.

Det samme har Mays støtteparti, nordirske DUP, og en ikke ubetydelig andel af hendes eget konservative bagland.

Derfor mener Lars Løkke Rasmussen, at hun må tage parlamentet i ed, før hun beder om mere fra EU-hold. 

“Hvis der er noget, man mener skal være anderledes, så er det briterne, der skal formulere det. Det skal være min opfordring som dansk statsminister, der jo repræsenterer et land, hvor vi har været i en tilsvarende alvorlig situation efter en folkeafstemning,” sagde Lars Løkke efter mødets afslutning.

Han efterlyste, at briterne laver “et nationalt kompromis”, akkurat som det skete i 1992 efter Maastricht-afstemningen i Danmark.

“Der var det jo ikke den daværende statsminister, der sagde 'hvad skal der til'. Det var det danske parlament,” sagde Lars Løkke.

Samme toner lød fra EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker:

“Vores britiske venner må sige til os, hvad de vil, i stedet for hele tiden at spørge os om, hvad vi vil. Hvad er det, de gerne vil have? Vi befinder os i en nogle gange tåget debat."

Ingen juridiske tilføjelser 
I den bedste af alle verdener ønsker både EU og Storbritannien, at nødbremsen aldrig tages i brug. Og at den bliver midlertidig, indtil en ny aftale kan sikre den åbne grænse på den irske ø. 

Men på topmødet i Bruxelles gjorde EU det klart, at den ene halvdel af Mays ønske – en juridisk afklaring af nødbremsens midlertidige karakter – ikke kan opfyldes.

“Den Europæiske Union vil ikke lade sig påtvinge nogen nye juridiske forpligtelser. Det må stå krystalklart. Vi kan tilføje noget forklaring af det, der er aftalt. Men der bliver ingen genforhandling,” sagde Jean-Claude Juncker. 

Til gengæld ville de øvrige 27 EU-chefer gerne levere på den første del af Mays ønske og gav hende venlige hensigtserklæringer om, at nødbremsen helst ikke skal bruges.

“Det er EU’s klare intention at arbejde hurtigt på en efterfølgende aftale (…), så backstoppet ikke træder i kraft,” står der i de konklusioner, som de 27 blev enige om torsdag.

Hvis May ønsker nye indrømmelser fra EU-siden, skal hun afklare, hvad hun har brug for, for at sælge aftalen på hjemmefronten. 

“Vi kommer ikke til at afholde topmøde efter topmøde efter topmøde. Som jeg sagde: Storbritannien må først fortælle os, hvad de vil have, derefter kan vi beslutte os,” sagde Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel.

Den litauiske præsident, Dalia Grybauskaitė, foretrak at give Theresa May en jule-analogi med hjem.

“Beslut dig for det, du virkelig vil have, og julemanden leverer,” skrev den litauiske præsident på Twitter. 

,

Forrige artikel Vestager takker for Altinget-pris: Sådan tænker jeg politisk kommunikation Vestager takker for Altinget-pris: Sådan tænker jeg politisk kommunikation Næste artikel Julekalender: Rasmus Nordqvist vil have mere empati i EU-samarbejdet Julekalender: Rasmus Nordqvist vil have mere empati i EU-samarbejdet
Forholdet mellem Kjærsgaard og Thulesen er blevet anstrengt

Forholdet mellem Kjærsgaard og Thulesen er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.