Kommissionen klar med ekstra milliard-regning

Som udgangspunkt mener vi, at det budget, som Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget, er det budget, Kommissionen skal forholde sig til.

Jens Joel (S)
EU-ordfører

I 11. time kræver Kommissionen nu godt 67 mia. kr. ekstra fra medlemslandene til at finansiere resten af dette års udgifter i EU.

Kassen er simpelthen tom for 2012, lyder beskeden. Og det kan få betydning for en række af EU's programmer, der vil stå og mangle penge. Der er behov for et tillægsbudget og de godt 67 mia. kroner ekstra i år er det, der som minimum er brug for, lyder det fra EU-Kommissionen.

”Det her er nødvendigt på grund af et underskud. Og underskuddet skyldes dels det underskud, der blev overført fra sidste års budget og dels det meget lille budget, som var afsat i år,” sagde budgetkommissær Janusz Lewandowski på et pressemøde tirsdag.

Kommissionen skal holde sig inden for budgettet
Danmarks andel af EU's egne indtægter udgør normalt to procent, og det efterlader en regning på omkring 1,3 milliarder kr. til Danmark.

Men det er ikke en regning, den danske regering mener, er rimelig.

”Som udgangspunkt mener vi, at det budget, som Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget, er det budget, Kommissionen skal forholde sig til,” siger EU-ordfører Jens Joel (S).

Han afviser ikke, at medlemslandene skal betale det, de er forpligtet til, men mener også, at Kommissionens udspil kan være udtryk for noget andet.

”Kommissionen har jo argumenteret helt generelt for, at EU’s budget skal stige. Og der er vi i Danmark af den opfattelse, at der ikke er nogen grund til at udskrive store ekstraregninger i en kristetid,” siger Jens Joel.

Parlamentet bakker op om Kommissionen
I Parlamentet er man ikke enig i, at fejlen ligger hos Kommissionen.

”Det er dårlig budgetførelse, men det falder tilbage på ministrene. De betalte ikke de penge ind, der skulle bruges i 2011. Ergo blev der overført nogle regninger til i år. Og ministrene ville ikke sætte de penge på budgettet, der var behov for. Så det falder tilbage på dem selv, når de ikke vil budgettere realistisk,” siger MEP Anne E. Jensen (V), som er medlem af Parlamentets budgetudvalg.

Hun mener, at medlemslandene er forpligtet til at betale pengene.

”Betalingerne skal jo falde, når projekterne er gennemført. Den politiske beslutning er der, hvor man vedtog at lave projekterne, og den beslutning ligger længere tilbage i tiden,” siger Anne E. Jensen.

Det kan dog godt ende med, at medlemslandene ikke mener, at de på samme måde er forpligtet og derfor nægter at betale. 

”Men det er jo ikke en rimelig situation, at vi har en Kommission, der skal sidde og fedte rundt med regningerne og blive en dårlig betaler,” siger Anne E. Jensen. 

De afgørende kampe bliver dog i Rådet. Og her ser man skeptisk på den ekstra regning. 

Budgetslagsmål i vente
I et brev til Kommissionen udtrykker medlemslandene deres skepsis over for størrelsen af beløbet. 

"Det er værd at bemærke, at de øgede bevillinger, som Kommissionen i dag har foreslået, i høj grad overstiger de reduktioner i budgettet, Parlamentet og Rådet blev enige om for 2012-budgettet. Det var dengang en reduktion på 3,58 milliarder euro," skriver medlemslandene i et notat ifølge netmediet EuropeanVoice. 

Reduktionen af 2012-budgettet i forhold til Kommissionens forslag dengang er altså 3,58 milliarder euro eller 26,7 milliarder kroner. Det vil sige, at budgetoverskridelsen på 67 milliarder kroner ikke alene kan skyldes det indskrænkede budget.

Det ventes, at ekstrabevillingen vil blive inddraget i de kommende forhandlinger om 2013-budgettet, men det vurderes også at kunne få indflydelse på forhandlingerne om den flerårige budgetramme for 2014-2020.