Kraka: Særbehandling af sømænd skader samfundsøkonomien

KLUMME: DIS-skatteordningen er til stor fordel for søfarten: Fraværet af indkomstskat gør beskæftigelse i søfarten attraktiv og tiltrækker arbejdskraft. Det betyder imidlertid ikke, at ordningen er god for samfundsøkonomien, skriver Kraka.

Vækstteamet for Det Blå Danmark har afleveret sine anbefalinger til erhvervs- og vækstministeren. Vækstteamet skulle ”belyse udfordringer og barrierer for vækst i Det Blå Danmark” og anbefalingerne skal danne udgangspunkt for regeringens strategi.

Kommissoriets opgave burde imidlertid have været at belyse, hvordan det Det Blå Danmark bedst kan bidrage til samfundsøkonomien. Det for snævre fokus har nemlig affødt anbefalinger, der er til gavn for erhvervet, men til skade for samfundsøkonomien.

Teamet har også givet fagøkonomisk fornuftige, eller mindre vigtige anbefalinger. Formålet med dette indlæg er alene at påpege særligt problematiske anbefalinger.

Det er en central anbefaling, at den såkaldte DIS-skatteordning skal udbredes til besætninger på offshoreskibe og montører, der udfører arbejde på skibe i udenlandsk farvand.

DIS-skatteordningen betyder, at søfolk på danske skibe, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, får et fradrag, så de ikke betaler indkomstskat.

DIS-skatteordningen er til stor fordel for søfarten: Fraværet af indkomstskat gør beskæftigelse i søfarten attraktiv og tiltrækker arbejdskraft. Det betyder imidlertid ikke, at ordningen er god for samfundsøkonomien. Der er nemlig tale om såkaldt selektiv erhvervsstøtte, der giver dette erhverv særlige fordele på bekostning af andre.

Alle erhverv vil kunne tiltrække arbejdskraft, hvis medarbejderne ikke skal betale indkomstskat. Men søfarten er bestemt ikke det eneste erhverv, der er i hård international konkurrence, og hvis et enkelt erhverv får positiv særbehandling, trækkes bl.a. arbejdskraftressourcerne væk fra mere produktive anvendelser. Det er samfundsøkonomisk skadeligt.

Hvis man af hensyn til den økonomiske vækst ønsker at forbedre erhvervslivets vilkår, er et af de mest effektive instrumenter en såkaldt ACE-skat, der giver alle virksomheder et fradrag for normalforrentning af egenkapital.

Den tidligere regering har i 2025-planen foreslået netop sådan et fradrag, der fra 2020 og frem vil koste staten 2,3 milliarder kroner. DIS-skatteordningen kostede jf. Skatteministeriet i 2016 885 millioner kroner, dvs. en afskaffelse af ordningen ville alene kunne finansiere en betydelig del af en ACE-skat.

Hvis DIS-ordningen afskaffes, vil de danske søfolk i vidt omfang finde arbejde på landjorden i Danmark og med deres skattebetalinger bidrage til samfundsøkonomien. Det er en fordel på langt sigt, og med udsigt til højkonjunktur og begyndende flaskehalse vil ekstra hænder også helt aktuelt falde på et tørt sted. Og skulle nogle vælge at bosætte sig i udlandet, er det ikke et samfundsøkonomisk tab – i dag trækker de på de offentlige kasser uden at bidrage med indkomstskat.

Vækstteamet mener desuden, at dansk regulering, finansieringsmuligheder og skatteregler skal svare til udlandets. Ud fra et tilsvarende argument ville danske tøjproducenter kunne ønske arbejdsmiljøregler og principper for brug af børnearbejde som i Indien, der jo står for en stor del af den globale tøjindustri. Det taler for sig selv.

Reguleringen bør derimod svare til reguleringen af andre danske erhverv, skattebetalingerne og finansieringsmulighederne ligeså. Hvis enkelterhverv tilgodeses med særligt attraktiv regulering, beskatning eller finansiering, vil også dette føre til en skæv allokering af ressourcer og dermed et samfundsøkonomisk tab.

Hvis andre lande for eksempel tilbyder søfolk særligt attraktive skattevilkår, og Danmark ikke gør, er det faktisk til fordel for Danmark: De andre lande giver dermed indirekte statsstøtte til deres søfolk. Det betyder, at danske forbrugere og virksomheder kan få transporteret varer særligt billigt. Og samtidig bidrager en større del af den danske arbejdsstyrke til den statslige finansiering i form af indkomstskat.

Opgaven for andre erhvervsspecifikke vækstteam bør således – i bedste Kennedystil – ikke være at spørge, hvad samfundet kan gøre for erhvervet, men hvad erhvervet kan gøre for samfundet.

......

Jens Hauch er vicedirektør og cheføkonom i den fagøkonomiske tænketank Kraka. Han har tidligere været ansat i De Økonomiske Råds Sekretariat og har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet.

Forrige artikel Henrik Christoffersen: Når stærke elever lærer nok i folkeskolen Henrik Christoffersen: Når stærke elever lærer nok i folkeskolen Næste artikel Kraka: Vi efterlader en regning i børneværelset Kraka: Vi efterlader en regning i børneværelset