EL: Regering løber fra praktikplads-krav

Regeringen har ingen planer om at tvinge de private virksomheder til at oprette praktikpladser til landets erhvervsskoleelever, når de fremover skal bygge broer, veje eller skoler for danskernes skattekroner.

Det er meldingen, selvom en ny rapport fra Erhvervs- og Vækstministeriet ellers har slået fast, at det i konkrete situationer er muligt at bruge sociale klausuler, når offentlige arbejdsopgaver bliver sendt i udbud.

Det står i kontrast til de meldinger, som både regeringen og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) tidligere er kommet med.

I regeringsgrundlaget står der, at der skal sikres praktikpladser ved at indføre sociale klausuler. Det slog Annette Vilhelmsen selv fast i januar i år, hvor hun som partiets daværende børne- og undervisningsordfører udtalte, at sociale klausuler kan skabe flere lærepladser og derved sikre, at "tusindvis af unge ikke fremover skal forhindres i at gennemføre en uddannelse".

"Vi (regeringen, red.) bryder os dybest set ikke om tvang. Men hvis der ikke er andre muligheder, bør vi lægge tvang ind," sagde hun til TV2 News.

Den holdning havde hun også i 2011, hvor hun som byrådsmedlem i Kerteminde Kommune stillede et forslag om at indføre sociale klausuler for firmaer, der arbejder for den nordfynske kommune.

"Når vi nu selv fra kommunens side arbejder for et rummeligt arbejdsmarked, så mener vi også, vi skal kræve det af de virksomheder, der arbejder for kommune," udtalte Annette Vilhelmsen dengang til Kjerteminde Avis.

Følger følg-eller-forklar-princippet
Erhvervs- og vækstministeren har ikke ønsket at udtale sig om sagen. Men i en mail til Altinget.dk skriver hun, at regeringen og Enhedslisten i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 allerede har styrket brugen af sociale klausuler i det offentlige.

"Konkret er der tale om et følg-eller-forklar-princip, som indebærer, at de statslige ordregivere enten skal anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikpladser i relevante udbud eller forklare, hvorfor de ikke gør det," skriver ministeren.

Men ifølge finanslovsteksten skal ordregiverne kun "overveje brugen af sociale klausuler". Der er derfor ingen sanktioner, hvis de vælger at lade være, eller hvis det viser sig, at de har taget fejl.

Det ærgrer Enhedslisten, som længe har ønsket at gøre sociale klausuler obligatoriske.

"Det kommer bag på mig, for det strider jo mod de tidligere meldinger fra både SF og Socialdemokraterne. Det burde jo være en bunden opgave, når regeringen selv har skrevet det i regeringsgrundlaget," siger ungdomsuddannelsesordfører Rosa Lund.

"Jeg synes sagtens, at man i forbindelse med finanslovsaftalen kunne have krævet, at der kom sociale klausuler i forbindelse med offentlige udbudsopgaver. Men det ville regeringen ikke gå med til, og det er ærgerligt," siger Rosa Lund.

Ekspert ønsker klarhed
Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriets rapport, der har været godt et år undervejs, skal man dog vurdere fra opgave til opgave, om det overhovedet giver mening at bruge sociale klausuler.

Der kan eksempelvis opstå en række gråzoner og juridiske problemer i forhold til EU's udbudsdirektiver og reglerne om fri bevægelighed, hvis man som kommune eller stat kun vil have danske leverandører. Derudover kan man heller ikke sikre, at det kun bliver danske erhvervsskoleelever, som får gavn af de sociale klausuler.

Samtidig er de praktiske erfaringer med sociale klausuler stadigvæk begrænsede, og derfor er det ikke muligt at opstille nogle faste rammer for, hvordan klausulerne skal indføres.

Men det er ifølge Rosa Lund ikke en undskyldning for at droppe de sociale klausuler. Snarere tværtimod.

"Vi må se at finde ud af, om de virker. Det har jeg en formodning om, at de gør, og vi skylder eleverne på erhvervsskolerne at prøve det af," siger Rosa Lund.

Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder hos KORA, mener også, at rapporten bør give stof til eftertanke hos regeringen.

"Regeringen bør bringe spørgsmålet om de juridiske barrierer op på et højere plan. Hvis de forhindrer os i at føre den uddannelsespolitik, som vi gerne vil have, bør man finde en løsning på det hurtigst muligt," siger Torben Pilegaard Jensen og understreger, at regeringen bør indføre sociale klausuler i forbindelse med de udbud, hvor det kan lade sig gøre.

DA: Virksomheder skal tjene penge
Det afviser arbejdsgivernes interesseorganisation DA dog blankt.

Ifølge chefkonsulent Simon Neergaard-Holm viser rapporten, at sociale klausuler er juridisk bøvlede og komplicerede at udføre i praksis. Derfor bør man i stedet rette fokus mod de frivillige partnerskabsaftaler, som en række kommuner rundt om i landet allerede har lavet med de lokale virksomheder.

"Der er en stor risiko for at begå en masse fodfejl med de sociale klausuler, og derfor glæder det mig, at rapporten peger på de frivillige partnerskabsaftaler som et alternativ," siger Simon Neergaard-Holm og understreger, at de private virksomheder allerede tager et stort socialt ansvar i dag.

"Vi betaler eksempelvis praktiklønningerne til erhvervsskoleeleverne, hvilket er et særsyn i Europa. Derudover må man ikke glemme, at landets virksomheder også skal tjene penge, og derfor kan de kun tage elever ind, hvis der er noget at lave. Alt andet ville være en dårlig forretning," siger han.