Kritikken af Hæstorp er krøbet helt ind på rådhuset, hvor S igen risikerer at havne ude i kulden

Som Altinget kan berette i dag, fortæller flere kilder, at stemningen i overborgmesterens egen gruppe på Københavns Rådhus er præget af modløshed og decideret apati over Hæstorps manglende lederskab og evne til at formulere et politisk projekt, der kan få Socialdemokratiet tilbage som det toneangivende parti i landets største by. 

Den interne kritik har angiveligt givet særdeles svedige håndflader på overborgmesterkontoret. Tirsdag holdte socialdemokraterne på rådhuset gruppemøde, dog uden deltagelse fra Sophie Hæstorp Andersen, der meldte afbud. 

Udenfor gruppelokalerne er situationen ligeledes alvorlig.

Her har en intern vælgerundersøgelse fået vægtige stemmer i det magtfulde københavnske partibagland til at tvivle gevaldigt på overborgmesterens gennemslagskraft og evne til at trænge igennem hos vælgerne.

Hæstorp har bestemt stadig støtter blandt de ni kredsformænd.

Men det må give alvorlige panderynker hos overborgmesteren, at troen på, at hun er den rette til at vende skuden for Socialdemokratiet, svinder stadigt mere ind, mens udefrakommende kandidater som Helle Thorning og Magnus Heunicke diskuteres med større og større seriøsitet.

En vej tilbage
Det kan udefra set virke overraskende, at kritikken af Sophie Hæstorp Andersen blot 15 måneder inde i hendes overborgmesterperiode har nået et punkt, hvor flere kilder både på rådhuset og i det magtfulde københavnske bagland tilsyneladende har svært ved at se en vej tilbage. 

Ser man på de rent politiske resultater, startede tingene ellers lovende for Hæstorp.

I april sidste år var hun som forhandlingsleder med til på rekordtid at lande en aftale i den såkaldte overførselssag, der også kaldes den lille budgetaftale. 

På et sommerligt pressemøde i Nordhavns-kvarteret små tre måneder senere kunne hun præsentere en aftale, der gav Københavns Kommune mulighed for at kræve, at 40 procent af boligerne i visse nye byudviklingsområder skal være almene. 

Flankeret af daværende indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) og Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Line Barfod, lignede det billedet på en overborgmester, der evnede at bruge et rødt flertal og en varm forbindelse til en socialdemokratisk regering til at skabe politiske resultater.

Parkeringsspøgelset
Sommeren over kunne den cykelentusiastiske overborgmester sole sig i euforien over et veloverstået Tour De France i København.

Tingene begyndte dog for alvor at gå ned ad bakke, i ugerne efter rådhus-delegationen satte fødderne i Kastrup Lufthavn efter at have fejret Jonas Vingegaards sejr i Paris. 

Først måtte overborgmesteren tackle en kedelig sag i egne rækker, da rådhusgruppens politiske ordfører, Laura Rosenvinge, fik voldsom kritik for i en kronik i Politiken at beskylde Socialdemokratiet for at være præget af "anti-wokeness" og "anti-identitetspolitik". 

Derefter måtte Hæstorp droppe sit valgløfte om at nedlægge en tredjedel af alle parkeringspladser i København.

En plan, der ifølge Hæstorp var for "hurtig" og for "voldsom".

Her små otte måneder senere præger spøgelset fra det forliste valgløfte angiveligt stadig Socialdemokratiet i København og bliver set som et af flere eksempler på, at partiets position på centrale områder er uklar. 

Rigtig galt
Det var dog først, da budgetforhandlingerne for alvor gik i gang i september, at tingene gik rigtig galt for Sophie Hæstorp Andersen. 

Flere kilder beskriver den 48-årige Vesterbro-borger som en overborgmester, der har forsøgt at bringe den konsensus-søgende stil, der prægede hendes tid som regionsrådsformand, med ind på rådhuset. 

Et træk, der kan virke brugbart i en situation, hvor Socialdemokratiets magt i København ikke er som før, og hvor der skal navigeres dygtigere for at gøre partiet relevante i en flertalskonstellation. 

Det var dog også denne samlende stil, der ifølge flere kilder gav bagslag for Hæstorp, da dørene til forhandlingslokalet smækkede bag hende og SF-borgmester Sisse Marie Welling i efterårets budgetforhandlinger. 

Forklaringen fra Hæstorps lejr er, at hun langt ind i forhandlingsforløbet søgte at lukke en budgetaftale, der favnede så mange partier som overhovedet muligt. 

Kritikernes udlægning er, at hendes udspil var så vagt, at ingen af partierne vidste, hvor de havde overborgmesteren, og at hun som forhandlingsleder viste dårlig fornemmelse for Socialdemokratiets reducerede størrelse ved at reservere alt for mange af de ledige budgetmidler til partiets egne ønsker.

Den overflødige overborgmester 
Uanset sandhedsværdien i de to udlægninger kan man konstatere, at rådhusets øvrige partier med Enhedslisten og Konservative i spidsen fandt ud af, at de ikke længere havde brug for overborgmesteren eller hendes parti til at lave politik på Københavns Rådhus. 

Det store problem for Sophie Hæstorp Andersen er, at det langtfra er sikkert, at det ændrer sig, når dette års budgetaftale skal forhandles på plads. 

Samarbejdet i den umage budgetalliance, der favner partier fra Enhedslisten over Radikale til Liberal Alliance beskrives af flere kilder som velfungerende, og de første skinner til en ny budgetaftale udenom overborgmester-partiet skulle allerede være lagt. 

Er slaget tabt? 
Skal Socialdemokratiet så bare strække våben og acceptere, at Københavns Rådhus er tabt? Ingenlunde. 

Efter budgetslaget venter forhandlingerne om Københavns næste kommuneplan, der for alvor kommer til at definere byudviklingen for landets hovedstad i det næste årti. 

Her bliver de politiske forskelle mellem Enhedslisten og den borgerlige fløj blotlagt for alvor, når det skal afgøres, om der skal nedlægges københavnske parkeringspladser, og om der skal bygges mere metro i hovedstaden. 

En ny metro skal finansieres af boligsalg på det kommende byggeri af Lynetteholm, som Socialdemokratiet og en række andre partier står bag, men som rådhusets rødgrønne førertrøje er indædt imod. 

Her vil der naturligt opstå et politisk rum, hvor Socialdemokratiet kan blive interessante samarbejdspartnere for både røde og blå partier. 

Konturerne af det samarbejde anedes, da partierne bag Lynetteholm-projektet, med Hæstorp som medunderskriver, i starten af året gik ud i en fælles kronik om Østhavnen og Lynetteholmens afgørende betydning for Københavns videre udvikling. 

Spørgsmålet er, om Hæstorp kan få dyrket alliancerne tilstrækkeligt frem mod efterårets budgetforhandlinger.

Fejler hun endnu engang, er vurderingen blandt københavnske socialdemokrater, at det vil være så godt som umuligt for hende at fortsætte som overborgmester. 

Genrejsning
Hvis Socialdemokratiet igen skal blive en magtfaktor i København, kræver det indlysende, at partiet får sat en tourniquet om vælgerblødningen ved næste kommunalvalg og bibeholder en størrelse, der gør dem politisk relevante. 

Man kan slutteligt fristes til at spørge, om alle de ulykker, der har ramt Socialdemokratiet i København siden kommunalvalget i november 2021, virkelig kun kan tilskrives Sophie Hæstorp Andersen. 

Svaret er: Selvfølgelig ikke. 

Socialdemokratiet er tynget af strukturelle ændringer, der betyder, at partiets traditionelle vælgerbase i København i form af faglærte og ufaglærte er svundet voldsomt ind og er erstattet af yngre akademikere, hvis værdier ikke flugter med partiets anno 2023.

Det er et problem, der præger partiet i alle landets storbyer, og hvor løsningen nok ikke alene kan fremmanes i overborgmesterkontoret, uanset hvor tung en profil, det lykkedes at plante der. 

På den korte bane skal Socialdemokratiet først og fremmest sikre, at grundlaget for en genrejsning overhovedet er til stede. 

Sophie Hæstorp Andersens problem her er, at hun i store dele af sit eget parti bliver set som en forhindring for, at den kan ske.