Regeringen vil skære i nyuddannedes dagpenge og give andre ledige 5.000 kroner ekstra

Der skal være færre kroner til ledige nyuddannede, mens andre skal have flere. Det er et af forslagene i regeringens nye reformudspil, hvor der også lægges op til at investere 4,5 milliarder i forskning, klima og uddannelse.

Emma Qvirin Holst

Unge nyuddannede skal have færre dagpenge, hvis de står uden arbejde efter studiet.

De penge skal i stedet gå til at hæve satsen for andre ledige.

Det er et af hovedelementerne i regeringen nye reformudspil Danmark kan mere 1.

Ambitionen for reformudspillet er at få flere end 10.000 personer i arbejde, og her har regeringen især blik på de nyuddannede, som lige nu udgør hver fjerde i dagpengesystemet.

”Nyuddannede har lige fået en god uddannelse, og den skal bruges på arbejdsmarkedet og ikke i arbejdsløshedskøen,” siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet.

Intern uenighed

Konkret lægger regeringen op til, at unge under 30 år, som ikke er forsørgere, fremover skal have 9.500 kroner. For dem over 30 år vil satsen blive 12.000 kroner om måneden. Dimittendsatsen er i øjeblikket 13.815 for ikke-forsørgere. Intet bliver ændret for forsørgere. 

Stramningen af reglerne for nyuddannede giver samtidig råderum til, at dagpengesatsen kan øges for andre på arbejdsmarkedet, der bliver ledige. Regeringen vil give op til 5.000 kroner ekstra hver måned i de første tre måneder i ledighed.

Forslaget om at sænke dimittendsatsen får tilsyneladende ikke opbakning i hele Socialdemokratiet. Partiets erhvervsordfører, Orla Hav (S), har i et tidligere interview med Altinget sagt, at "en lavere dimittendsats hører til piskesegmentet”.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som deltager i fremlægning af udspillet, har også tidligere talt imod en sænkelse af satsen for de nyuddannede. Men nu har han ændret holdning, og det skyldes blandt andet, at pengene ”bliver geninvesteret” i resten af dagpengesystemet.

Læs også

Arbejdspligt for indvandrerkvinder

Dagpengesatsen er ikke det eneste greb, som regeringen vil benytte for at få flere i arbejde. Der lægges også op til, at blandt andet kvinder med indvandrerbaggrund skal forpligtes til at arbejde 37 timer om ugen i et aktiveringsjob, hvis de vil have deres ydelser.

”I al for lang tid har vi gjort mennesker en bjørnetjeneste ved ikke at stille krav til dem,” siger Mette Frederiksen og tilføjer:

”Ret og pligt skal følges ad.”

Målet med regeringens forslag er, at alle borgere, som har et særligt behov for at blive integreret, får et fuldtidsaktiveringsjob som modydelse for deres kontanthjælp.

2,5 milliarder til uddannelse

Reformudspillet handler dog ikke kun om at skære i dagpenge eller få flere i aktivering. Regeringen lægger også op til at investere i alt 4,5 milliarder kroner i forskning, klima og uddannelse. Heraf skal en milliard kroner gå til et såkaldt grønt råderum, hvilket betyder, at pengene er øremærket investeringer i grøn omstilling.

En milliard skal gå til forskningsområdet, hvor regeringen blandt andet vil gøre det fradrag, som virksomhederne får for udgifter til forskning, permanent.

De sidste 2,5 milliarder kroner skal bruges på uddannelsessektoren. Pengene skal gå til alt fra folkeskole til ungdomsuddannelser, og regeringen foreslår blandt andet, at der skal oprettes tre nye erhvervsskoler, som specialiseret i klima.

Næste skridt efter udspillet bliver politiske forhandlinger med Folketingets partier. Mette Frederiksen fortæller på pressemødet, at det er ønsket, at det kan munde ud i en bred aftale.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)