Intern uenighed i S om dagpenge: "En lavere dimittendsats hører til piskesegmentet” 

Tre ulemper for regeringen

Spørgsmålet om dagpenge er på mange måder en svær balanceakt for regeringen. 

Umiddelbart er der for Socialdemokratiet mindst tre ulemper og tre gode grunde til at gå med på de borgerliges og erhvervslivets ønske om at sænke satsen for nyuddannede. Et forslag, som både Venstre, Dansk Erhverv og Dansk Industri for nylig har fremsat.

Den første ulempe er, at et forslag om at forringe nærmest en hvilken som helst ydelse kan rokke ved Socialdemokratiets troværdighed og genoplive lidt af den diskussion om løftebrud, som Mette Frederiksen ellers har holdt sig fri af – i modsætning til forgængerne Thorning og Nyrup.

I Socialdemokratiets 2025-plan fra valgkampen i 2019 står der tre gange, at partiet vil væk fra klassiske arbejdsudbudsreformer, der forringer dagpengene, og at den i stedet vil slå ind på “en ny reformpolitisk kurs”.

Også flere gange efter valget har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) slået fast, at “det ikke er regeringens holdning, at der skal skæres i dagpengesatsen for dimittender,” som han sagde i en folketingsdebat i februar 2020.

“Der er grundlæggende to måder at løse udfordringen med dimittendledigheden: pisk eller indsats. Jeg tror på, at vi kan hjælpe dimittenderne mere intelligent end ved at sænke dagpengesatsen for dimittenderne,” sagde ministeren. 

Der er grundlæggende to måder at løse udfordringen med dimittendledigheden: pisk eller indsats. Jeg tror på, at vi kan hjælpe dimittenderne mere intelligent end ved at sænke dagpengesatsen

Peter Hummelgaard (S)
Beskæftigelsesminister, i folketingsdebat, februar 2020

Ballade med fagbevægelsen

Den anden ulempe er, at en forringelse af dagpengene for nyuddannede kan vække minder om de arbejdsudbudsreformer, S fik på puklen for under Thorning og Corydon. 

Mette Frederiksen har brugt mange år på målrettet at lægge afstand til tiden med såkaldt pisk og ulighedsskabende reformer og satset på at genskabe billedet af Socialdemokratiet som retfærdigt. Her passer forringelser af dagpengene ikke godt ind. 

Vi er i "piskesegmentet", som partiets egen erhvervsordfører vil sige.

Endelig vil lavere dagpenge give ballade med både støttepartierne SF og Enhedslisten og en del af baglandet i fagbevægelsen. 

Formand for akademikerne i DM, Camilla Gregersen, siger til Altinget, at en lavere dimittendsats vil være “generationstyveri og et anslag mod dagpengesystemet”. 

Også formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard og formand for Akademikernes Centralorganisation Lars Quistgaard har for nylig langet hårdt ud mod Venstres forslag om at sænke dimittendsatsen. 

Har lovet Radikale flere hænder

Men der kan for regeringen også være åbenlyst gode grunde til at gå med på idéen. 

For det første har regeringen med forståelsespapiret lovet sit støtteparti Radikale, at hvis den fører politik, der trækker hænder ud af arbejdsmarkedet, vil den øge beskæftigelsen* med et tilsvarende antal hænder på anden vis. Regeringens Arne-pension forventes at mindske arbejdsudbuddet med over 10.000 personer, men ifølge Finansministeriets regnemaskine tæller lavere dagpenge til nyuddannede omvendt på plussiden. Dermed vil sådan et tiltag hjælpe regeringen til at leve op til forståelsen med Radikale, der ellers i yderste konsekvens kan trække støtten. 

Den anden gode grund er, at regeringen gerne vil vise, at den er økonomisk ansvarlig og også er klar til at tage mindre populære redskaber i brug for at sikre velstanden i en fremtid med flere børn og ældre. 

Selv om Mette Frederiksen har ført Socialdemokratiet tilbage til en mere rød økonomisk politik, var det for hende og hendes tidligere wing man gennem mange år, Martin Rossen, en grundsten i strategien, at S skal opfattes som økonomisk ansvarligt. 

Vælgerne har traditionelt mest tiltro til borgerlige ledere, når det gælder økonomisk ansvarlighed, og det har gang på gang været en akilleshæl for S i valgkampe, når de blå har kunnet så usikkerhed om, hvorvidt S kan holde styr på finanserne. 

Derfor er det afgørende for Mette Frederiksen at kunne levere de reformer, der skal til, for at regeringen kan holde sine løfter om at sikre velfærd og grøn omstilling - også på en måde, der hænger sammen i Finansministeriets regnestykker. Og som er efterspurgt i erhvervslivet og kan aftales over den politiske midte. 

Kan lægge en dæmper på balladen

Den tredje gode grund er, at regeringen måske har gjort sit hjemmearbejde godt nok til, at den kan slippe igennem med forslaget uden rigtig alvorlige konsekvenser.

Selv om en nedsat dimittendsats umiddelbart er uspiselig for venstrefløjen, er der flere ting, der måske kan lægge en dæmper på balladen.  

For eksempel kan regeringen lægge op til, at nyuddannede med børn bliver undtaget fra den lavere sats. Dermed undgår man at ryge længere ud i den til tider tilspidsede konflikt med støttepartierne om børnefattigdom. 

Regeringen kan også vælge at undtage lærlinge fra den lavere sats. Dermed vil man primært ramme de unge med lange uddannelser, mens faglærte kan gå fri. Det taler fint ind i Socialdemokratiets opgør med uddannelsesnobberi og andre elitære tendenser. 

Endelig forventes det samlede udspil til økonomiske reformer også at indeholde mere “røde” forslag, som måske kan formilde SF og Enhedslisten. 

Regeringen præsenterer sit reformudspil "Danmark kan mere I" tirsdag klokken 10 ved et pressemøde i Statsministeriet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) deltager. 

Siri Marie Munch Schrøder har bidraget til denne artikel.

*Rettelse 8.9.21 klokken 14: "Det såkaldte arbejdsudbud" er ændret til "beskæftigelsen".