Mens byerne høster offentligt ansatte, forsvinder de langsomt fra landkommunerne

Fra 2008 til 2022 er skellet mellem antallet af offentligt ansatte på landet og i byerne blevet større. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Minister mener, at problemet er meget alvorligt.  

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det særligt er i folkeskolerne og på plejehjemmene, at landkommunerne har mistet offentligt ansatte.
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det særligt er i folkeskolerne og på plejehjemmene, at landkommunerne har mistet offentligt ansatte.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Frida Flinch

Siden 2008 er antallet af offentligt ansatte vokset på landsplan. Men i landkommunerne er virkeligheden en helt anden.  

Gennem et årti har landkommunerne blødt offentligt ansatte, mens man i hovedstadsområdet og andre store danske byer har fået flere.

Det afslører tal fra Danmarks Statistik, som har indgået et samarbejde med Københavns Universitet om at sætte fokus på udviklingen i byerne og på landet.

Ifølge lektor på CBS Peter Lotz, der er tilknyttet projektet, er udviklingen konsekvensen af, at danskerne udvandrer fra landet og ind til byerne.

"Vi ser lige nu tektoniske bevægelser i befolkningssammensætningen," forklarer han.

Det skaber en "ond spiral", hvor fraflytning fører til nedskæringer i det offentlige serviceniveau, der igen fører til fraflytninger. 

"Det er klart, at når befolkningen flytter fra landkommunerne, så er kommunen nødt til at nedlægge skoler. De resterende borgere i kommunen vil blive irriteret over, at de ikke har en skole tæt på. Alene af den grund vil det blive mindre attraktivt at bo i kommunerne. Så det er en ond spiral," forklarer han.

{{toplink}}
Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Helt præcist har landkommunerne mistet 7.843 offentligt ansatte fra 2008 og frem til 2022.

0:000:00