Debat

Messerschmidt: Altinget sover tornerosesøvn til Socialdemokratiets propagandamaskine

DEBAT: Der er ikke meget vagthund over Altingets ageren i sagen, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) gav sin tætte rådgiver en ny magtfuld position i Statsministeriet, skriver Morten Messerschmidt (DF).

Om det skyldes sommervarmen, gammel venskaw eller bare almen slendrian, skal jeg lade være ufortalt. Men behandlingen af Martin Rossen har afsløret en tydelig symbiose mellem Altingets journalister og den socialdemokratiske pressetjeneste – alias Martin Rossen, skriver Morten Messerschmidt (DF).
Om det skyldes sommervarmen, gammel venskaw eller bare almen slendrian, skal jeg lade være ufortalt. Men behandlingen af Martin Rossen har afsløret en tydelig symbiose mellem Altingets journalister og den socialdemokratiske pressetjeneste – alias Martin Rossen, skriver Morten Messerschmidt (DF).Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Messerschmidt (DF)
MF, EU-ordfører

Normalt betragtes det som pressens fornemste opgave af være "vagthund".

Ved højtidelige lejligheder taler man endda om "den fjerde statsmagt", der – ligesom den dømmende, lovgivende og udøvende – sikrer checks and balances, så ingen af statsmagterne bliver for dominerende.

Derfor har pressen da også en række privilegier, der skal sikre, at den partiuafhængige journalistisk virkelig kan kontrollere de andre magthavere. På papiret i hvert fald.

Gad egentlig vide, om samme apati havde indfundet sig, hvis det, der den seneste måned er sket i det danske statsministerium, var hændt i eksempelvis Polen, Tyrkiet eller Ungarn? 

Morten Messerschmidt
Medlem af Folketinget og EU-ordfører for Dansk Folkeparti

For om det skyldes sommervarmen, gammel venskaw eller bare almen slendrian, skal jeg lade være ufortalt. Men behandlingen af Martin Rossen har afsløret en tydelig symbiose mellem Altingets journalister og den socialdemokratiske pressetjeneste – alias Martin Rossen.

Mens både politikere, fagfolk og journalister har stillet kritiske spørgsmål til Martin Rossens nyvundne magt, kunne man 11. juli læse Kristine Korsgaard tandløst og koldt notere, at statsministerens ageren er lovlig. Jo tak – er der nogen, som har ment andet?

Offentlighedsloven er også lovlig. Det har som bekendt ikke holdt kritikken tilbage – med god grund. For offentlighedsloven er nemlig – sammen med ministeransvarlighedsloven, forvaltningsloven og ikke mindst Grundloven – en del af det lovkompleks, som gør det muligt at kontrollere regeringen. Derfor skal den være på åbenhedens side.

Mere puddelhund end vagthund
Rossens medlemskab af regeringens to magtfulde organer er derfor ikke et spørgsmål om lovlighed, men om respekt for de checks and balances, der er nerven vores retssystem – og i øvrigt journalistikkens eksistensberettigelse, hvis den slags da interesserer Kristine Korsgaard og co. For hvordan skal et medlem af Koordinations- og Økonomiudvalget stilles til ansvar, når han – som noget enestående i dansk regeringshistorie – er unddraget alle nævnte kontrollove, herunder Grundloven? Men dermed er sagen ikke slut.

For samtidig med regeringens oprustning over for Folketinget har Tingets nyvalgte formand, der i øvrigt deler partibog med regeringens formand, indledt sit virke ved at skrotte ethvert tiltag til udvidet parlamentarisk kontrol og i øvrigt erklæret, at han vil være en "stille formand". Det må vække glæde hos Frederiksen og Rossen. Men måske det journalistisk havde været på sin plads med et enkelt spørgsmål til Henrik Dam Kristensen, om han egentlig er partiets mand – eller Tingets? Men nej.

Ikke én på Altinget får den tanke.

Derimod beriger Jakob Nielsen os dagen derpå med, at Rossen ikke er vor tids Struensee! Pyha – sveden kan tørres af panden! Tronen og Mette Frederiksens mand er uden for fare. Men hvad sagens substans angår, er også Jakob Nielsen mere puddelhund end vagthund. En række spørgsmål udredes til Martin Rossens fordel, men uden noget egentligt svar: Er det nyt med embedsmænd i regeringsudvalg, spørger han. Svaret er et rungende ja, men alligevel bliver spørgsmålet fejet af banen med henvisning til, at det jo er et regeringsanliggende! Er Martin Rossen undtaget for kontrol, spørger da Nielsen. Atter er svaret et rungende ja, men også her viger Jakob Nielsen uden om sit eget spørgsmål. Pinligt.

Hvis det var Østeuropa ...
Havde der nu kun været tale om en ny statsminister, der oprustede med en ny stabschef og politisk enhed, en ny statsminister, der hævede sin rådgiver til et magtniveau over mange ministre og samtlige folketingsmedlemmer, eller en ny folketingsformand, der lagde ethvert forslag om styrkede parlamentariske magtmidler til side – ja, så kunne man måske forsvare den dikkende lammehale, som Altinget agerer. Men her er der tale om alle tre ting på én og samme tid. Det er ikke godt.

For gad egentlig vide, om samme apati havde indfundet sig, hvis det, der den seneste måned er sket i det danske statsministerium, var hændt i eksempelvis Polen, Tyrkiet eller Ungarn? Mon da ikke et samlet kor af journalister, ngo'er, eksperter og politikere havde råbt vagt i gevær, og Uffe Elbæk strengt havde advaret mod "fascistiske tendenser"? Selvsagt.

Men ikke her – og ikke nu. For på Altinget sover man trygt tornerosesøvn til lyden af den socialdemokratiske propagandamaskine.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00