Millionprojekt skal sælge dansk telemedicin

TELEMEDICIN: Fire GTS-institutter får 31,5 millioner kroner til at udvikle et sæt nye standarder, som skal lære virksomheder og kommuner at tale sammen. Målet er at gøre Danmark til telemedicinsk foregangsland.
Med en bevilling på 31,5 millioner tager fire GTS-institutter nu fat på at udvikle en model, som skal gøre det lettere for virksomheder at samarbejde med den offentlige sektor om udvikling af telemedicin.
Med en bevilling på 31,5 millioner tager fire GTS-institutter nu fat på at udvikle en model, som skal gøre det lettere for virksomheder at samarbejde med den offentlige sektor om udvikling af telemedicin.Foto: Colourbox
Klaus Ulrik Mortensen

Målet er det samme, som Lars Kolind præsenterede det på Altinget.dk i sidste uge.

Det danske potentiale for at blive foregangsland inden for udvikling og afprøvning af telemedicin skal udnyttes.

Men hvor erhvervsmandens medicin først og fremmest var en beskæring af det rekordhøje skattetryk, sigter et nyt projekt med et budget på 31,5 millioner kroner mod udviklingen af et fælles sæt standarder, som skal gøre det lettere for virksomheder og kommuner at tale sammen.

Projektet, som bærer arbejdstitlen "Kickstart af Danmark som telemedicinsk foregangsland", drives af de fire GTS-institutter Alexandra Instituttet, Delta, Force Technology og Teknologisk Institut. Frem mod 2015 skal de i fællesskab udvikle det nødvendige sæt rammer og værktøjer, der kan skabe økonomisk og teknologisk sammenhæng og dermed fremdrift på markedet for telemedicin og velfærdsteknologi i Danmark.

Personalet på en sygehusafdeling, som ønsker at forbedre arbejdsforholdene ved at indkøbe ny teknologi, burde ikke skulle forholde sig til, hvilke produkter og standarder der matcher deres ønsker.

Birgit Lübker
Seniorkonsulent, Teknologisk Institut

"Der er sket et skifte i strategien fra pilotprojekter til storskalaforsøg og herfra videre til projekter, som sigter mod et nationalt perspektiv," forklarer projektleder og seniorkonsulent på Teknologisk Institut, Birgit Lübker.

"Problemet er bare, at piloter, men også storskalaforsøg, kun engagerer en snæver målgruppe af borgere. Samtidig drives projekter af en lille gruppe af ildsjæle som eksempelvis overlæger og edb-leverandører," pointerer hun.

Udbud og efterspørgsel skal mødes i nye værktøjer
Og det er begrænsningerne i kommuner og regionernes arbejde, som projektet, der har modtaget de 31,5 millioner kroner fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, skal forsøge at gøre op med.

I slutningen af januar samles parterne fra de fire GTS-institutter til det første arbejdsseminar. Her besluttes det, hvilke spor udviklingsarbejdet skal følge i de næste tre år. Planen er, at hovedparten af opgaverne løses blandt institutternes medarbejdere - dog i samarbejde med Udenrigsministeriet og især de særlige innovationscentre i blandt andet Silicon Valley og Shanghai, som er i tæt kontakt med danske virksomheder, der forsøger at erobre udenlandske markedsandele.

Essensen i arbejdet vil dog ikke afvige stort fra den ansøgning, som institutterne sendte i sensommeren, og hvor de hedder, at man vil skabe "ny dynamik mellem efterspørgselssiden og udbudssiden samt sammenhæng mellem løsninger fra forskellige producenter og mellem systemerne hos forskellige kunder".

Dokumentation

Projektet skal udvikle rammer og værktøjer, der skaber sammenhæng og fremdrift for telemedicin og velfærdsteknologi i Danmark.

Der bliver udviklet et såkaldt telemedicinsk økosystem baseret på den nyeste viden på feltet og en grundig kortlægning af området.

Økosystemet vil omfatte forretningsmodeller og fælles tekniske snitflader, kerneteknologi og infrastruktur, som giver kommercielle udbydere inden for telemedicin mulighed for at tilbyde deres forskelligartede komponenter i en samlet ramme, hvorfra løsninger kan sammensættes på tværs af forskellige leverandører og brugere.


Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00