Flertal af mænd vil give kvinder værnepligt, men kvinderne siger nej

MÅLING: Et flertal af danske mænd siger, at værnepligten også skal gælde kvinder. Med det kommende forsvarsforlig vil regeringen og DF øge antallet af værnepligtige, men kun mænd skal fortsat kunne forpligtes. "Det er jo traditionen," siger forsvarsministeren.

Placeholder image
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke udvide værnepligten til også at gælde kvinder, som man ellers for nylig har gjort i Norge og Sverige. Der er nok frivillige mænd, og det er en tradition, at kun mænd har værnepligt, siger ministeren. Foto: Sisse Dupont/Ritzau Foto/arkiv

Værnepligten skal også gælde for kvinder.

Det siger 54 procent af danske mænd i en Norstat-måling for Altinget, hvor 33 procent af mændene er imod. Til gengæld går kun 25 procent af de adspurgte kvinder ind for ligestilling, når det gælder værnepligt, mens næsten dobbelt så mange – 48 procent – siger nej tak.

Regeringen er i disse dage formentlig ved at binde sløjfe på et forsvarsforlig med DF, S og R. Og her forventes det, at antallet af danske værnepligtige skal skrues op med omkring 500.

Men unge danske kvinder behøver ikke bekymre sig om at skulle indkaldes til hæren, fastslår regeringen med opbakning fra alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten. For kun mænd skal fortsat kunne forpligtes. 

Det er naturligt nok, at mænd aftjener værnepligt. Det er jo simpelthen et spørgsmål om fysik.

Rasmus Jarlov (K), Forsvarsordfører

Hvis en mand melder sig frivilligt til at aftjene værnepligt, fanger bordet, og han skal blive der i hele perioden, mens kvinder kan vælge at stoppe igen fra den ene dag til den anden.

Beate Sløk-Andersen, Forsker i værnepligt

Både Norge og Sverige har ellers inden for de seneste få år indført værnepligt for kvinder. Der er brug for flere værnepligtige, og det er mangel på ligestilling, når kun mænd kan tvinges i trøjen, har argumenterne lydt.

Og den nuværende danske lovgivning er ifølge videnscenteret Kvinfo udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Det er jo traditionen. Der er jo ikke noget naturligt… Du kan tage Israel, der har man jo værnepligt for kvinder.

Claus Hjort Frederiksen (V), Beskæftigelsesminister

”Der er ingen saglige begrundelser for at forskelsbehandle kønnene i forhold til værnepligt. Kvinder kan betjene alle funktioner i forsvaret i dag, og der er ikke nogen grund til at gøre forskel,” siger direktør Henriette Laursen.

"Det er et lidt stort skridt at tage"
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) forklarer regeringens holdning med, at både mænd og kvinder kan melde sig frivilligt til at aftjene værnepligt, og at næsten 100 procent af de værnepligtige siden 2010 har været frivillige. Derfor ser han "ikke noget behov for at udvide pligten til også at omfatte kvinder."

Hvorfor ikke finde ekstra værnepligtige ved at lade pligten gælde for både kvinder og mænd?

”Arh, det er et lidt stort skridt at tage, ikke,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Hvad er den afgørende forskel på mænd og kvinder, som gør, at man ikke vil ændre loven?

”Det er jo traditionen. Der er jo ikke noget naturligt… Du kan tage Israel, der har man jo værnepligt for kvinder.”

Så kunne det vel være en oplagt måde at finde de ekstra værnepligtige, I gerne vil have ind?

”Jo, det er rigtigt. Men må jeg godt lige sige, vi vil gøre en særlig indsats for at rekruttere til værnepligt. Vi vil sige til unge mennesker: Gå da ind og tag en værnepligtsperiode,” siger forsvarsministeren.

Enhedslisten: Det er gammeldags
Som det eneste parti i Folketinget ønsker Enhedslisten ens værnepligt for mænd og kvinder.

”Det er da gammeldags, at det kun er mænd, som kan indkaldes,” siger forsvarsordfører Eva Flyvholm, som i det hele taget taler for en modernisering af værnepligten med flere civile opgaver som klimasikring, førstehjælp og bevogtning.

De andre partiers forsvarsordførere peger omvendt på, at der ikke er nogen grund til at stille kønnene lige, fordi der i praksis nærmest ikke er nogen, der bliver tvunget til at aftjene værnepligt i dag. Og både mænd og kvinder kan melde sig frivilligt.

Men der er alligevel en praktisk forskel, siger Beate Sløk-Andersen. Hun forsker i værnepligtens betydning i det 21. århundrede og har tidligere beskæftiget sig med kvinders adgang til forsvaret.

”Hvis en mand melder sig frivilligt til at aftjene værnepligt, fanger bordet, og han skal blive der i hele perioden, mens kvinder kan vælge at stoppe igen fra den ene dag til den anden. Mændene er bundet, mens kvinderne kan blive skudt i skoene, at de er der på lettere vilkår. Så hvis man vil have reel ligestilling i forsvaret, ville det helt sikkert hjælpe at give kvinder værnepligt på lige fod med mænd,” siger Beate Sløk-Andersen.

Svenskerne stiller højere krav til værnepligtige
Hun nævner, at man i Sverige stiller højere krav i rekrutteringen af værnepligtige. Både mænd og kvinder skal leve op til en række krav til fysik og motivation.

”Svenskerne går mere op i at vælge dem, man vurderer er de bedste blandt de indkaldte til session. I Danmark skal man bare erklæres egnet, det vil sige, at man skal have en vis intelligens og ikke have fysiske eller psykiske skavanker,” siger hun. 

"Det handler om, at man i Danmark også ser det som en ret at aftjene værnepligt."

(Artiklen fortsætter efter figuren)

Også forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S) siger, at ”det ikke er relevant” at udvide værnepligten, fordi næsten ingen mænd bliver tvunget i hæren.

Hvad er det principielle argument imod at give kvinder værnepligt?

”Jeg ved ikke, om der er nogen,” siger Henrik Dam Kristensen.

Eksperter: Grundloven er ingen hindring
Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup ønsker væsentligt flere værnepligtige end de 500 ekstra, regeringen har lagt op til. Men hun er imod værnepligt for kvinder, ”fordi det ikke er foreneligt med grundloven”.

Forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K) nævner også grundloven som forhindring.

Men værnepligt for kvinder er helt foreneligt med grundloven, vurderer tre professorer og en lektor i forfatningsret.

Spørgsmålet er ”enkelt”, skriver eksempelvis professor emeritus ved Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen i en mail:

”Grundlovens § 81 lyder: 'Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.' Der er ikke i denne bestemmelse nogen hindring for kvindelig værnepligt, hvis lovgiver vil.”

Rasmus Jarlov svarer, at ”det er ikke sådan, jeg læser grundloven”.

Forskelsbehandling er naturlig
Når vi i Danmark holder fast i at forskelsbehandle kønnene, kan det hænge sammen med vores indgroede syn på manderollen.

Det vurderer mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke:

”Det er jo nogle gamle forestillinger om mænd som fædrelandets forsvarere, at vi godt kan ofre mænd, og at mænd har en mental og fysisk statur, som gør dem mere egnede. Det er blevet en selvfølgelighed, at loven kun gælder for mænd,” siger han.

Konservative har det fint med, at loven forskelsbehandler kønnene, fastslår forsvarsordfører Rasmus Jarlov:

”Det har vi ikke noget problem med. Det er naturligt nok, at mænd aftjener værnepligt. Det er jo simpelthen et spørgsmål om fysik,” siger han.

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Eva Flyvholm

MF (EL)
cand.scient.adm. i offentlig administration og internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2009)

Henriette Laursen

Direktør, Kvinfo, fhv. generalsekretær, Dansk Ungdoms Fællesråd, fhv. direktør, AIDS-Fondet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)
Se alle personer

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser