Mohammad Rona vil modernisere udlændingepolitikken: Danskerne er klar til et mentalitetsskifte

Spørgsmålet til Dansk Folkepartis Peter Kofod var kort, kontant – og måske en anelse polemisk – da Moderaternes Mohammad Rona i sidste uge deltog i sin første åbningsdebat som folkevalgt.

"Er der områder, hvor ordføreren synes, det går godt med integrationen?" spurgte Mohammad Rona, da han fik ordet i folketingssalen.

Forinden havde Dansk Folkeparti vikarierende politiske ordfører holdt en tale, der især handlede om "den indre trussel, der hænger uløseligt sammen med udlændingepolitikken."

Da DF’eren skulle svare på Mohammd Ronas opfølgende spørgsmål om integrationens lyse sider, var der ingen slinger i den stramme udlændingepolitiske vals.

"Det er jo ikke noget, man hører om til daglig. Jeg kan ikke lige komme i tanke om det i talende stund," lød det fra Kofod, der vikarierede for Morten Messerschmidt, der var på ferie i Rom.

Ordvekslingen i folketingssalen sidder stadig i kroppen på Mohammad Rona, da Altinget møder ham på hans nye og helt tomme kontor i Christiansborgs Proviantgård.

Han er ikke vred eller ked af det. Snarere indigneret og stridslysten.

"Jeg er så træt af politikere, der skærer alle minoritetsdanskere over én kam," begynder Mohammad Rona.

Han er selv er født i Afghanistan. Som 5-årig flygtede han til Danmark med sine forældre og sin bror. Han er opvokset i Vallensbæk syd for København.

Han siger selv, at han havde en "fantastisk" opvækst i "verdens bedste velfærdssamfund."

Men han har også oplevet, hvor ondt det gør, når politikerne taler dunder om kultursammenstød, parallelsamfund og islam.

"Vi glemmer, at vi er rigtig mange med udenlandsk baggrund, der gør det rigtig godt, og som har taget de danske værdier til os. Det rammer sådan en som mig, der har knoklet hele livet og forsøgt at tilpasse mig, når vi generaliserer så hårdt," siger han.

Derfor er han også glad for, at der - i hans ører - er nye toner på vej i den udlændingepolitiske melodi.

"Der er et mentalitetsskifte på vej i både regeringspartierne, i Liberal Alliance og i Konservative. Jeg tror på, man er ved at være klar til tage livtag med nogle af de ting i vores udlændingepolitik, der ikke giver mening. Emnet er ikke ligeså farligt, som det har været de sidste 20 år, og jeg tror faktisk ikke, at det kommer til at fylde særlig meget i de kommende valgkampe og debatter. Og for at være helt ærlig, så tror jeg, at danskerne er klar til det her," siger han.

Dem, der viser, at de kan og vil, de kommer bare forrest i køen

Mohammad Rona (M)
Udlændingeordfører

Politisk hjemløs

Mohammad Rona blev egentlig ikke valgt ind, da stemmerne var talt op efter valget i november.

Men efter mindre end en måned forlod Kristian Klarskov Folketinget efter en række sager om hans knap så glamurøse fortid som "serieiværksætter". Og så gik pladsen til Mohammad Rona, der bor i Aalborg med sin familie. Før han kom i Folketinget arbejdede han som leder i et it-firma.

Han har aldrig været medlem af et politisk parti. Men da Lars Løkke Rasmussen startede det politiske mødested, slog han til.

Efterfølgende blev han sat i spidsen for den gruppe, der havde til opgave at udvikle partiets udlændingepolitik.

Han fortæller, at han i en årrække har følt sig "politisk hjemløs" på baggrund af netop det område, han nu er blevet ordfører for.

"Jeg er grundlæggende liberal, men jeg har haft meget svært ved at stemme på et parti til højre for midten, fordi det helt bare har handlet om værdikamp og kritik af udlændinge. Og så har man altid kunne hive emnet frem, hvis man var bagud i meningsmålingerne."

Omvendt har han også et problem med venstrefløjen og Radikales position i debatten.

"De røde partier taler ind i en offerliggørelse, hvor det altid er synd for alle. Det er ikke en undskyldning, at man hedder Ali eller Mohammad, hvis man ikke kan få sig et arbejde."

Mohammad Rona fortæller, at han derfor især vil bruge sin tid som folkevalgt på at tale om dem, der – som han siger det igen og igen undervejs i interviewet – har "vist, at de gerne vil Danmark."

Netop derfor vil han "ikke lægge skjul på," at han blev "rigtig glad", da han læste det kapitel i regeringsgrundlaget, der handler om udlændingepolitik.

Her stod der nemlig, at regeringen vil "give ret til fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft."

I hans øjne er formuleringerne, som han chef Lars Løkke Rasmussen har skrevet under på, det første skridt i det, han kalder en "modernisering" af den udlændingepolitik, der i årtier har været en afgørende komponent i det blå Danmarks vinderstrategi og interne sammenhold. Men som i de senere år har udviklet sig til et omsiggribende strammerkapløb, hvor ofrene ifølge ham er den sunde fornuft og – som vi hørte om det undervejs i valgkampen – en række syriske flygtningekvinder, der mister deres ret til at være i Danmark, selvom de ifølge Mohammad Rona har vist, at "gerne vil Danmark."

"Jeg tror og håber på, at Danmarks udlændingepolitik er ved at finde et stabilt leje, hvor de fleste partier grundlæggende har købt ind på de store linjer i det, vi kalder den stramme udlændingepolitik," siger han og fortsætter:

"Derfor synes jeg også, at vi skal turde være ærlige og snakke om det, når vi igen og igen ser ting, der bare ikke giver mening."

Kæden hopper af

Netop spørgsmålet om de syriske flygtninge, der mistede deres opholdstilladelse, var et hedt emne i valgkampen.

Undervejs foreslog Lars Løkke Rasmussen et opgør med de værste "tidsler" i den udlændingepolitik, han selv har en stor aktie i som forhenværende statsminister.

Men den idé blev pure afvist af Venstre og Socialdemokratiet.

Alligevel endte det med, at der i regeringsgrundlaget blev skrevet, at regeringen vil "håndtere det problem, vi har set den seneste tid, med unge kvinder fra Syrien, der har mistet deres opholdstilladelse til trods for, at de har vist, at de vil Danmark".

Ifølge Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær var det "helt åbenlyst, at det ikke er os, der har haft det her øverst på dagsordenen."

Det har han sagt til Altinget.

Efterfølgende har især Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige kritiseret regeringens linje. I deres øjne er formuleringerne et opgør med det såkaldte paradigmeskifte, der blev indført af et bredt politisk flertal i 2019.

Her er det et bærende princip, at opholdstilladelser kun skal være midlertidige, og at flygtninge skal rejse hjem igen, når det er muligt.

Regeringen har endnu ikke fremlagt et officielt bud på en løsning. I et interview med Altinget har udlændingeminister Kaare Dybvad (S) dog luftet tanken om, at man kan udvide en erhvervsordning, der gør, at flygtninge kan blive i Danmark, hvis man har bestemt typer jobs.

"Nu udvider vi det til også at gælde, hvis man er undervejs i en uddannelse, der fører hen til et af de jobs, hvor vi mangler arbejdskraft," lød det fra ministeren.

Mohammad Rona supplerer:

"Vi har nogle syriske piger, som uddanner sig, som kan dansk. At man ikke giver dem permanent ophold i en tid, hvor vi mangler folk i vores sundhedssektor, der hopper kæden helt af for mig."