I valgkampen sagde de klart nej. Men nu vil S og V alligevel hjælpe udviste syrere

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Kasper Sand Kjær, står ved ordene, men indrømmer blankt, at det ikke er hans parti, der har presset formuleringerne om de syriske kvinder ind i regeringsgrundlaget.

"Det er helt åbenlyst, at det ikke er os, der har haft det her øverst på dagsordenen," siger han.

Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, har ikke lyst til at kommentere på den del af regeringsgrundlaget, der handler om de syriske kvinder.

"Vi mangler en drøftelse af, hvad der menes. Den har vi ikke haft endnu. Det kan være, at jeg kommer til at sige noget andet end det, der er forstået med det," siger han.

Det er et kæmpe svigt og beviset på, at Lars Løkke Rasmussen er Radikale Venstre i en ny version. Og her har han så vundet armlægningen med S og V

Morten Messerschmidt
Formand for Dansk Folkeparti

Tåbelighederne skal fjernes

Diskussionen om "tidslerne" blussede for alvor op i kølvandet på DR's afdækning af, hvordan især unge syriske kvinder har fået inddraget deres opholdstilladelser, selvom de var i både uddannelse og arbejde.

I den forbindelse sagde Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, at der her var tale om en "utilsigtet sidegevinst ved en stram udlændingepolitik".

"Så uden at blive beskyldt for at være halal-hippie, bliver vi nødt til allesammen at arbejde på at få fjernet tåbelighederne," lød det blandt andet fra den tidligere statsminister.

Samme toner kom fra Liberal Alliance, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Der var dog ingen slinger i valsen, da den socialdemokratiske udlændingeminister Kaare Dybvad, der som en af de få har beholdt sit job i den nye SVM-regering, blev spurgt, om han ville være med til at bløde reglerne op.

Hans svar var nej.

"Når man er her som flygtning, så er man her midlertidigt. Og det gælder uanset, om man er ledig, i arbejde, under uddannelse eller pensioneret, for alle er lige for loven," sagde ministeren til DR.

Meldingen var den samme fra Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede.

Overfor Altinget understregede han, at han havde "tillid til de regler, vi har for, hvornår man har stor nok tilknytning til Danmark".

For Nye Borgerlige står det klart, at Socialdemokratiet og Venstre har bukket under for Moderaternes krav i regeringsforhandlingerne.

"Det er forkasteligt, at man siger et før valget og gør noget helt andet efter. Det ligner en rigtig studehandel," siger Peter Seier Christensen, udlændingeordfører i Nye Borgerlige.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, supplerer:

"Det er et kæmpe svigt og beviset på, at Lars Løkke Rasmussen er Radikale Venstre i en ny version. Og her har han så vundet armlægningen med S og V."

Det er helt åbenlyst, at det ikke er os, der har haft det her øverst på dagsordenen

Kasper Sand Kjær (S)
Udlændingeordfører

S: Det er et kompromis

Kaare Dybvad har har takket nej til Altingets tilbud om et interview om regeringens udlændingepolitik.

Partiets udlændingeordfører, Kasper Sand Kjær, vil til gengæld gerne stille op. Han afviser, at Socialdemokratiet går på kompromis med princippet om, at flygtninge skal rejse hjem, når de kan.

"Der var en diskussion om det her i valgkampen, hvor de tre nuværende regeringspartier ikke så helt ens på det. Og derfor giver det vel sig selv, at det, der ligger i regeringsgrundlaget, er udtryk for et kompromis, vi har fundet sammen," siger han.

Den socialdemokratiske ordfører kan ikke svare på, hvad regeringen konkret vil lave om i udlændingeloven.

"Det kan være forskellige steder. Man kan kigge på de almindelige kriterier for at få opholdstilladelse igennem asyllovgivningen. Men mere oplagt er det jo nok at kigge på de ordninger, vi allerede har, hvor det handler om tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse," siger han.

En permanent opholdstilladelse kræver, at man har boet i Danmark i mindst otte år. Men også at man har været i ordinært fuldtidsarbejde i mindst tre år og seks måneder inden for de seneste fire år. I de danske regler tæller uddannelse ikke på linje med arbejde.

Det er derfor, at flygtninge kan miste deres opholdstilladelse, når Udlændingestyrelsen og derefter det uafhængige Flygtningenævn vurderer, at det er sikkert at vende tilbage til Syrien.

Flygtninge bliver til indvandrere

Reglerne bunder i det såkaldte paradigmeskifte, der blev indført af et bredt politisk flertal i 2019. Her er det et bærende princip, at opholdstilladelser kun skal være midlertidige, og at flygtninge skal rejse hjem igen, når det er muligt.

Peter Seier Christensen frygter, at formuleringerne i det nye regeringsgrundlag vil føre til "en meget dramatisk og voldsom ændring af Danmarks asylpolitik".

"Vi risikerer, at Danmark bliver et mere eftertragtet land for flygtninge, hvis der kommer en fornemmelse af, at man kan få lov til at blive, selvom man mister sin opholdstilladelse. Vi skal ikke løse vores problemer med arbejdskraft på den her måde."

For Morten Messerschmidt er afsnittet i regeringsgrundlaget udtryk for "et kæmpe knæfald i udlændingepolitikken."

"Med de kvalifikationer, de har fået under deres ophold i Danmark, kan de gøre meget mere gavn i deres hjemland end her. Danmark er ikke et indvandrerland, så de skal rejse hjem. Det er hele idéen med vores asylsystem."

Er det ikke skørt, at vi sender de her kvinder hjem, når de uddanner sig og har vist, at de gerne vil Danmark?

"Problemet er, at de kan få familiesammenførsel. Og Danmark har ikke brug for flere mennesker fra Mellemøsten. Vi har brug for færre folk fra Mellemøsten. Det er jo helt evident. At folk måtte have taget en eller anden uddannelse er jo ikke et argument for, at de skal have lov til at blive," siger DF-formanden.

Sager, der strider mod sund fornuft

Kasper Sand Kjær afviser, at de socialdemokratiske indrømmelser udhuler principperne i paradigmeskiftet.

"Det er nok for tidligt at konkludere al den stund, at vi endnu ikke har fremsat noget forslag. Vi har skrevet i regeringsgrundlaget, at vi gerne vil kigget på det."

Han understreger, at regeringen står vagt om en stram udlændingepolitik, og at der skal være styr på tilstrømningen.

"Omvendt skal det også være sådan, at når man kommer til Danmark og bidrager og ovenikøbet uddanner sig indenfor et fag, hvor vi har mangel på arbejdskraft, så kan der være god mening i at kigge på, om vi har ramt de rette balancer."

Men det er jo et opgør med midlertidighed, hvis man som syrisk flygtning kan få lov til at blive, hvis man tager en uddannelse eller et job, hvor der er mangel på hænder?

"Det kommer helt an på, hvordan man gør det. Der har været nogle sager, der strider mod sund fornuft, og derfor vil vi gerne se, om vi kan finde nogle bedre i balancer i lovgivningen."

Vil det sige, at vores nuværende regler, som I selv har været med til at lave og har forsvaret frem til nu, er ufornuftige og ubalancerede?

"Næh, det synes jeg ikke. Jeg synes, at reglerne er fornuftige. Men det betyder ikke, at der henad vejen kan være nogle steder, hvor den måde, reglerne er skruet sammen på, fører til nogle konkrete afgørelser, som måske ikke er helt fornuftige. Det vil vi gerne kigge på med åbne øjne nu."