Borgerlige profiler undsiger Pape og Løkkes opgør med "skøre" regler: Syrere skal rejse hjem, når de kan

Det vil både være forkert og usolidarisk, hvis reglerne bliver ændret, så flere syriske flygtninge får lov til at blive i Danmark. Sådan lyder det samstemmende fra Venstre, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Dermed ser det ud til, at der er uenighed om den borgerlige linje i den del af udlændingepolitikken, der handler om, hvornår syriske flygtninge skal have frataget deres opholdstilladelse i Danmark.

"Man skal have ly i Danmark, hvis man lever op til de krav, der er i vores lovgivning. Hvis man ikke er forfulgt, så skal vi bruge vores ressourcer på nogle andre. Det har vi ikke nogle planer om at lave om," siger eksempelvis Venstres udlændingeordfører Mads Fuglede.

I løbet af valgkampen har LA-formand, Alex Vanopslagh, og Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, åbnet for et opgør med det, de kalder de "skøre" regler i udlændingepolitikken.

I sidste uge kom der lignende toner fra den konservative statsministerkandidat Søren Pape Poulsen. Til DR sagde han, at "vi skal have en stram udlændingepolitik i Danmark, men den skal ikke gå hen og blive skør".

Udtalelsen kom i forbindelse med en række historier om kvindelige syriske flygtninge, der har fået frataget deres opholdstilladelse i Danmark, selvom de har ladet sig integrere efter alle kunstens regler.

"Det må jo være sådan at dem, der forstår at tage Danmark til sig, integrerer sig, vil foreningslivet, gerne vil arbejde, det er sådan set dem, som vi med sund fornuft skal kigge positivt på i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft - uden at vi gør flygtningepolitik til indvandring," lød det fra Pape.

Flygtningepolitik er ikke erhvervspolitik

Men det er ikke ligefrem et synspunkt, der falder i god jord hos resten af vennerne i den borgerlige opposition.

Mads Fuglede (V) understreger, at han har "tillid til de regler, vi har for, hvornår man har stor nok tilknytning til Danmark".

Vi mangler arbejdskraft over alt i det private og i det offentlige. Hvorfor udviser vi mennesker, vi tilsyneladende har brug for på vores arbejdsmarked?

"Flygtningepolitik og udlændingepolitik er ikke erhvervspolitik. Vi kan ikke indrette vores asylregler efter, hvordan arbejdsmarkedet ser ud. Det skal være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft, men det skal være på en erhvervsordning".

Ifølge Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, skal man huske på, at "det er de stærkeste og dem med flest personlige og økonomiske ressourcer," der er endt i Danmark og i Europa.

"Og det betyder, at det er dem, der er bedst til at bygge de krigshærgede lande op igen. Der er også noget forkert og usolidarisk i at sige, at folk bare kan blive her,” siger hun og fortsætter:

"Vi kommer ikke til at gøre op med paradigmeskiftet. Det betyder, at vi beskytter folk lige så længe folk har brug for beskyttelse. Når man ikke har brug for beskyttelse, så skal man selvfølgelig rejse hjem og bygge sit land op".

Det her er dumt

Debatten om udlændingepolitik har ikke fyldt meget i den verserende valgkamp.

Men den blussede pludselig op, da DR i sidste uge bragte historien om den 20-årige syriske kvinde Mariam Karim, der er blevet dømt til udvisning.

I løbet af hendes syv år i Danmark har hun ellers lært dansk og engageret sig hos De Grønne Pigespejdere. Til daglig læser hun til sosu-assistent, og tidligere har hun arbejdet frivilligt på et plejehjem. I skrivende stund er hun gravid i syvende måned.

Men på grund af det såkaldte paradigmeskifte, der blev indført af et bredt politisk flertal i 2019, har hun nu mistet sin ret til beskyttelse i Danmark.

Her er det nemlig et bærende princip, at opholdstilladelser kun skal være midlertidige. Konkret går reglerne på, at flygtninges opholdstilladelse inddrages eller undlades forlænget, når Udlændingestyrelsen og derefter det uafhængige Flygtningenævn vurderer, at det er sikkert at vende tilbage til Syrien.

Danmark har ikke en udvekslingsaftale med Syrien, og derfor skal udvisningsdømte syrere bo i udrejsecentre, indtil de frivilligt beslutter sig for at vende tilbage til deres hjemland, der har været hærget af borgerkrig siden 2011.

Udover Søren Pape Poulsen er Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen gået ind i debatten med fuld styrke.

Til DR har han sagt, at vi skal have en "stram og fair udlændingepolitik".

"Men den skal også være fornuftig. Den må ikke være dum. Og det her er dumt," lød det fra Lars Løkke Rasmussen, der i øvrigt var statsminister for Venstre, da paradigmeskiftet blev til virkelighed.

På samme måde har Liberal Alliances Alex Vanopslagh efterspurgt et "mentalitetsskifte i udlændingepolitikken".

"Selv velintegrerede flygtninge, der opfører sig ordentligt, arbejder og bidrager til det danske samfund på alle tænkelige måder, skal jo hjemsendes, hvis der ikke er et beskyttelsesbehov længere. Og der kunne jeg godt forestille mig, at man skal justere på tingene," har han sagt i et interview med Politiken.

Pladderhumanistisk populisme

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, er helt på linje med Venstre og Danmarksdemokraterne, om end han udtrykket sig i et friere sprog.

Han mener, at Vanopslagh, Pape og Løkke gør sig skyldige i "pladderhumanistisk populisme".

"De vil gerne sole sig i enkeltsager om søde dansksindede piger, der ikke får lov til at blive," siger han og fortsætter:

"Politikere skal ikke lave enkeltsagslovgivning. Vi er nødt til at nødt til at lave lovgivning, der indrammer vores principper. Derfor vil der altid opstå sager, hvor konsekvenserne kan fremstå skøre. Men hvis man lader sig lede af enkelsagerne og laver lempelser ud fra det, så følger der en masse andre problemer med," siger han.

Udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) har også blandet sig i debatten. Han er på linje med Venstre, DF og Danmarksdemokraterne:

"Jeg forstår godt, at de her enkeltsager vækker følelser, og at man kan have stor sympati for udlændinge, der ønsker at leve i Danmark. Men vi er helt inde i kernen af dansk udlændingepolitik: Når man er her som flygtning, så er man her midlertidigt. Og det gælder uanset, om man er ledig, i arbejde, under uddannelse eller pensioneret, for alle er lige for loven," siger han til DR.