Har regeringen indledt et opgør med den stramme udlændingepolitik? Eksperter og politikere er uenige

Det vil næppe medføre en stigning i antallet af permanente opholdstilladelser, hvis regeringen går videre med planerne om at give ret til forsat ophold for flygtninge i uddannelse.

Til gengæld vil flere flygtninge gå mere målrettet efter at blive en aktiv del af det danske samfund.

Sådan lyder vurderingen fra tre professorer i henholdsvis flygtningeret, økonomi og velfærdspolitik, efter en række af de borgerlige partier i de seneste dage har kritiseret regeringen for at slække på udlændingepolitikken.

Jeg tror ikke, det vil give et voldsomt udslag i, hvor mange der ender med at få en permanent opholdstilladelse

Jacob Arendt
Forskningsleder i Rockwool Fonden

Én af dem, Jacob Arendt (økonomen), påpeger, at det øger lysten og viljen til at lære dansk, uddanne sig og tage et arbejde, hvis retten til at være i Danmark afhænger af, om man tager en uddannelse, der giver adgang til én af de mange brancher, der skriger på flere ansatte.

"Nogle grupper bliver demotiverede, hvis kravene fremstår som for voldsomme," siger Jacob Arendt og fortsætter:

"Hvis man har udsigt til et permanent ophold og en sikring af ens tilværelse på den lange bane, vil det omvendt have positive effekter for ens lyst til at integrere sig, lære sproget og tage en uddannelse."

Jon Kvist er professor i offentlig politik og velfærd på Roskilde Universitets institut for samfund og erhverv. 

Han kalder regeringens tanker for "fornuftige."

"Vi ved, at rigtig mange flygtninge ender med at blive i Danmark, fordi de ikke kan eller vil sendes hjem. Så hvis man skal have den billigste model for samfundsøkonomien, så er det klogt at kvittere for, at folk tager uddannelse, arbejder og betaler skat, i stedet for at de skal forsøges af samfundet," siger han.

Fortsat høje krav

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne er helt konkret utilfredse med den del af regeringsgrundlaget, der handler om regeringens holdning til flygtninge i Danmark.

Her står der, at "regeringen vil give ret til fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft". 

Partierne mener både, at der er tale om en markant kovending i forhold til meldingerne i valgkampen. Men også et opgør med paradigmeskiftet fra 2019. 

Her er det et bærende princip, at flygtninge mister deres opholdstilladelse, hvis myndighederne vurderer, at det er sikkert for dem at vende tilbage til for eksempel Syrien, Irak eller Afghanistan, hvor mange flygtninge i Danmark stammer fra.

Partierne frygter, at de nye regler vil føre til, at flere flygtninge og familiesammenførte ender med at få ret til at blive i Danmark permanent.

Men den udlægning er Jacob Arendt ikke enig i.

"Det vil få en betydning for relativt få mennesker," siger økonomen og fortsætter:

"Jeg tror ikke, det vil give et voldsomt udslag i, hvor mange der ender med at få en permanent opholdstilladelse. Både fordi det er svært at sende folk tilbage til deres hjemland. Men også fordi, det er relativt få, der har evnerne til at færdiggøre en uddannelse," siger han.

Han påpeger, at der fortsat er strenge krav, der skal opfyldes, hvis man skal have en permanent opholdstilladelse. For eksempel skal man have været i Danmark i mindst otte år. Der er også stramme krav til sprog og antal år i beskæftigelse.

"Det er noget, som rigtig mange flygtningegrupper vil have meget svært ved at honorere," siger han.