
Kristoffer Gravgaard forlader stillingen som chefredaktør og administrerende direktør for Bornholms Tidende i slutningen af juli.
Det skriver Bornholms Tidende.
"Det har været en stor ære og en helt vild udfordring at være med til at vende Tidendes økonomi og skabe den stærke digitale omlægning, som vores avis har gennemført," siger Gravgaard til dagbladet.
Kristoffer Gravgaard har stået i spidsen for Bornholms Tidende i knap fem år.
På Linkedin skriver Gravgaard, at Bornholms Tidende stod med forventning om et stort millionunderskud i 2021 og en forsvindende egenkapital.
I dag er mediet kommet ud af sit bedste regnskabsår i 25 år, hvor mediet skabte et resultat på 3,4 millioner kroner ifølge Journalisten.
"Vi er Østersøens humlebi, der ikke burde kunne flyve højt, men gør det. Det er jeg ualmindelig stolt af," skriver Gravgaard i opslaget på Linkedin.
Fratrædelsen kommer, efter Kristoffer Gravgaard er blevet ansat i en stilling som direktør for partnerskaber i Amedia-Berlingske fra 1. august.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden












































