Forsker: Musks overtagelse af Twitter er en rigmands leg med demokratiet

Elon Musks overtagelse af det sociale medie Twitter lå bare og ventede. Musk er Twitters største attraktion, når han skiftevis lader sine følgere tage beslutninger for sig om brugen af milliarder af kroner eller ublu sviner andre tech-milliardærer som Bill Gates.

Et enkelt tweet fra hans side af, på bare få ord, kan skabe efterrystelser på aktiemarkedet og i politiske kredse. De seneste uger har han flirtet voldsomt med ideen om helt at købe Twitter, efter han erhvervede sig en bid af firmaet i starten af april, og han alene dagen efter tjente næsten ti milliarder kroner på stigninger i firmaets aktiekurs.

Natten til tirsdag kunne Twitters bestyrelse så bekræfte, at de havde accepteret Musks bud på 44 milliarder dollars for firmaet. Så snart handlen er færdiggjort, vil Twitter være et privatejet selskab.

I den korte tid siden overtagelsen blev officiel, har diskussionerne raset omkring Musks planer for det sociale medie. Vil Donald Trump blive lukket tilbage på mediet? Vil moderationen af indholdet på siden blive mere afslappet? Hvad betyder salget for et af de mest brugte kommunikationskanaler til både demokratiske og udemokratiske samtaler?

Ulighedens pris

Mere skræmmende end hvilken fremtid det sociale medie kigger ind i, er dog den fundamentale påmindelse om, at verdens rigeste i dag har midlerne og arrogancen til at gøre, hvad de vil med institutioner, der af mange anses som centrale for vores demokratiske samfund. Og at vi selv har ladet det gå så vidt.

En elites økonomiske muskler vil ofte blive brugt til at udvide deres politiske indflydelse, som så igen kan bruges til at udvide deres økonomiske formåen

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker, DIIS

Politisk og økonomisk ulighed hænger uløseligt sammen. Det ved vi med al tydelighed fra forskningen omkring den. De underbygger og udvider hinanden.

En elites økonomiske muskler vil ofte blive brugt til at udvide deres politiske indflydelse, som så igen kan bruges til at udvide deres økonomiske formåen. Det lyder lidt for bekendt lige nu.

Med købet af Twitter har Musk placeret sig selv som en verdensredder, hvis mission er at sætte Twitter, og dermed den ’demokratiske samtale’, fri.

En sag han bliver støttet i af sine ’tech-bros’, som Twitter-stifteren Jack Dorsey, der åbent har sagt, at Musk er den eneste løsning, som han stoler på, hvis ikke Twitter skal være et offentligt gode. Man skulle ellers mene, at der er rimelig langt fra et offentligt gode til en rigmands legetøj.

Ytringsfrihed er respekt for mennesker

Twitters fremtid står da også for mange som det største spørgsmål efter overtagelsen og Musks efterfølgende udtalelser om, at han vil ’styrke ytringsfriheden’. Ikke at Twitter i forvejen er kendt som et voldsomt begrænsende medie, fyldt til renden med racistiske, diskriminerende ytringer og, ja, porno.

Og det i en situation, hvor der allerede nu bruges enorme kræfter på at moderere og rense ud i alt ’affaldet’, som både bots og tvivlsomme mennesker fylder det sociale medie med. 

Spørgsmålet er da også, hvorvidt et mere ukontrolleret Twitter vil betyde mere ytringsfrihed.

Vi kender jo udmærket debatten herhjemme fra, hvor Rasmus Paludans koranafbrændinger skubber til vores forståelser af ytringsfriheden, og får flere til at stille spørgsmålstegn ved, om ytringsfrihed i virkeligheden også handler om respekt for andre mennesker snarere end bare ’alt går’.

Vi ved selvfølgelig ikke, hvad der vil ske, men hvis Musk vælger at åbne sluserne enten ved at skrue ned for moderationen eller ved at tvinge firmaet til at tjene flere penge gennem reklamer og lignende, vil det formentligt betyde en migration mod andre platforme, som vi historisk har set det med andre sociale medier. Lige nu tjener det social medie ikke særligt mange penge.

Elon er desuden kendt for at gø mere end han bider, så mon ikke han over tid mister interessen, og der i sidste ende ikke sker de helt voldsomme ændringer.

Twitter er da også kendte for at have stor diversitet i deres medarbejderstab og for at være langt fremme, når det kommer til forskning i at begrænse skæve algoritmers diskriminerende effekter.

Men spørgsmålet er selvfølgelig, om de mennesker, der har været massivt imod Musks overtagelse, bliver tilbage for at kæmpe kampen, eller om de forlader skuden.

Ingen frihed i akkumulation af magt

Twitters fremtid er dog i sig selv ikke voldsomt interessant. Mere end om Donald Trump kommer tilbage på platformen eller hvilke tiltag, der ellers måtte komme hos det sociale medie, fremstår Musks opkøb som en påmindelse om, at verdens rigeste i dag har midlerne og arrogancen til at gøre, hvad de vil med institutioner, der af mange anses som centrale for vores demokratiske samfund.

Twitter er ikke et offentligt gode, men en privat virksomhed, hvis konstruerede virkelighed vi møder, hver gang vi logger på

Milliardærer overbeviser hinanden om, at de redder verden.

Og tag ikke fejl af Musks tidligere status som liberal-superhelt – i dag repræsenterer han ikke en utopisk fremtid præget af frihed og lighed, men fremstår snarere som en grådig, barnlig, og eksploiterende tyran, der nægter at betale skat, og hvis firmaer er notoriske for deres racisme og diskrimination.

Overtagelsen af Twitter er en påmindelse om, at vi i første omgang har givet virksomheder mulighed for at blive så dybt integreret i vores samfund, at vi glemmer, hvad og hvem de repræsenterer.

Twitter er ikke et offentligt gode, men en privat virksomhed, hvis konstruerede virkelighed vi møder, hver gang vi logger på. Det var de før Musk overtog, og det er de efter.

Twitter skal nok dø, det gør alle platforme formentligt over tid. Det eneste blivende element her, er desværre den økonomiske og politiske ulighed, der i dag har nået et punkt, hvor verdens rige har en ekstrem magt over vores samfund.

Der er er ingen frihed i akkumulationen af magt og indflydelse hos nogle få individer. Heller ikke selvom de bilder hinanden det ind og forsøger at sælge samme historie til resten af os.