Nedslag i en karriere: For 20 år siden skabte Inger Støjberg fra Pebermyntevej rav i den i det viborgske Venstre

1. Vil du stille op?
Som 3. g-elev på Morsø Gymnasium er Inger Støjberg træt af de årlige Operation Dagsværk-indsamlinger, som i hendes øjne er "for røde".

Så hun organiserer en alternativ indsamling, får succes og bliver kontaktet af Venstre, der gerne vil have hende til at stille op ved det kommende kommunalvalg.

Landmandsdatteren fra Hjerk melder sig ind i Venstres Ungdom og bliver opstillet til Viborg Amtsråd samme dag. Det er i 1993, og Inger Støjberg er 20 år. Uffe Ellemann-Jensen er leder af Venstre.

Samme år har de borgerlige tabt regeringsmagten på grund af Tamilsagen, og nogenlunde samtidig med, at Støjberg melder sig ind i Venstres Ungdom, vælger Folketinget at rejse en historisk rigsretssag mod tidligere minister Erik Ninn-Hansen.

"Jeg tror, der er mange, der slet ikke kan huske, jeg var beskæftigelsesminister – og det kan jeg godt forstå: Jeg var enormt bekymret for at begå fejl, for ikke at udfylde rollen som minister, og jeg synes, at jeg manglede håndfasthed og visioner"

Inger Støjberg
I interview med Altinget i 2019

Inger Støjberg bliver valgt ind i amtsrådet, og at dømme efter gamle avisklip fra dengang går hun i gang med at føre klassisk, liberal værdipolitik.

I Viborg Stifts Folkeblad og Thisted Dagblad kan man den ene måned læse, at det unge Venstre-medlem er imod, at amtet skal købe Hanstholm Havn - "jeg mener slet ikke, at det offentlige skal give sig af med at drive virksomhed" - og at hun vil have stoppet det amtslige vejvæsens succes med at vinde vedligeholdelsesopgaver for næsen af private firmaer.

Den dag hvor politikere ikke længere må sige deres mening og stemme efter deres overbevisning, hører alting simpelthen op!

Inger Støjberg
Daværende medlem af Viborg Amtsråd, i kritisk debatindlæg om Venstre i Tjele Kommune

Den næste kan man læse, at hun kæmper imod amtets planer om at sætte brugerbetalingen ned på kurser for voksne - "det er i forvejen billigt, og vi skal have sorteret fornøjelseskursisterne fra" - og at hun ikke vil have moderniseret fredningen af Daugbjerg Kalkgruber, så den tager mere hensyn til de logerende flagermus end til driften af stedet som turistattraktion.

^{Inger Støjberg stiller op til sin anden valgperiode i Viborg Amtsråd ved valget i 1997. Foto: Ritzau Scanpix.}

Inger Støjberg tilhører også mindretallet i amtsrådet, der stemmer til fordel for ægteparret, der ønsker tilladelse til at drive brugskunstbutik fra deres gård, blomsterbinderen, der ønsker et vejskilt til sit værksted i Over Viskum, og manden, der vil sælge biler fra sin nedlagte landbrugsejendom.

Efter små to runder i amtspolitik melder Inger Støjberg, at hun vil gå efter Folketinget næste gang.

Og så skaber hun lidt intern ballade i det midtjyske Venstre.

I et debatindlæg i Viborg Stifts Folkeblad i februar 2001 skriver Inger Støjberg, Pebermyntevej 21, at Venstre i Tjele Kommune er "på vildspor", fordi partiet har bedt sine byrådskandidater underskrive en såkaldt samarbejdsaftale om, hvad partiet vil i byrådet.

"Den dag hvor politikere ikke længere må sige deres mening og stemme efter deres overbevisning, hører alting simpelthen op!," skriver Støjberg, så V-borgmesteren i Tjele nogle dage efter må skrive en replik.

Da der i november samme år er både kommunalvalg og folketingsvalg, indrykker Inger Støjberg en annonce i Purhus-Tjele Ugeavis, hvori hun anbefaler vælgerne i Tjele at stemme på to kandidater, som har forladt Venstre i protest mod samarbejdsaftalen. De stiller nu op for en liste, som vil vælte Venstre-borgmesteren i kommunen.

Kort efter får Inger Støjberg en mail fra partihovedkvarteret med forslag om at optræde mere loyalt.

2. Valgt til Folketinget: "Inger fik vinger"
Ved folketingsvalget i 2001 vinder Anders Fogh og Venstre regeringsmagten, og Inger Støjberg kommer ind med 9.600 personlige stemmer. Til sammenligning får en anden folketingsdebutant, Mette Frederiksen, 3.602 personlige stemmer.

"Inger fik vinger," som Viborg Stifts Folkeblad skriver.

^{I 2004 skriver Inger Støjberg en bog om musikerparret Sussi og Leo, som her besøger hende på Christiansborg. Foto: Ritzau Scanpix.}

På sin første dag fortæller en ung, ydmyg Støjberg den lokale tv-station, at hun hverken kan finde vej til toilettet eller Landstingssalen, og at hun drømmer om at beskæftige sig med landbrug, fiskeri, fødevarer og miljø. 

Det nye folketingsmedlem får dog ingen ordførerposter i første omgang. 

I et DR-interview nogle år senere fortæller hun, at det var hårdt at være ny på borgen: "Jeg havde svært ved at falde til. Der er nogle uskrevne regler, som jeg ikke kendte i starten. Det gjorde, at det tog noget tid at blive en del af holdet".

Men fra næste valgperiode går det stærkt, og Inger Støjberg bliver både næstformand for folketingsgruppen og ordfører for ligestilling, fødevarer, familie og forbrug. Midt i valgperioden får hun den prestigefyldte post som politisk ordfører.

^{Som medlem af Udenrigspolitisk Nævn er Inger Støjberg med forsvarsminister Søren Gade (V) på besøg hos de danske styrker i Afghanistan i 2009. Fra venstre: Daværende partileder Margrethe Vestager (R), Jeppe Kofod (S), Inger Støjberg, Søren Gade og Søren Espersen (DF).}

3. Minister for første gang - og voksende udlændingeprofil
Da Anders Fogh forlader statsministerposten for at blive generalsekretær i Nato, tager Løkke over og gør Inger Støjberg til minister.

Hun bliver minister for beskæftigelse og ligestilling.

^{Claus Hjort Frederiksen overdrager Beskæftigelsministeriet til Inger Støjberg 7. april 2009.}

Støjberg er allerede på dette tidspunkt kendt for at stå for "en hård linje", og i analyser af rokaden bliver det nævnt, at hun har et værdifællesskab med Dansk Folkeparti. En kommentator mener, at "hun skal passe på ikke at udtale sig hårdt og fordømmende om folk med beskæftigelsesproblemer".

Om sin tid som beskæftigelsesminister har Støjberg senere sagt til Altinget, at hun følte, at hun "mistede sig selv":

"Jeg tror, der er mange, der slet ikke kan huske, jeg var beskæftigelsesminister – og det kan jeg godt forstå: Jeg var enormt bekymret for at begå fejl, for ikke at udfylde rollen som minister, og jeg synes, at jeg manglede håndfasthed og visioner".

^{Ved valget i 2011 taber Venstre regeringsmagten til Thorning og rød blok, og Løkke, Støjberg og resten af ministerholdet må rykke over på de menige folketingsmedlemmers pladser. Foto: Ritzau Scanpix.}

Efter valgnederlaget i 2011 beslutter Støjberg derfor, at hvis hun en dag bliver minister igen, skal man kunne mærke, hvor hun vil hen og hvorfor.

I årene i opposition markerer Støjberg sig som integrationsordfører jævnligt med kontroversielle udtalelser og indlæg om udlændingepolitik.

I kronikken "Jeg maler gerne profeten på min husmur" i Politiken, skriver hun til muslimer, der ikke vil Danmark: "Find et andet sted at leve og bo".

Og om islamister, der opfordrer til drab på profeten Muhammeds fjender, siger hun på landsdækkende tv: "Min opfordring til dem er, at de skal fise hjem til de taberlande, hvor deres holdninger deles". 

^{Inger Støjberg er mødt op til demonstration mod Hizb ut-Tahrir foran Nørrebrohallen i 2014. Foto: Linda Kastrup/Scanpix} 

4. Kagespisende udlændingeminister
I 2015 får Inger Støjberg ministerchancen igen og får sin drømmepost som udlændinge- og integrationsminister.

^{Søren Pind og Inger Støjberg på valgaftenen i 2015, hvor Løkke vinder over Thorning. Foto: Ritzau Scanpix}

Få måneder senere rammer flygtningekrisen, hvor tusindvis af flygtninge og migranter vandrer op gennem Europa. Nogle når til den dansk-tyske grænse, og i en kaotisk situation får de lov at vandre ind i Danmark og videre mod Sverige.

I bogen om Løkke, "For enhver pris", er det beskrevet, hvor store uenigheder der er internt i regeringen om, hvad der skal gøres. Mens Støjberg vil sende flygtningene tilbage til Tyskland og afviser, at Danmark skal tage imod en eneste af dem, taler især Kristian Jensen for at hjælpe Tyskland og tage imod en del af flygtningene.

Mens Løkke ifølge bogen tøver med at lægge en linje, taler Støjberg i pressen for at sende alle flygtninge tilbage. Og så indrykker hun annoncer i en libanesisk avis, hvor hun skriver, at der ikke er nogen sociale ydelser at komme efter i Danmark.

^{Udenrigsminister Kristian Jensen og udlændingeminister Inger Støjberg til pressekonference i Bruxelles. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix.}

Det sidste bliver Løkke ikke begejstret for.

Det gør han heller ikke, da Inger Støjberg halvandet år senere sætter de sociale medier i brand og stjæler hele mediedagsordenen med en vis kage.

Udlændinge- og integrationsministeren fejrer udlændingestramning nummer 50. Opslaget får 15.000 kommentarer på Facebook. 

I sin tid som udlændingeminister når Inger Støjberg også at stjæle dagsordenen op til partiets landsmøde i 2018, da hun i et interview med Altinget ikke afviser at gå efter formandsposten i Venstre, når Løkke stopper.

Og så er hun med til at indgå en aftale med Dansk Folkeparti om det såkaldte paradigmeskifte, som DF har efterspurgt gennem lang tid. I hovedtræk går det ud på, at Danmark ikke længere skal fokusere på at integrere flygtninge, men alene arbejde på at kunne sende dem hjem.

5. Instrukssagen plus det løse
Som udlændingeminister vækker Inger Støjberg ikke kun debat, jubel og forargelse. Hun havner også i en række alvorlige sager, hvor hun kritiseres for ulovlig forvaltning på sit ministerområde og for at misinformere Folketinget.

Læs også: I fire sager er Støjberg anklaget for at misinformere 

Først får Støjberg kritik af Ombudsmanden for annoncerne i den libanesiske avis.

En anden sag handler om, at Støjbergs ministerium reagerer meget sent på en dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med den konsekvens, at syv meget syge personer bliver udvist fra Danmark i strid med konventionen.

Og så er der sagen om de unge asylpar og en senere berømt instruks. For da Inger Støjberg i februar 2016 sender en pressemeddelelse ud om, at alle asylsøgende par, hvor mindst den ene er under 18 år, skal adskilles - uden undtagelse - er det i strid med loven. Og det viser sig, at Støjberg var advaret af sine embedsmænd.

^{Inger Støjberg på vej ind til endnu et samråd om instrukssagen med sin særlige rådgiver Mark Thorsen ved sin side. Foto: Ritzau Scanpix}

I 2017 er hun i det ene samråd efter det andet om sagen. Men Inger Støjberg fastholder, at hun ikke vidste, at hun gjorde noget ulovligt.

"Jeg mener ikke, at barnebrude hører til på danske asylcentre. Jeg vil gøre alt for at forhindre det. Men jeg vil ikke bryde loven," siger Støjberg på et af samrådene.

6. Næstformand for Jakob Ellemann
Efter en kaotisk sensommer i Venstre i 2019, der fører til både formand Lars Løkke Rasmussens og næstformand Kristian Jensens fald, skal partiet finde et nyt makkerpar til at stå i spidsen.

Det er vigtigt, at en ny formand og næstformand kan samarbejde bedre, end det tidligere dysfunktionelle "formandsskab", og at man finder den rigtige balance mellem det såkaldte by- og land-Venstre.

Ved landsmødet i efteråret bliver Jakob Ellemann-Jensen valgt som formand, mens Inger Støjberg bliver næstformand.

Og det skal nok blive rigtig godt, forsikrer både topfolk og menige medlemmer sig selv og hinanden om ved landsmødet. For de to er vidt forskellige og vil derfor supplere hinanden godt, lyder det.

^{Inger Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen bliver valgt på et ekstraordinært landsmøde i september 2019.}

"Jeg vil nok ikke fysisk bære ham ind i Statsministeriet, men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at Jakob ender derinde," lover Inger Støjberg i sin tiltrædelsestale.

Men reelt kører makkerskabet skævt allerede få måneder senere. I en klumme kommenterer Inger Støjberg en meningsmåling, der viser, at mere end hver fjerde danske mener, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet. Hun forstår godt de 28 procent af danskerne, er budskabet i klummen.

Kort tid efter er tonerne helt anderledes fra Jakob Ellemann, som i en tale siger, at "det giver anledning til en dyb bekymring, at der er nogen i Danmark, der tilsyneladende mener, at man skal udvise mennesker alene på grund af deres tro".

Senere kommer den kendte uenighed om tilgangen til Metoo, hvor Støjberg taler om feministisk hævntørst og manglende retssikkerhed for mændene, mens Ellemann taler om at have respekt og forståelse for voldtægtsofre.