NGO'er får "unik" hjælp af Udenrigsministeriet til arbejde i Hviderusland

PENGEPOSE: Udenrigsministeriet får ros for "helt unikt" at handle hurtigt og sende en halv million kroner i støtte til to danske NGO'ers arbejde i Hviderusland, hvor folket er i oprør oven på nyligt præsidentvalg.

"Danmark har reageret klart, skarpt og markant. Det vil vi blive ved med. Men vi kan ikke løfte opgaven alene. EU, OSCE og Europarådet må stærkere på banen. Og det skal vi hjælpe hinanden med at sikre," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) (tv.) om situationen i Hviderusland.
"Danmark har reageret klart, skarpt og markant. Det vil vi blive ved med. Men vi kan ikke løfte opgaven alene. EU, OSCE og Europarådet må stærkere på banen. Og det skal vi hjælpe hinanden med at sikre," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) (tv.) om situationen i Hviderusland.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix og Sergei Supinsky/AFP/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Der er akut hjælp på vej fra Danmark til Hviderusland, som de seneste uger har dannet ramme om store protester mod landets autokratiske leder, Aleksandr Lukashenko, der beskyldes for svindel oven på et netop afholdt præsidentvalg.

I alt er der tale om 500.000 kroner fra den danske regering, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. Støtten går til DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og International Media Support (IMS), der deler donationen ligeligt.

Fakta
Følgende organisationer er inviteret til mødet i Udenrigsministeriet: 

• Dansk Journalistforbund
• Dansk Ungdoms Fællesråd
• Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder 
• Den Danske UNESCO Nationalkommission
• Det Danske Kulturinstitut
• Det Udenrigspolitiske Selskab 
• DIGNITY
• European Federation of Journalists
• Europabevægelsen 
• Fagbevægelsens Hovedorganisation
• Institut for Menneskerettigheder
• International Media Support
• 3F

Kilde: Udenrigsministeriet.


Beslutningen bliver mødt af ros til regeringen fra IMS-direktør Jesper Højberg:

"Man har helt unikt været i stand til at handle hurtigt fra Udenrigsministeriets side," siger han.

"Man har helt unikt været i stand til at handle hurtigt fra Udenrigsministeriets side."

IMS-direktør Jesper Højberg

"Politisk set har man handlet lige efter bogen. Det er gået virkelig hurtigt at få bevillingerne igennem og godkendt, og nu handler vi lige så hurtigt."

Det hviderussiske valg er blevet mødt af store demonstrationer i landet og bred international fordømmelse. Demonstranterne er blevet mødt af tåregas, gummikugler og chokgranater, tusindvis er blevet anholdt, og flere beretter om tæsk og torturlignende forhold i fængslerne.

Pengene fra Udenrigsministeriet skal bruges til støtte for de to NGO'ers arbejde i Hviderusland med blandt andet at bistå med retshjælp, beskyttelsesudstyr, internetadgang og dokumentation af overgreb og tortur. 

"Vi har allerede kontakter i landet, og det er alt fra konkret støtte til journalister, der bliver arresteret, til beskyttelse af journalisterne. De er meget udsatte, og der foregår voldsomme ting, enten inden de bliver smidt i fængsel, eller efter at de er blevet arresteret," siger Jesper Højberg. 

IMS: Vigtigt med fokus på langsigtet indsats

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00