Nordmændene går til valgurnerne: Kan Socialdemokratiet ende med at regere i hele Skandinavien?

For første gang i to årtier kan der komme fuld plade på socialdemokratiske statsministre i samtlige tre skandinaviske lande.

I Norge står Arbejderpartiets leder Jonas Gahr Støre til at fravriste Erna Solberg statsministerposten, når nordmændene mandag stemmer til Stortingsvalget.

"Arbejderpartiet er gået tilbage, men støttepartierne går frem og sikrer fremgangen. Så det ser ud til at blive et magtskifte med Jonas Gahr Støre som ny statsminister,” siger den norske valganalytiker Svein Tore Marthinsen.

Holder forudsigelserne stik vil det være første gang siden 2001, at både Danmark, Sverige og Norge bliver regeret af socialdemokrater.

Dermed vender de tre lande tilbage til "en slags normaltilstand", vurderer Hans Mouritzen, der følger især svensk politik og forsker i småstatsdiplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier.

”Det er først og fremmest dynamikker i hvert enkelt land, som afgør resultatet,” siger han.

”Vi har i lange perioder i efterkrigstiden haft socialdemokratiske regeringer i Skandinavien: Den politiske kultur er sådan, at vælgerne i alle tre lande godt kan lide en stor offentlig sektor. De kan godt lide at betale skat. De har tillid til institutionerne. På den måde er det ikke så sensationelt,” tilføjer Diis-forskeren.

Vejen til statsministerposten kan blive besværlig

Trods udsigten til en lille tilbagegang står Arbejderpartiet til at genvinde titlen som Stortingets største parti, og med hjælp fra de øvrige oppositionspartier kan magten altså skifte hænder mandag aften i Norge.

Det afgørende på valgaftenen bliver dog, om Jonas Gahr Støre vil kunne mønstre et flertal udelukkende med Arbejderpartiets tidligere regeringspartnere, Centerpartiet og Socialistisk Venstreparti, eller om han vil få brug for hjælp fra de to venstrefløjspartier Rødt og Miljøpartiet De Grønne.

Hvis sidstnævnte bliver tilfældet, kan Støres vej til statsministerposten blive mere besværlig, da han skal finde fælles grundlag mellem fire til fem partier.

Men uanset om det bliver en stor eller mindre koalition, tegner især Socialistisk Venstreparti og partiet Rødt til at kunne tage æren for valgsejren, da begge partier står til at gå frem.

Bølgen er rødgrøn

Netop den nødvendige hjælp fra partierne til venstre er kendetegnende for den bølge, der er skyllet ind over de skandinaviske lande i de seneste par år, hvor regeringerne er blevet røde i stedet for blå.

For det er faktisk snarere en rødgrøn bølge, der skvulper nordpå mandag. Det vurderer Lars Hovbakke-Sørensen, der blandt andet forsker i nordisk politik ved Professionshøjskolen Absalon.

"I Nordeuropa er det en generel tendens, at klima- og miljøspørgsmål spiller en stor rolle. Både i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Og der har de rødgrønne partier bare en fordel over for vælgerne i forhold til de blå partier," siger han.

Ser man nærmere, har opbakningen til de tre socialdemokratiske partier da også udviklet sig, siden de sidst sad på magten samtidig. Det var i 90’erne, og dengang kunne de mønstre opbakning fra mere end hver tredje af vælgerne. Men det kan ingen af de socialdemokratiske partier i Skandinavien længere: Alle tre partier ligger under 30 procent blandt vælgerne.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Klimasamarbejde er oplagt

Spørgsmålet er så, hvad fuld socialdemokratisk regeringslederbingo i Skandinavien kan bruges til?

Hans Mouritzen mener ikke, der vil ske en større forandring i den politik, som de skandinaviske lande fører internationalt.

"Jeg hører ikke til dem, der tror på, at partifarve betyder så meget for, hvilken udenrigspolitik man fører. Det er forbløffende, hvor ens udenrigspolitikken er, når man skifter ud fra rød til blå eller omvendt," siger Diis-forskeren.

Men der er andre områder, hvor der er potentiale for samarbejde mellem de socialdemokratiske regeringsledere. Især på klima- og miljøpolitikken forudser Lars Hovbakke-Sørensen, at de skandinaviske lande kan danne fælles front og gå forrest over for både FN og EU – selv om Norge ikke er medlem af den europæiske union.

"I nordisk regi har vi en tradition for, at man bedre kan blive enige mellem regeringerne, når man har de samme holdninger. Det bliver nemmere at lave nordisk samarbejde – i hvert fald i et års tid," siger Lars Hovbakke-Sørensen.

Han henviser til det svenske valg til Riksdagen, som finder sted om et år. Her ser det skidt ud for Socialdemokraterna, der i sommer endte i en større regeringskrise, og som står til at tabe, når svenskerne går til stemmeurnerne.

Der ventes et valgresultat i Norge mandag aften.