Ny debat: Hvordan omsætter vi skåltalerne om børnefattigdom til virkelighed?

TEMADEBAT: Regeringen vil sammen med støttepartierne bekæmpe børnefattigdom. Men hvordan omsætter vi skåltalerne i praksis? Altinget tager debatten i de kommende uger.

Regeringen og støttepartierne har skrevet bekæmpelsen af børnefattigdom ind i forståelsespapiret, der gjorde Mette Frederiksen (S) til statsminister.
Regeringen og støttepartierne har skrevet bekæmpelsen af børnefattigdom ind i forståelsespapiret, der gjorde Mette Frederiksen (S) til statsminister.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Straka Skjødt

Børnefattigdom er endnu engang kommet på den politiske dagsorden.

Regeringen og støttepartierne har skrevet bekæmpelsen af børnefattigdom ind i forståelsespapiret, som lod Mette Frederiksen (S) – børnenes selvudnævnte statsminister – indtage Statsministeriet.

Regeringen vil blandt andet genindføre en fattigdomsgrænse og nedsætte en ydelseskommission. Samtidig har regeringen og støttepartierne aftalt et midlertidigt tilskud til børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet eller er på integrationsydelse. Tilskuddet skal mindske fattigdommen, indtil kommissionens arbejde er overstået.

I en årrække har flere aktører ved at råbe op om børnefattigdommen fået det på dagsordenen. En af dem, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har ud fra de nyeste tal beregnet, at antallet af børn under fattigdomsgrænsen er steget fra 43.400 i 2015 til 64.500 i 2017. Det er rekordmange, har rådet påpeget.

Hvordan omsætter vi skåltalerne om at bekæmpe børnefattigdom til virkelighed? Er det muligt at indfri flere aktørers ønske om at halvere børnefattigdommen i den nuværende regeringsperiode? Og hvordan skal en luftig løsning som tidlig indsats være med til at løse problemet?

Det spørger Altinget Social om i en ny temadebat, hvor en række centrale aktører får ordet.

{{toplink}}
Læs også

Her er listen over debattører:

Birgitte Klintskov JerkelBrigitte Klintskov Jerkel (K)
Børne- og socialordfører

0:000:00