Organisationer i opråb: Ny regering skal standse børnefattigdommen

OPRÅB: En række fagforbund, NGO'er og børneorganisationer opfordrer i et fælles brev en ny regering til at nedbringe antallet af fattige børn. Det skal ske ved at definere en ny fattigdomsgrænse og ved at fjerne kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. 

Af Elisa Rimpler (Formand for BUPL), Rasmus Kjeldahl, (Direktør i Børns Vilkår), Mona Striib (Formand for FOA) m.fl. (Se alle afsenderne i bunden af indlægget)

Vi står foran en ny regeringsperiode, hvor en central opgave må være at reducere børnefattigdommen i Danmark. Den relative fattigdom er steget markant de seneste år, ikke mindst på grund af de meget lave ydelser med kontanthjælpsloft, 225-timers reglen og integrationsydelsen. AE-rådet har opgjort, at antallet af børn i fattige familier fra 2016 til 2017 steg med 12.000 til i alt 64.500. Det er seneste tal, som dækker første år med de meget lave ydelser.  

Vi er en række organisationer, der møder og arbejder med fattige børn og deres familier, og vi ser de meget alvorlige konsekvenser for børnene. Vi mener, at det er helt nødvendigt at sætte ind for at reducere børnefattigdommen.

Vi opfordrer derfor kraftigt en ny regering til konsekvent at tage skridt til det. Nu og her bør den:

  • Fjerne kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen. Hvis man vil undersøge et nyt system for forsørgelsesydelser, så bør de lave ydelser fjernes, mens dette arbejde pågår.
  • Forpligte sig på en politisk målsætning om, at antallet af fattige børn skal falde.

Vi foreslår, at regeringen også på andre måder tager konkrete skridt. Den bør:

  • Definere fattigdomsgrænser ud fra nedenstående model:

En relativ fattigdomsgrænse ud fra 50 procent af medianindkomsten, som Danmarks Statistiks nye ’Fattigdomsindikator’ til FNs bæredygtighedsmål1.

  • Der skal opstilles minimumsbudgetter for nødvendige varer og tjenester for forskellige familietyper. For børnefamilierne skal et minimumsbudget give mulighed for, at børnene kan få en opvækst, så de udviklings- og uddannelsesmæssigt kan følge med andre børn og kan få en god fremtid.2
  • En undersøgelse af afsavn blandt fattige børn i Danmark. Sociale, sundhedsmæssige, materielle og boligmæssige afsavn samt afsavn specifikt for børnene. Herunder vedrørende deres deltagelse i uddannelse og fritidstilbud. Undersøgelsen kan foretages årligt eller hvert andet år, og den skal også belyse varigheden af afsavnene. En afsavnsundersøgelse kan belyse de faktiske problemer, fattige familier og børn lever med.
  • Årligt fremlægge en redegørelse for udviklingen i fattigdommen ud fra ovenstående kriterier. Herunder af, hvor mange børn, der lever under den danske fattigdomsgrænse.
  • Frede børne- og ungeydelsen og børnetilskud for at sikre dem som grundydelser for alle børn og unge.
  • Indføre let tilgængelige muligheder for økonomisk rådgivning i kommunerne og civilsamfundet til fattige, for eksempel vedrørende gæld.
  • Modvirke udsættelser af fattige familier fra deres bolig ved at indføre faste procedurer i kommunerne for at forebygge det og indføre en garanti for huslejebetaling, når en udsættelse vil ramme børnene, indtil familien sammen med kommunen har fundet en bolig, som den har råd til.
  • Sikre, at fattige familier har mulighed for at vælge dagtilbud på linje med andre familier, og at deres børn får det samme udbytte af dagtilbud som andre børn. Samt at kommunerne understøtter børns og unges mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter. Herunder indfører fritidspas til børn i fattige familier i alle kommuner.
  • Styrke civilsamfundets mulighed for at støtte fattige familier og deres børn og inddrage dem i fællesskabet.
  • Styrke fattige familier i forhold til sundhedstilbud, folkeskolen samt hele uddannelsesområdet.

Vi håber meget, at regeringen efter valget vil tage den stigende børnefattigdom alvorligt. Danmark kan ikke leve med en stærkt stigende børnefattigdom.

1En relativ fattigdomsgrænse viser, hvor mange der har indkomster væsentligt under det almindelige niveau, og den giver mulighed for at følge udviklingen over tid. Det bør opgøres, hvor mange der ligger under grænsen på et-års basis, som Danmarks Statistik, FN og EU gør det. Det er også allerede efter et år i fattigdom, at der opstår konsekvenser for børnene senere i livet.
2Minimumsbudgetter er mere absolutte mål for fattigdom, som kan bruges til at vurdere niveauet af de sociale indkomstoverførsler. Der kan tages udgangspunkt i bllandt andet Rockwoolfondens forslag til budgetter. Arbejdet med dem bør ligge i Danmarks Statistik, der skal foretage årlige prisjusteringer og velfærdsjusteringer af dem.

Indlægget er underskrevet af: 

Peter Poulsen (Formand for BROEN Danmark), René Skau Björnsson (Formand for Børnesagens Fællesråd), Thomas Andreasen (Formand for Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening), Thorkild Olesen (Formand for Danske Handicaporganisationer), Josephine Fock (Direktør for Dansk Flygtningehjælp Integration), Mads Bilstrup (Formand for Dansk Socialrådgiverforening), Grete Christensen (Formand for Dansk Sygeplejeråd), Lisbeth Pilegaard (European Anti Poverty Network DK), , Puk Draiby (Generalsekretær for Foreningen Grønlandske Børn), Kim Simonsen (Formand for HK Danmark), Helle Christiansen (Chef for Kirkens Korshær), Robert Olsen (Forstander for Kofoeds Skole), Julie Kyndesgaard (Formand for Københavns Forældreorganisation, KFO), Flora Ghosh (Direktør for Liva Rehab), Ninna Thomsen (Direktør for Mødrehjælpen), Dorthe Ploug Hansen (National chef i Red Barnet), Steen M. Andersen (Generalsekretær i UNICEF), Elisa Rimpler (Formand for BUPL), Rasmus Kjeldahl, (Direktør i Børns Vilkår), Mona Striib (Formand for FOA).

Forrige artikel Børnerådet i ny rapport: Børnehavebørn savner nærværende voksne Børnerådet i ny rapport: Børnehavebørn savner nærværende voksne Næste artikel Mads Roke: Brexit er en forståelig reaktion på social uretfærdighed Mads Roke: Brexit er en forståelig reaktion på social uretfærdighed
Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.