Ny måling: Nye Borgerlige går mærkbart tilbage

Efter en god måling i august for Nye Borgerlige går partiet tilbage blandt vælgerne, viser en ny måling. Og så kan Lars Løkke begynde at anes i meningsmålingerne, men han må være skuffet, vurderer Altingets politiske kommentator Erik Holstein.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

Siden Nye Borgerlige kom i Folketinget i 2019, har de nydt en støt stigende opbakning hos vælgerne.

Men den opbakning ser nu ud til at lide et væsentligt knæk.

Ifølge en ny meningsmåling, som Epinion har foretaget for Altinget og DR, kan partiet have mistet op mod hver tredje af deres vælgere fra august.

I august målte Epinion Nye Borgerlige til 9,3 procent, og det var partiets næsthøjeste måling siden valget. Men i september er tallet 5,6 procent. Det er et fald fra 17 mandater til 10 - og et tab på mere end en tredjedel.

Selv med den statistiske usikkerhed in mente er der derfor tale om en signifikant tilbagegang. Partiet er ikke målt lavere siden april sidste år.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

"Nye Borgerlige har ikke lavet graverende fejl på det sidste, men partiet svinger meget i målingerne, i nogle målinger er de oppe på 10 procent, og i andre er de nede omkring 5 procent. Der er endnu ikke et fast vælgersegment for Nye Borgerlige, så opbakningen er ret afhængig af, hvordan det går de konkurrerende partier," siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"Derfor er det også overraskende, at Nye Borgerlige går tilbage, mens Dansk Folkeparti går en my frem efter partiets kaotiske årsmøde. Så det bliver spændende at følge de næste målinger."   

Den statiske usikkerhed i målingerne betyder, at Nye Borgerliges tilslutning i målingen fra september kan variere med +/- 1,1 procentpoint, mens partiets tilslutning i august-målingen kan variere med +/- 1,4 procentpoint. Faldet i opbakningen kan dermed også både være højere eller lavere.

Partiet kom i Folketinget med et valgresultat på 2,4 procent, der udløste fire mandater til Vermunds parti.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

Bag målingen

Meningsmålingen er udarbejdet på baggrund af i alt 1.551 gennemførte interviews med danskere på 18 år og derover. Interviewene er indsamlet henholdsvist som telefoninterviews og online på Epinions Danmarkspanel 21. til 29. september 2021.

Den maksimale stikprøveusikkerhed på de samlede resultater er +/- 2,5 procentpoint. Men den statistiske usikkerhed er følgende for de enkelte partier: 

Socialdemokratiet +/- 2,2 procentpoint
Radikale +/- 1,1 procentpoint
Konservative +/- 1,7 procentpoint
Nye Borgerlige +/- 1,1 procentpoint
SF +/- 1,4 procentpoint
Veganerpartiet +/- 0,6 procentpoint
Liberal Alliance +/- 0,8 procentpoint
Kristendemokraterne +/- 0,5 procentpoint
Dansk Folkeparti +/- 1,2 procentpoint
Venstre +/- 1,7 procentpoint
Enhedslisten +/- 1,3 procentpoint
Alternativet +/- 0,5 procentpoint

 

Lars Løkke gemmer sig i tallene
Udover Nye Borgerliges markante tilbagegang er det ikke en måling med de store forskydninger mellem Folketingets partier. Men i kategorien 'andre partier/kandidater udenfor partierne' er der sket en stigning fra 1,4 procent i august til 3,1 procent i september.

Forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen kunne midt i september konstatere, at hans nye parti, Moderaterne, havde opnået vælgererklæringer nok til at blive opstillingsberettiget til næste Folketingsvalg.

Partiet mangler dog en formel godkendelse, og inden da spørger Epinion ikke specifikt ind til partiet i deres meningsmålinger. Men opbakningen til Løkkes parti kan formentlig stadig anes i målingen:

”Andre målinger har givet et Løkke-parti et sted mellem 2 og 4,5 procent af stemmerne. Så Løkke vil sikkert få størstedelen af de stemmer, der er placeret under 'andre partier'," vurderer Erik Holstein.

Han er dog ikke imponeret over Løkkes opbakning:

”Det må dybest set være skuffende for den tidligere statsminister. Hidtil har ingen målinger givet ham de afgørende mandater mellem blokkene,” siger han.

Ifølge Holstein er Moderaternes opstilling ikke nogen god nyhed for blå blok. Og særligt Venstre bør kigge på Løkke med bekymring:

"Indtil videre har Moderaterne kun ført til en atomisering af blå blok,” siger Holstein.

”Det er frem for alt stemmer fra V og K, Løkke kan gå efter, men for Konservative betyder det ikke så meget, hvis de kommer til at afgive nogle stemmer til Løkke. Det vil højst tage toppen af deres fremgang. Til gengæld kan Venstre ikke tåle at tabe mere, så hvis Løkke kan hugge yderligere fire-fem mandater fra Jakob Ellemann-Jensen, vil det lægge et meget ubehageligt pres på den trængte Venstre-leder."

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Vermund

MF (LA), fhv. formand og stifter, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

0:000:00