Østergaard: Kommuner skal undgå unødige opfordringer til sladder

SAMRÅD: Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) vil ikke stille sig i vejen for kommunale anmeldetjenester. Men kommunerne skal tænke sig godt om, sagde han i dobbeltsamråd tirsdag.

Morten Østergaard, økonomi- og indenrigsminister,  fhv. skatteminister og leder af Radikale.
Morten Østergaard, økonomi- og indenrigsminister,  fhv. skatteminister og leder af Radikale.Foto: Kim Vadskær
Lasse Lange

Skal Skat, kommuner og andre offentlige myndigheder stille digitale anmeldetjenester til rådighed, hvor borgere kan anmelde mistanker om snyd eller bedrageri?

Benny Engelbrech (S), nuværende skatteminister.
Benny Engelbrech (S), nuværende skatteminister. Foto: Pressefoto

Det var spørgsmålet, da økonomi- og indenrigsministerr Morten Østergaard (R) og skatteminister Benny Engelbrecht (S) var kaldt i samråd tirsdag.

Brian Mikkelsen, skatteordfører for Konservative.
Brian Mikkelsen, skatteordfører for Konservative. Foto:

Der har de senere år været en del debat om anonyme anmeldelser af socialt bedrageri og skattesnyd, men Morten Østergaard vil ikke blande sig i kommunerners ageren, sagde han til samrådet.

“Vi har i Danmark et veludviklet kommunalt selvstyre, og jeg kan som minister ikke diktere, hvad kommunerne skal gøre, eller hvilke systemer de skal eller ikke skal gøre brug af,” sagde Morten Østergaard, der ellers har optrådt ganske kritisk i forhold til anmelderi.

Jeg vil opfordre kommunerne til at overveje grundigt, hvad de gør.

Morten Østergaard (R)
Økonomi- og indenrigsminister

Samrådet var indkaldt af Venstre, der forsøgte at udstille det, partiet ser som flere års slingrekurs om Skats digitale tippetjeneste, der er nået at blive indført, afskaffet og genindført under forskellige ministre i rød blok.

Fordele og ulemper
Tjenesten, der giver borgere mulighed for at anmelde hinanden anonymt, havde været undervejs i en periode med flere forskellige ministre ved rorpinden og endte med at blive lanceret på Morten Østergaards vagt for godt et år siden. Tjenesten nåede i første omgang kun at leve i et døgns tid, før Morten Østergaard selv gav den kniven. Siden er den blevet genoplivet af den nuværende skatteminister, socialdemokraten Benny Engelbrecht.

Morten Østergaard lagde på samrådet vægt på, at offentlige myndigheder skal tænke sig godt om, før de lancerer anonyme tippetjenester.

“Jeg vil opfordre kommunerne til at overveje grundigt, hvad de gør, og til ikke i unødigt omfang at opfordre til anonyme anmeldelser,” sagde han.

Økonomi- og indenrigsministeren betonede, at myndigheder uanset hvad skal behandle anmeldelser, der nu engang kommer, hvis de skønnes relevante og seriøse.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00