Ordførere frygter, at millioner til unge udsattes deltagelse i idræt bliver spildt

Da kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), indtog hovedscenen på Fodboldens Kongres 10. marts, kom han med en ”bøn” til de mange frivillige ledere og trænere i salen:

Han håbede, de ville hjælpe til med at få de 43.000 unge uden job og uddannelse ind i idrætten, når kulturpasset ”snart” blev præsenteret.

Men står det til idrætsordfører i SF, Charlotte Broman Mølbæk, skal kulturpasset ledsages af meget mere end bønner til de frivillige, hvis man politisk skal lykkes med at få de unge ud i idrætsforeningerne, som er en del af målet med passet.

Man kan ikke bare forvente, at den lokale fodbold- eller håndboldtræner har forudsætningerne til at håndtere den opgave.

Charlotte Broman Mølbæk
Idrætsordfører, SF

Ifølge hende er det nødvendigt, at idrætsforeningernes indsats bliver en central del af ordningen:

”Det er vigtigt, at tilbuddene ude i idrætsforeningerne tilpasses, så man også kan rumme de udsatte unge. Men man kan ikke bare forvente, at den lokale fodbold- eller håndboldtræner har forudsætningerne til at håndtere den opgave,” siger Charlotte Broman Mølbæk og uddyber:

”Det er sjældent kontingentet til foreningen, der er den største forhindring for de unge. For mange er det ekstremt utrygt at komme ud i foreningerne, fordi de har dårlige oplevelser med at være i fællesskaber. Derfor er det vigtigt, at man bygger broen til idrætsforeningerne,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Aktuelt arbejder Kulturministeriet med at udforme det kulturpas, størstedelen af Folketingets partier afsatte 140 millioner kroner til i finansloven 2024.

Kulturpasset skal give adgang til kultur- og idrætstilbud i en forsøgsordning i årene 2024-2026 for unge, der hverken er i job eller uddannelse.