Overblik: Sådan vil centrale aktører gentænke børne- og ungepsykiatrien
TEMADEBAT: Altingets debat om, at flere børn og unge havner i psykiatrien, er slut. Her er et overblik over deltagernes debatindlæg.
Rasmus Straka Skjødt
DebatredaktørAntallet af børn og unge i psykiatrien er steget uafbrudt. Fra 2009 til 2018 voksede antallet fra 20.686 til 41.230 patienter, viser de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Henvises der for mange eller for tidligt til psykiatrien? Hvordan sikrer vi effektive forebyggelsestilbud i det nære sundhedsvæsen? Og er der brug for strukturelle ændringer i de regionale behandlingstilbud?
Det spurgte Altinget Sundhed om i en temadebat, hvor en række centrale aktører fik ordet.
Her er et overblik over deltagerne og deres hovedbudskaber:
Viden er første skridt mod en bedre børnepsykiatri, mente Bedre Psykiatris landsformand, Knud Aarup. "Alle løsningsforslag er velkomne. Men på et så alvorligt problem som vores børns trivsel og sygdom ville det gavne med sikrere viden under fødderne, inden vi begynder at skyde med forklaringer og løsninger," skrev han.
Læs indlægget her
Pas på med at sygeliggøre flere børn og unge end nødvendigt, mente psykiatricheferne Kresten Dørup og Nina Staal fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center under Region Hovedstadens Psykiatri. "Her bliver vi nødt til at holde tungen lige munden og skelne mellem at være angst eller nedtrykt indimellem og så til at have en psykisk lidelse," skrev de.
Læs indlægget her