Debat

Per Michael Jespersen: De røde kan stå over for en ny guldalder

DEBAT: Den offentlige sektor og begavet regulering er tiltænkt en langt mere offensiv rolle i den nye centrum-venstre-strategi efter årtier, hvor velfærdsreformer og øget udbud af arbejdskraft har domineret dagsordenen, skriver Per Michael Jespersen fra Cevea.

Danmark har næppe nogensinde har haft en regering, der tænker så ens og er så idépolitisk fokuseret som den, vi har nu, skriver Per Michael Jespersen.
Danmark har næppe nogensinde har haft en regering, der tænker så ens og er så idépolitisk fokuseret som den, vi har nu, skriver Per Michael Jespersen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Michael Jespersen
Direktør for tænketanken Cevea

"Det gør sgu ingen forskel, hvem der sidder på regeringsmagten i det her land. Politikken er jo den samme."

Den sætning hører man tit, og den er desværre ikke grebet ud af luften. For i næsten to årtier har borgerlige og socialdemokratiske regeringer, uanset om regeringschefen har heddet Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen, abonneret på den samme økonomiske tænkning.

Velfærdsmodellen er blevet trimmet og reformeret i ét væk, og de færreste politikere har tænkt stort og i at videreudvikle vores samfundsmodel.

I årtier har såvel blå og røde regeringer insisteret på velfærdsreformer, der skulle øge udbuddet af arbejdskraft med pisk til lavtlønnede og gulerod til højtlønnede. Det er slut.

Per Michael Jespersen, Direktør i Cevea

Men med den nye socialdemokratiske regerings udmeldinger og det forståelsespapir, der sætter retningen for centrum-venstre-alliancen, er der mulighed for et gennembrud for en ny og anderledes tænkning. Et paradigmeskift a la dét, som Nyrup og Lykketoft formåede at slå igennem med i 1990'erne. Men med en ny og anden retning.

Slut med insisteren på velfærdsreformer
Jeg vil påstå, at danmarkshistorien vil kunne tage en drejning – fra årtiers markedstilpasning af velfærdsmodellen til videreudviklingen af den. Fra bogholderlogik til visionær politisk tænkning.

Især er det opsigtsvækkende, hvordan hot-or-not-listen er vendt på hovedet, når det gælder synet på den offentlige sektors rolle i samfundsøkonomien.

I årtier har såvel blå og røde regeringer insisteret på velfærdsreformer, der skulle øge udbuddet af arbejdskraft med pisk til lavtlønnede og gulerod til højtlønnede. Det er slut.

Det er også slut med at tro blindt på konkurrencestaten. Med at insistere på nødvendighedens politik. Med grønthøsterbesparelser. Og med new public management til at styre den offentlige sektor.

Offentlig sektor i offensiv rolle
Til gengæld er det interessant at notere sig, hvilke nye greb regeringen og dens parlamentariske bagland ser som vejen frem for den danske velfærdsmodel.

Regeringen taler om, at vi skal satse på uddannelse og på at opkvalificere arbejdskraften til de nye krav på arbejdsmarkedet. Om at vi skal forbedre et arbejdsmiljø, der slider mennesker ned. Om at mennesker, der allerede er slidt ned, skal kunne trække sig tilbage eller tilbydes efteruddannelse.  

Om at vi skal ændre på de økonomiske regnemodeller, så de medtænker miljøet og klimaet og afledte positive konsekvenser af offentlige investeringer. Om at bruge flere penge på velfærd. Om igen at omfordele ved at lade de rigeste betale mere i skat.

Og om at vi skal investere i mennesker og især i børn, ikke kun af åbenlyse humanistiske årsager, men også fordi det økonomisk set er den mest rentable investering, et samfund kan foretage sig. Velfærdsstatens nye Apollo-projekt, taler socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil ligefrem om.  

Alt i alt er den offentlige sektor og begavet regulering tiltænkt en langt mere offensiv rolle i den nye centrum-venstre-strategi, end vi har set i mange, mange år.

Nye toner på klima- og boligområdet
Det gælder i ekstrem grad også den nye og dybt ambitiøse klimaomstilling, som de færreste havde set komme. Nu skal der føres politik og reguleres begavet og socialt retfærdigt på klimaområdet.   

Det skal der også på boligområdet, som i årtier har været overladt til rå markedskræfter, men hvor regeringens ambition nu er at holde liv i de socialt blandede boligområder og skoler, som er afgørende for den stærke sociale sammenhængskraft i Danmark.

Som jeg ser det, har de nye ideer potentialet til at kunne folde sig ud som et flot og visionært politisk projekt, der kan bane vejen for en ny guldalder for centrum-venstre. Og jeg noterer mig, at Danmark næppe nogensinde har haft en regering, der tænker så ens og er så idépolitisk fokuseret som den, vi har nu. Hele fem ministre har skrevet idépolitiske bøger i de senere år.  

Vil paradigmeskiftet lykkes? Forhåbentlig. Men selvfølgelig er der udfordringer.

Læs også

Forståelseskløft mellem storby og land
Først og fremmest sætter samfundsøkonomien og de radikale samarbejdspartnere stærke begrænsninger – også selvom de investeringer, som der lægges op til i forhold til uddannelse, styrkelse af mennesker, bedre arbejdsmiljø og klimaomstilling er offensive investeringer, der er samfundsøkonomisk fornuft i på sigt. 

Dernæst er centrum-venstre hæmmet af en forståelseskløft, der skærer ned gennem egne rækker mellem den veluddannede storbyelite og den lavere middelklasse og arbejderklasse uden for byerne – mellem gymnasielektoren Louise på Østerbro og betonarbejderen Arne fra Struer.

Hvad det kan føre til af ulykker, mistillid og konflikter, har vi set i resten af Europa og USA. Her skal der bygges bro.

Europæisk centrumvenstre er næsten væk
Og endelig ville det have gjort det hele meget nemmere for den danske regering, hvis dens tænkning havde klangbund i en stærk europæisk tendens, hvor magtfulde centrum-venstre-partier overalt i Europa tænkte nyt og satte dagsordener. Sådan var det, da Nyrup og Lykketoft lancerede ’Gang i 90’erne’.

Men sådan er det ikke i 2019. Tværtimod. Det europæiske centrum-venstre er væk, nærmest nedsmeltet både idépolitisk og vælgermæssigt, og EU har i årtier været styret af en utilsløret og naiv markedslogik.

Det er helt afgørende for Europas fremtid, at det europæiske centrum-venstre snart bliver genfødt og formår at formulere et slagkraftigt og visionært alternativ til den borgerligt-liberale vej, der dyrker markedet, og en populisme, der lefler for de nemme løsninger.

Måske kan centrum-venstre-partierne i Danmark vise vejen? Jeg tror det. 

Dokumentation

Debatserie: En ny æra for centrum-venstre?

Blå blok har siddet på magten i Danmark i 14 ud af de seneste 18 år, kun afbrudt af Thorning-regeringen, som allerede i 2015 måtte takke af efter en enkelt regeringsperiode.

Nu er en ny socialdemokratisk regering kommet til magten med Mette Frederiksen i spidsen og på grundlag af et forståelsespapir, som faldt på plads efter flere ugers forhandlinger med støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale.

Er det begyndelsen på en ny æra i dansk politik, hvor det er centrum-venstre-partierne, som sætter retningen for Danmark?

Altinget har spurgt en række debattører om at komme med deres bud på fremtiden for centrum-venstre-Danmark. Følg med i debatten, og læs indlæg fra blandt andre:

- Ritt Bjerregaard
- Christian Friis Bach
- Lars Olsen
- Johanne Dalgaard
- Pelle Dragsted
- Per Michael Jespersen
- Carolina Magdalene Maier
- Kristian Thorup.

-----

Kort før sommerferien diskuterede en række borgerlige debattører fremtiden for det borgerlige Danmark. Den debatserie kan du genlæse her: Hvordan kommer blå blok videre?


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Michael Jespersen

Taleskriver for fødevarer-, landbrug- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1992)