Kommentar af 
Christian Friis Bach

Christian Friis Bach: Hvad vil regeringen egentlig med verden?

DEBAT: Der er gode takter i forhold til udenrigspolitikken i regeringens og støttepartiernes forståelsespapir, men alligevel er det svært at læse sig frem til, hvad regeringen vil med verdensmålene, menneskerettighederne og finansieringen af udviklingspolitikken.

Danmark har fået en ny regering. Men har vi fået en ny udenrigspolitik? Det vides ikke helt, skriver Christian Friis Bach.
Danmark har fået en ny regering. Men har vi fået en ny udenrigspolitik? Det vides ikke helt, skriver Christian Friis Bach. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har fået en ny regering. Men har vi fået en ny udenrigspolitik? Det vides ikke helt. En læsning af det forståelsespapir, der gjorde Mette Frederiksen til statsminister, hjælper ikke meget.

Danmark vil "påtage sig et aktivt, forpligtende og engageret internationalt ansvar". Vi skal hjælpe mere og flere mennesker i nød, respektere konventionerne og arbejde aktivt for verdensmålene.

Danmark skal være førende internationalt på klimaområdet, politikken i EU skal være mere progressiv, og der skal i EU være et historisk løft af særligt Afrika. Schengen-reglerne revideres.

Det er gode visioner. Men kan vi komme det lidt nærmere?

Verdensmålene er nævnt én eneste gang i forståelsespapiret i forbindelse med udenrigspolitikken. Det er ikke godt nok. Her er den nye regering langt mindre ambitiøs end den gamle.

Christian Friis Bach

Tag verdensmålene. Det er den mest visionære og ambitiøse plan for verden, der nogensinde er lavet. Og det er ikke en plan for verdens fattige lande. Det er en plan for alle lande, også Danmark. Det er en plan, der netop skal skabe sammenhæng og synergi mellem det, vi gør i Danmark, og det, vi gør i verden.

De mål er nævnt én eneste gang i forståelsespapiret i forbindelse med udenrigspolitikken. Det er ikke godt nok. Her er den nye regering langt mindre ambitiøs end den gamle.

Kristian Jensen, der altid bar en verdensmålspin i reversen, kommer til sammenligning til at minde om en klon mellem Nelson Mandela og Mogens Lykketoft. Han gjorde som både udenrigsminister og finansminister verdensmålene til helt centrale for Danmark. Tak for det. Ny lovgivning skulle vurderes på effekten for verdensmålene. Der blev udarbejdet indikatorer og målemetoder.

At indfri verdensmålene både ude og hjemme og bruge dem overalt – fra indenrigspolitik og udenrigspolitik til sikkerhedspolitik og handelspolitik – bør være en central prioritet for det nye centrum-venstre, som regeringen står i spidsen for.

Tag finansieringen. Mette Frederiksen lancerede, at der skal være en Marshall-plan for Afrika. Forståelsespapiret anfører, at "klimabistand skal stå centralt i en ny udviklingspolitisk strategi".

Og den nye udviklingsminister Rasmus Prehn har siden udtalt, at Danmark fortsat skal give mindst 0,7 procent i udviklingsbistand til verdens lande for at leve op til FN's målsætning.

Problemet er, at så går regnestykket ikke op, medmindre der bliver lavet kreativ bogføring på niveau med det, Britta Nielsen præsterede i Socialstyrelsen for at få pengene til at passe i regnskabet.

Klimabistanden skal nemlig, har Danmark lovet helt tilbage til klimatopmødet i København, være "ny og additionel", og der skal samlet ydes 100 milliarder amerikanske dollar fra 2020. En fair andel af det beløb for Danmark vil være fem milliarder kroner.

Men udviklingsbistanden er i dag historisk lav – kun 0,72 procent. Der er med andre ord, hvis vi skal give 0,7 procent til at bekæmpe fattigdommen i verden, kun 0,02 procent til klimaindsatsen eller 450 millioner kroner. Det kommer vi ikke langt med. Og vi lever ikke op Paris-aftalen, som der står i forståelsespapiret, at vi skal.

Regnestykket bliver endnu vanskeligere, da en stor del af udviklingsbistanden allerede i dag går til andre globale udfordringer, der direkte gavner Danmark, som sikkerhed, eksportfremme, investeringer og modtagelsen af flygtninge. De penge bør rettelig tages ud af den fattigdomsbaserede bistand og medregnes i en global ramme, som vi gjorde det i den S-regering, jeg var en del af.

I en verden med stigende globale udfordringer og øget ulighed er der ingen vej uden om markant øget international finansiering og gerne som led i bindende globale aftaler. Det bør være en central vision for centrum-venstre.

Læs også

Tag menneskerettighederne. Forståelsespapiret slår entydigt fast, at Danmark skal leve op til de internationale konventioner. Det er rigtig godt at få slået fast med meget store søm i en solid centrum-venstre-planke. Men vil vi gøre menneskerettighederne til det helt centrale omdrejningspunkt for dansk udenrigspolitik?

Jeg synes, både den nye udenrigsminister Jeppe Kofod og udviklingsminister Rasmus Prehn er kommet rigtigt godt og engageret fra start. Men Jeppe Kofod har været meget forsigtig i forbindelse med krisen i Hong Kong. Rasmus Prehn har kaldt sig solidaritetsminister.

Og forståelsespapiret skriver, at vi skal hjælpe flere mennesker i nød. Respekt for det, men det bringer os lidt tilbage til et fundament for udenrigs- og udviklingspolitikken, som bygger på storpolitiske hensyn og pengegaver til fattige mennesker i nød.

En rettighedsbaseret strategi tager udgangspunkt i grundlæggende rettigheder for alle borgere, så de bliver stærke aktører i selv at forandre det samfund, de lever i. Det ændrer fundamentalt på den måde, vi arbejder på.

Menneskerettighederne er den fineste vision, verden nogensinde har skabt. De er under pres overalt i verden. Selv i Europa, hvor vi har rystet på hånden i lyset af migration og flygtningestrømme. Menneskerettighederne skal igen være en stærk og samlende vision for det nye centrum-venstre.

Tag ikke fejl: Jeg er rigtig glad for vores nye regering og synes, den er kommet umanerligt godt fra start. Men der skal jo være nogen, der holder den lidt i ørerne. Og som tidligere ”rettighedsminister” tænker jeg, at det er en af mine opgaver. Held og lykke, kære regering.

Dokumentation

Debatserie: En ny æra for centrum-venstre?

Blå blok har siddet på magten i Danmark i 14 ud af de seneste 18 år, kun afbrudt af Thorning-regeringen, som allerede i 2015 måtte takke af efter en enkelt regeringsperiode.

Nu er en ny socialdemokratisk regering kommet til magten med Mette Frederiksen i spidsen og på grundlag af et forståelsespapir, som faldt på plads efter flere ugers forhandlinger med støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale.

Er det begyndelsen på en ny æra i dansk politik, hvor det er centrum-venstre-partierne, som sætter retningen for Danmark?

Altinget har spurgt en række debattører om at komme med deres bud på fremtiden for Centrum-venstre-danmark. Følg med i debatten, og læs indlæg fra blandt andre:

- Ritt Bjerregaard
- Christian Friis Bach
- Lars Olsen
- Pelle Dragsted
- Johanne Dalgaard
- Per Michael Jespersen
- Carolina Magdalene Maier
- Kristian Thorup.

-----

Kort før sommerferien diskuterede en række borgerlige debattører fremtiden for det borgerlige Danmark. Den debatserie kan du genlæse her: Hvordan kommer blå blok videre?


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)