Peter Loft og Jørgen Rosted: Ansæt politiske presserådgivere i ministerierne

Af Peter Loft og Jørgen Rosted
Fhv. departementschefer

Som beskrevet i vores første klumme vil statsministerens oprettelse af et politisk sekretariat ledet af en stærk stabschef ændre på relationen mellem ministrene og deres embedsmænd.

Det er vores opfattelse, at denne forandring kun bør være første skridt til en nødvendig forbedring af betjeningen af ministrene og til en bedre forvaltning af de offentlige opgaver.

Statsministeren har ønsket at styrke regeringens politikudvikling gennem en fastere hånd om udviklingen, koordineringen og gennemførelsen af regeringens politik. Med en centralt placeret stabschef skabes der et tiltrængt supplement til de traditionelle embedsmænds politiske rådgivning.

Men samtidig skabes der mulighed for, at embedsmændene i højere grad kan koncentrere sig om kvaliteten af det udførte arbejde, om implementeringen af ny lovgivning i driftsorganisationen og om den generelle tilrettelæggelse af den borgervendte opgaveløsning.

Etablering af egentlige politiske sekretariater med politisk udpegede medarbejdere kan både give ministrene den ønskede ekstra hånd på politikskabelsen og aflaste embedsmændene i deres hidtidige rådgivnings- og politikudviklingsopgave og dermed give dem plads til at udfylde de traditionelle opgaver i forhold til ministeriet og dets styrelser.

Vi foreslår, at pressemedarbejdere fremover ansættes på samme vilkår som de særlige rådgivere, og at både pressemedarbejdere og de særlige rådgivere ansvarsmæssigt hører under stabschefen i det enkelte ministerium.

Peter Loft og Jørgen Rosted
Fhv. departementschefer

Etabler nye politiske sekretariater
For at styrke alle regeringens ministre og aflaste alle topembedsmænd i deres politiske rådgivningsfunktion foreslår vi, at der etableres politiske sekretariater i alle ministerier. Da der vil være tale om en ret stor forandring i forhold til den hidtidige organisering af et ministerium, bør et nyt system indføres gradvist, så der kan høstes erfaringer og foretages justeringer sideløbende med udrulningen.

De politiske sekretariater bør organiseres fleksibelt. Der vil være behov for særlige rådgivere med brede og generelle kompetencer, men der vil også være behov for faglige specialister på særlige områder; de områder vil selvsagt afhænge af den nye politik, der skal udvikles.

Det vil i den sammenhæng være fornuftigt, hvis almindelige embedsmænd kan placeres i de politiske sekretariater på samme vilkår som de særlige rådgivere, men med ret til at vende tilbage til ansættelse på sædvanlige vilkår.

Et særligt, men nært tilknyttet spørgsmål, relaterer sig til ministeriernes pressemedarbejdere. De har hidtil – til forskel fra de særlige rådgivere – været ansat på almindelige embedsmandsvilkår. Der er imidlertid næppe tvivl om, at pressemedarbejdere løser opgaver, som ligger i direkte forlængelse af den personlige rådgivning af ministeren.

Den nuværende regering har derfor – som også den tidligere regering – i vid udstrækning udnævnt pressemedarbejdere med tilknytning til regeringspartiet.

Vi foreslår, at pressemedarbejdere fremover ansættes på samme vilkår som de særlige rådgivere, og at både pressemedarbejdere og de særlige rådgivere ansvarsmæssigt hører under stabschefen i det enkelte ministerium. Dermed er det også stabschefen – og i sidste instans dennes minister – der har ansvaret for handlinger, der udføres af de ansatte på særlige vilkår.

Kodeks for særlige rådgivere
Ligesom der i dag er udfærdiget et kodeks for god embedsmandskik, bør der udformes et kodeks for særlige rådgivere, herunder pressemedarbejdere ansat på særlige vilkår.

Kodekset må i vid udstrækning afspejle de krav, der gælder for almindelige embedsmænd, idet det i bund og grund bør være de samme adfærdsregler, de arbejder under.

Men det kunne også her fastslås, at særlige rådgivere ikke har nogen aktiv rolle at spille under forhandlinger mellem regering og politiske partier om ny lovgivning. Det har embedsmænd heller ikke. Hvis embedsmænd alligevel deltager, er det for at kunne svare på spørgsmål om det faglige grundlag embedsmændene har udarbejdet og for at modtage anmodninger om yderligere grundlag for forhandlingerne.

Der synes allerede i dag at være et behov for en klarere beskrivelse af relationen mellem de almindelige embedsmænd og de særlige rådgivere og især mellem stabschef og departementschef.

Det fremgår allerede af det eksisterende regelsæt for særlige rådgivere, at de ikke har instruktionsbeføjelser overfor embedsmændene. Den går gennem ministeren og departementschefen.

Ikke mindst den seneste diskussion i forbindelse med forhandlingerne om en udligningsreform viser imidlertid, at det er vigtigt, at der er klarhed og en fælles forståelse om de særlige rådgiveres og pressemedarbejders beføjelser og ansvar.

Skifte skal ske i fuld offentlighed
Med et skifte fra det hidtidige enestående danske princip om udelukkende partineutrale embedsmænd tages et stort og formentlig irreversibelt skridt. Det er derfor vigtigt, at skiftet finder sted i fuld offentlighed, og at der er klarhed over, hvem der er udnævnt på særlige vilkår, hvilke vilkår der gælder for disse og hvilke begrænsninger, der gælder.

Politiske embedsmænd ad bagdøren, rygter om udskiftning af departementschefer og uklare, glidende udskiftninger må klart undgås. Det kan underminere mulighederne for god regeringsførelse.

I dag udfører departementschefen funktionen som den øverste administrative leder i ministeriet, og som sådan også den, der har ansvaret for, at der handles redeligt og korrekt – både overfor Folketinget og overfor borgerne – herunder at forvaltningsretlige grundsætninger overholdes og dermed, at borgerne får den behandling af myndigheden, de har krav på.

Det ansvar, der følger med den funktion fremgår ikke med tilstrækkelig klarhed af det nuværende regelsæt. Det foreslås derfor, at de nuværende bestemmelser samles i én lov og at det klargøres, hvilket ansvar ministeriernes topledelse har for, at alt hvad der foregår i ministeriet går rigtigt for sig.

Det retlige grundlag bør også fastlægge ansvarsfordelingen mellem departementschefen på den ene side samt stabschef og styrelseschefer på den anden side.