Sognepræst: Kirkeministerens kampråb om kristne værdier er uklogt og ukristeligt

Men dermed bliver påstanden om, at Danmark er et kristent land ikke bare en venlig konstatering, men et konfrontatorisk kampråb. Og det er ikke bare uklogt, det er også ukristeligt.

Direkte adspurgt om, hvilke værdier ministeren opfattede som særligt kristne svarede han først, at det gælder tilgivelse og næstekærlighed. Og så kan man jo så begynde med at undre sig over, hvor meget tilgivelse og næstekærlighed, der ligger i at kalde til kamp mod anderledes troende?

Dernæst sagde han, at det også er en kristen værdi, at mænd og kvinder er lige. Alligevel skulle hans forgænger Louise Schack Elholm (V) tænke alt for længe over at afskaffe den undtagelsesbestemmelse i ligebehandlingsloven, der gjorde det muligt for menighedsråd at fravælge kvindelige ansøgere til et præsteembede, blot fordi de var kvinder.

Hvor meget tilgivelse og næstekærlighed ligger der i at kalde til kamp mod anderledes troende?

Pia Søltoft
Sognepræst, Christians Kirke

Undtagelsesbestemmelsen er blevet debatteret hele det år, hvor Dahlins partifælle var minister.

Den blev indført i 1978, men først endegyldigt afskaffet 11. november i år. Det er temmelig bemærkelsesværdigt, at den undtagelse overhovedet er blevet indført i ligebehandlingsloven, hvis der virkelig er tale om, at det er en kristen værdi, at mænd og kvinder er lige!

Men behandlingstiden på cirka et år under Elholm er langt hurtigere end den tid, det normalt tager kirkeministeriet at behandle sager. Den ros skal hun have.

Og en stor og dybtfølt tak for at undtagelsen nu er fjernet, selv om det selvfølgelig ikke skal få os til at glemme, at det også var Elholm, der fik afskaffet store bededag.

Mon Dahlin, forkæmperen for kristne værdier, ville have afskaffet en kristen helligdag uden at spørge den kirke han (også) er minister for om betimeligheden i?

Men nu tilbage til de kristne værdier og påstanden om at Danmark er et kristent land.

Kristendommen har aldrig nogensinde har haft en kønspolitisk diskurs, der skulle sikre ligheden mellem mænd og kvinder.

Men et af de helt grundlæggende træk ved Jesu forkyndelse er jo, at han taler til enhver af os som mennesker, der er lige meget værd, fordi vi alle er skabt i Guds billede, hvad end vi er kvinder eller mænd, "grækere eller hedninger", som det hedder i Det Nye Testamente.

Ligheden er altså ikke bundet til kønnet men til menneskeligheden, som også gælder anderledes troende, muslimer såvel som hinduer eller enhver anden trosretning, man nu kunne komme i tanke om.

Det kristne budskab henvender sig til enhver, og det er netop ikke et budskab, der skal opildne til kamp og krig mod anderledes troende. Den kamp kan kun ende galt og aldrig vindes, hvilket den ulykkelige og uløselige Israel-Palæstina konflikt klart viser.

At vælge side i den konflikt, som ministeren også lige fik gjort i sit tiltrædelsesinterview, da han understregede, at det jødiske samfund i ham havde fået sig en ven, åbner ikke op for tilgivelse og næstekærlighed, men for krig og had, der netop er det modsatte af tilgivelse og næstekærlighed.

Selv om vi har religionsfrihed, har vi altså ikke religionslighed, og i den optik har ministeren helt ret i, at Danmark er et kristent land.  

Pia Søltoft
Sognepræst, Christians Kirke

Men har ministeren ret i, at Danmark er et kristent land? Ja, det mener jeg, at han har.

I Grundlovens § 4 lyder det: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten". Denne understøttelse har både med økonomi og lovgivning af gøre.

Og i § 6 står der, at vores regent, konge som dronning, skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke.

Nok sørger Grundlovens § 67 for, at vi har religionsfrihed i demokratiets navn. Men selv om vi har religionsfrihed, har vi altså ikke religionslighed, og i den optik har ministeren helt ret i, at Danmark er et kristent land.

Det betyder, at alle børn i den danske folkeskole har kristendomskundskab. De lærer også om andre religioner, og der forkyndes ikke. Men det er en overvægt af timerne, der handler om kristendom, fordi det er den trosretning, de fleste mennesker i Danmark tilhører.

I 2022 var 76,9 procent medlemmer af folkekirken, altså den evangelisk-lutherske kirke i Danmark.

I Public Service-kontrakten mellem staten og DR for 2023-2025 hedder det, at DR skal have fokus på dansk kunst og kultur "herunder den kristne kulturarv" og hvert år åbnes Folketinget med en kristen åbningsgudstjeneste.

Det hvide kors, som er kristendommens grundsymbol, præger vores røde Dannebrogsflag, og når vi danskere rejser ud, gør vi det med Kristus sikkert placeret på indersiden af vores rødbedefarvede pas.

Danmark er inddelt i 2.158 sogne, som er samlet i 103 prostier. Provstierne er igen samlet i 10 stifter, der hver ledes af en biskop samt én i Grønland. I sognene er der placeret cirka 2.340 evangelisk-lutherske kirker, der er arbejdssted for cirka 2.400 sognepræster, der sammen med de 2.200 menighedsråd, som i alt tæller 18.000 menighedsrådsmedlemmer, sørger for, at den danske folkekirke kan betjene den danske befolkning.

Den sørger for dåb og altergang, de to sakramenter i den evangelisk-lutherske kirke. For konfirmationer, vielser, bisættelser, babysalmesang, minikonfirmander, højmesser og gudstjenester af enhver slags. For sjælesorg og diakoni, for foredragsaftener, ældreaftener, sangaftener, pilgrimsture, dialog med andre trossamfund og meget andet.

Man kan ikke bo noget sted i Danmark, uden at man kan få øje på et kirketårn og høre en kirkeklokke i det fjerne.

Set i denne optik er der ingen tvivl om, at Danmark er et kristent land, og når vi efter at have fejret jul ved årets udgang lytter til Dronningens Nytårstale, er jeg stensikker på, at den Gud, Majestæten beder om at bevare Danmark, er kristendommens treenige Gud. 

Men at ministeren har ret i, at Danmark i sin indre såvel som i sin ydre opbygning er et kristent land, er ikke det samme som at sige, at vi i Danmark lever efter en række kristne værdier, som vi kan bruge til at slå andre oven i hovedet med.

Kulturelt har vi danskere en masse værdier til fælles, der definerer os som nation og mange af disse værdier bygger uden tvivl på kristendommens tanke om næstekærlighed. Men grundlæggende opfordrer kristendommen også til et opgør med den gængse måde at tænke forholdet mellem menneske og menneske på.

I stedet for at enhver skal have, hvad de har fortjent, gives tilgivelsen uforskyldt til enhver som tror. I stedet for at gengælde ondt med ondt opfordrer kristendommen til at vende den anden kind til og midt i vores rasende kapløb, om hvem der er bedst og størst og kommer først, lyder ordene: "De sidste skal blive de første."

Det ville derfor være virkelig velkomment, om ministeren ville bruge sit embede til at tale kristendommen op, ikke som en bekrigelse af andre religioner, men som en besindelse på, hvorfra vi kommer, og hvad der har rundet os. Men det tror jeg, han skal have hjælp til.

Det kunne ærlig talt være forfriskende med en kirkeminister, der ikke bare kendte til kirkens ydre forhold og administration, men også til dens trosgrundlag

Pia Søltoft
Sognepræst, Christians Kirke

Efter sin indsættelse som minister har Morten Dahlin ansat Jens Husted, der er tidligere landsformand for Venstres Ungdom og kampagnechef for Venstre, som særlig rådgiver. Han kommer fra en stilling i Dansk Industri.

Det giver god mening rent presseteknisk og i forhold til, at ministeriet nu har ændret navn til By-, Land- og Kirkeministeriet. Men det giver ingen mening i forhold til den debat om værdier og kristendommen, som ministeren må forudsættes at skulle indgå i efter sine indledende udtalelser.

Her burde ministeren søge teologisk rådgivning, så han ikke roder rundt i de kristne værdier og kalder til kamp mod anderledes troende i et land, der har grundlovssikret religionsfriheden.

Morten Dahlin er velkommen til at ringe til mig eller til en af mine mange dygtige præstekollegaer, og det kunne ærlig talt være forfriskende med en kirkeminister, der ikke bare kendte til kirkens ydre forhold og administration, men også til dens trosgrundlag.

Særligt hvis denne minister ønsker at italesætte sig som en fortaler for kristne værdier.