Morten Dahlin ser intet problem i at bekæmpe religiøs ekstremisme som kirkeminister: "Det kan man sagtens uden at politisere folkekirken"

Nu forklarer Morten Dahlin over for Altinget, hvorfor han har valgt bekæmpelse af religiøs ekstremisme som sin mærkesag, og hvorfor det ifølge ham er helt problemfrit.

"Det er en stor udfordring i det danske samfund, at der er lommer, hvor religiøs ekstremisme desværre blomstrer. Det har jeg en opgave som politiker i at forsøge at gøre alt, hvad jeg kan for at bekæmpe. Det vil jeg gøre, uanset hvor jeg sidder henne," fortæller han.

Ekstremismen, forklarer han, kommer blandt andet til udtryk, når muslimske piger bliver udsat for social kontrol, eller når antisemitismen igen skyder frem som ukrudt på det europæiske kontinent.

Jeg er ret overbevist om, at de fleste danskere synes, det er godt, at vi har en minister, som vil gøre, hvad han kan for at bekæmpe religiøs ekstremisme

Morten Dahlin (V)
Kirkeminister

"Vi har jo ytringsfrihed"

Birthe Rønn Hornbech kritiserer dig i Kristeligt Dagblad for at bevæge dig ind på justitsministerens og integrationsministerens områder ved at tale om religiøs ekstremisme. Har hun ikke ret i det?

"Nej, jeg synes, at det er en indsats, der skal gå på tværs. Der er helt sikkert noget, der vil ligge hos justitsministeren. Der er noget, der vil ligge hos integrationsministeren. Og så er der noget, der vil ligge hos mig."

"Det er helt normalt, at vi arbejder sammen i regeringen om at bekæmpe det her. Loven om andre trossamfund hører eksempelvis under mig. Er der noget, jeg kan gøre i forhold til den, vil jeg da hjertens gerne gøre det," siger han.

Birthe Rønn Hornbech kritiserer dig videre for at blande religion og politik, og at du bidrager til at grave grøfter. Hvordan er det at modtage kritik fra en kvinde, som betyder meget i både Venstre og det kirkelige miljø?

"Vi har jo ytringsfrihed i det her land, og hvis man var bange for politisk debat, skulle man ikke gå ind i politik. Det er helt fair, at folk siger deres mening. Jeg er nu ret overbevist om, at langt de fleste danskere synes, det er godt, at vi har en minister, som vil gøre, hvad han kan for at bekæmpe religiøs ekstremisme og bekæmpe antisemitisme."

Morten Dahlin vil gerne fastslå, at det ikke er et enten-eller. Man kan godt både bruge en del af sin tid på at bekæmpe religiøs ekstremisme, samtidig med at man også tager hånd om de udfordringer, der er internt i folkekirken, lyder det.

Derfor får man altså ikke den nye kirkeminister til at opgive den mærkesag, han har fremturet med siden dag ét.

"Vi kan ikke undgå at tale om vores samfunds udfordringer. Og det er åbenlyst, at vi har udfordringer med religiøs ekstremisme. Jeg har i min egen folkeskole oplevet, hvordan der var piger med ikke-vestlig baggrund, der fra den ene dag til den anden fik forbud hjemmefra mod at spille fodbold med drengene. Den slags ønsker jeg ikke at se i Danmark. Den slags skal vi gøre alt, hvad vi kan for at bekæmpe."

"Det kan man sagtens gøre uden at grave grøfter. Og det kan man sagtens gøre som kirkeminister uden at politisere folkekirken," understreger han.

Normaliseret antisemitisme

For tiden fylder kampen mod antisemitisme meget i regeringskontorerne – og således også hos kirkeministeren.

Hamas' angreb på Israel og Israels efterfølgende modsvar har vist sig at være en fremkaldervæske for antisemitisme i vestlige samfund.

At jødehadet lever i samfundets afkroge, overrasker ikke Morten Dahlin.

"Det overrasker mig ikke, at holdningerne findes, men det overrasker mig, at det er blevet så normalt, at det efterhånden nærmest er noget, nogle trækker lidt på skuldrene over. Også når man kigger på sociale medier. De kommentarer, der er skrevet rundt omkring, er jo helt vilde," siger Venstre-ministeren.

En ny undersøgelse har netop konkluderet, at hver tiende kommentar om jøder på Facebook er antisemitisk.

Regeringen overvejer i øjeblikket, om nogle af initiativerne i handlingsplanen mod antisemitisme kan opdateres eller fremrykkes, fortæller Morten Dahlin. Justitsministeren har tidligere givet udtryk for det samme.

Hvilke initiativer det kunne være, er stadig en "intern drøftelse" i regeringen, fortæller kirkeministeren. Men at uddannelsesområdet er et vigtigt fokus, vil han gerne slå fast.

"Det er meget væsentligt at få uddannet vores elever i skolerne i jødehadets historie. Holocaust. Fortælle dem, hvor galt det er gået i historien, når man finder antijødisk propaganda i gaderne," siger han.

Som det jo er med tillid, er det enormt hurtigt at bryde ned og tager enormt lang tid at bygge op.

Morten Dahlin (V)
Kirkeminister

Åbne sår

Morten Dahlin har overtaget roret i Kirkeministeriet i en tid, hvor der er et historisk anstrengt forhold mellem kirke og stat.

Afskaffelsen af store bededag i foråret sendte mundvigen nedad hos stort set alle folkekirkelige aktører. Biskopperne anklagede endda den forhenværende kirkeminister, Louise Schack Elholm (V), for at agere "ærkebiskop" i sagaen om bededag.

"Jeg er meget bevidst om, at diskussionen om forholdet mellem stat og kirke har været aktualiseret i løbet af det seneste års tid," fortæller Morten Dahlin og fortsætter:

"Der skal være et forhold, hvor man har respekt for, at folkekirkens indre liv ikke bliver dikteret fra den til enhver tid siddende kirkeminister, men vokser nedefra gennem dem, der er ansat i folkekirken, og dem, der er folkevalgte."

Nu handler det om at genopbygge tilliden. Morten Dahlin har allerede været til møde med alle biskopperne.

"Man skal ikke have fulgt særlig meget med i den kirkepolitiske debat for at vide, at det åbnede nogle sår, og nogle følte, at det brød noget tillid. Som det jo er med tillid, er det enormt hurtigt at bryde ned og tager enormt lang tid at bygge op. Den proces har jeg respekt for," siger Venstre-ministeren.