Debat

Politiforbundet: Vi bliver udsat for chikane. Så ja, vi bør ændre offentlighedsloven

Aktindsigter kan føre til chikane, og derfor støtter vi det nye lovforslag, som vil gøre det nemmere at afvise dem, skriver Heino Kegel og Michael Bergmann Møller.

Offentligt ansatte skal ikke tåle chikane, og som samfund har vi en fælles forpligtelse til ikke at gøre det lettere for dem, som vil misbruge den åbenhed og gennemsigtighed, som offentlighedsloven og forvaltningsloven tilbyder, skriver Heino Kegel og Michael Bergmann Møller.
Offentligt ansatte skal ikke tåle chikane, og som samfund har vi en fælles forpligtelse til ikke at gøre det lettere for dem, som vil misbruge den åbenhed og gennemsigtighed, som offentlighedsloven og forvaltningsloven tilbyder, skriver Heino Kegel og Michael Bergmann Møller.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget bragte den 15. august 2022 en artikel om et nyt forslag til ændring af offentlighedsloven og forvaltningsloven, som vil gøre det ”betydeligt” lettere at afvise aktindsigter.

Forslaget er blevet til på en kedelig baggrund og det har et klart formål. Offentligt ansatte oplever i højere grad end tidligere chikane og der er behov for at yde dem en bedre beskyttelse.

Aktindsigter kan føre til chikane

Og her kommer man ikke uden om, at aktindsigt og indsigt i personaleoplysninger er en måde at tilvejebringe oplysninger, som kan bruges til at identificere og chikanere nogle af de medarbejdere, som hver dag går på arbejde i samfundets tjeneste – medarbejdere som altså lige pludselig og uden varsel kan se sig udstillet på sociale medier eller forfulgt på dertil særligt oprettede hjemmesider, hvor der endda ses yderligere opfordringer til, at man søger offentligt ansatte identificeret med henblik på at kunne udstille dem.

I Politiforbundet støtter vi lovforslaget

Heino Kegel og Michael Bergmann Møller

I Politiforbundet støtter vi lovforslaget. Og det gør vi fordi, at de regler, som nu gælder, og den måde disse regler forvaltes på, ikke yder offentligt ansatte en tilstrækkelig beskyttelse. Vi har medlemmer, som har oplevet at blive hængt ud på sociale medier og eller på de føromtalte hjemmesider og vi har medlemmer hvor chikanen rækker ud over det rent arbejdsmæssige aspekt og ind i privatsfæren med den konsekvens at også familie og nærtståendes liv og dagligdag bliver negativt berørt.

Lovforslaget åbner ganske rigtigt for et videre skøn – og i Politiforbundet er vi sådan set overbevist om, at myndighederne også her er i stand til at udøve skønnet sagligt og på en sådan måde, at hensynet til den enkelte offentligt ansatte ikke underminerer ambitionen om at have en åben og gennemsigtig offentlig forvaltning.

Ukendte personer kan få udleveret oplysninger

I Politiforbundet har vi særligt noteret os den del af forslaget, som vedrører adgangen til at søge indsigt i offentligt ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.

I dag kan man rent faktisk få indsigt i disse oplysninger uden egentligt at give sig til kende

Heino Kegel og Michael Bergmann Møller
I dag kan man rent faktisk få indsigt i disse oplysninger uden egentligt at give sig til kende. Anmodningen kan sendes fra en hvilken som helst e-mailadresse i et hvilket som helst navn.

Med det skærpede fokus på beskyttelse af borgernes personoplysninger, hvor virksomheder og myndigheder til stadighed skal legitimere og informere om behandlingen af personoplysninger, er det paradoksalt, hvis de selvsamme myndigheder udleverer medarbejderoplysninger til uidentificerede personer uden i det mindste at forsøge at sikre sig, at oplysningerne ikke agtes brugt retsstridigt eller chikanøst.

Der findes allerede et markeringsnummer

Politiets ansatte er undergivet uafhængig kontrol. Uniformerede politifolk bærer et synligt markeringsnummer. Det er altså med andre ord altid muligt at identificere politiets medarbejdere eksempelvis i forbindelse med at der klages til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Uniformerede politifolk bærer et synligt markeringsnummer. Det er altså med andre ord altid muligt at identificere politiets medarbejdere

Heino Kegel og Michael Bergmann Møller

Men er det også altid nødvendigt at kende den pågældendes medarbejders identitet? Ikke hvis man spørger os.

En offentligt ansats identitet kan naturligvis være relevant i en konkret sag – og derfor er det vel også rimeligt, hvis loven i det mindste stiller krav om, at man skal legitimere sig i forbindelse med anmodningen og at man for den sags skyld også redegør for sin interesse i oplysningerne.

Det kan godt være, at der allerede i grove tilfælde findes lovregler til at forfølge chikanøs adfærd – men hvis en offentligt ansat først er blevet bredt eksponeret i forbindelse med chikane eller har oplevet uønsket kontakt uden for arbejdet – så kan nok så mange lovregler sjældent gøre skaden god igen.

Offentligt ansatte skal ikke tåle chikane, og som samfund har vi en fælles forpligtelse til ikke at gøre det lettere for dem, som vil misbruge den åbenhed og gennemsigtighed, som offentlighedsloven og forvaltningsloven tilbyder. Og denne åbenhed og gennemsigtighed vil altså efter vores opfattelse stadigvæk være der - også selvom dette lovforslag skulle gå hen og blive vedtaget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00