Praktiserende læger skal tage telefonen - hurtigere

NYHED: Det skal være lettere og hurtigere at få den praktiserende læge i røret, kræver Danske Regioner. Ikke noget problem mener PLO, som alligevel vil have penge for at forpligte sig.
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

DUT DUT DUT - optaget. DUT DUT DUT - optaget. DUT DUT DUT - optaget. Det kan være en langstrakt og bøvlet affære at få fat i sin praktiserende læge.

Nogle læger har ingen telefonsystemer, og taler lægen med en anden patient, meldes der optaget.

Patienterne må så ringe, til de er heldige at få hul igennem. Andre har kun et simpelt telefonsystem, hvor patienten bedes vente uden at vide, om det er 15 sekunder eller 15 minutter.

Holland tjekker lægerne
Det problem vil Danske Regioner have løst ved de igangværende overenskomstforhandlinger mellem de praktiserende læger og regionerne.

De elektroniske telefonsystemer kan dokumentere, om patienterne må vente 10 til 15 minutter, eller om de må ringe mange gange, før de kommer igennem. Så vil det komme frem, om det vitterligt er en myte, at de praktiserende ofte er svære at få fat i.

Ulla Astman
Formand, Danske Regioners Sundhedsudvalg

"Vi hører nemlig tit, at det er svært for patienterne at komme igennem, eller at køen er lang. Det er et af de punkter, som vi holder meget fast i at få løst til forhandlingerne," siger Ulla Astman, der er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

I Holland undersøger man ved hjælp af kontrolopkald og interview af patienter lægernes tilgængelighed.

Et vigtigt krav i forhandlingerne
Er lægerne eller lægeassistenterne for langsomme til at tage telefonen, får de lavere løn fra det hollandske, forsikringsbaserede sundhedssystem.

Så kontante vil Danske Regioner dog ikke være over for lægerne, om end kravet vejer tungt i forhandlingerne.

"Der er behov for telefon- og køsystemer, og opsætningen af nogle servicemål for, hvor hurtigt en patient skal kunne komme i kontakt med lægen," siger Ulla Astman.

PLO: Problemet er overdrevet
Hun peger på, at man i nogle af landets vagtlægeordninger (adgang til læge uden for åbningstiderne) allerede har mål for, hvor lang tid patienterne højst må vente.

Formanden for De Praktiserende Læger (PLO), Michael Dupont, mener, problemet med at få fat i praktiserende læger er overdrevet.

Alligevel vil specifikke og skrappe krav til maks.-ventetider kræve flere penge, understreger Michael Dupont.

"Nu må vi høre, hvad deres præcise krav er, og så regner vi på, hvad prisen vil være for os. Og det er uanset, om det er krav om et bestemt telefonsystem, eller om vi skal have ansat ekstra personale, for begge dele koster penge," siger Michael Dupont.

Telefonsystem kan aflive myte
Han mener ikke, at et telefonkø-system er meget værd, hvis patienten viser sig at være nummer 27 i køen på grund af for lidt personale i lægepraksissen.

PLO's tvivl på, at lægerne er svære få fat i, er et godt argument for krav til lægerne om et elektronisk telefon- og køsystem, mener Ulla Astman.

"De elektroniske telefonsystemer kan dokumentere, om patienterne må vente 10 til 15 minutter, eller om de må ringe mange gange, før de kommer igennem. Så vil det komme frem, om det vitterligt er en myte, at de praktiserende ofte er svære at få fat i," siger Ulla Astman.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Astman

Kontorchef, HK Nordjylland, fhv. regionsrådsformand (S), Region Nordjylland
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1996)

0:000:00