Professor: Kampagne-millioner bruges i blinde

Indtil videre har kampagnen, initieret af Danske Regioner, KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet, blandt andet manifesteret sig i en ballon-happening på Københavns Rådhusplads, annoncer i dagblade som Berlingske og Politiken og senest også et samarbejde om valgarrangementer på McDonalds-restauranter rundt om i landet.

Ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er intentionerne fornuftige. Men det er et stort problem, at man kun har meget lidt viden om, hvor stor effekt initiativerne kan forventes at få, og at der kun er gjort lidt for at bruge chancen til at blive klogere.

"Vi taler om, at der bruges et tocifret millionbeløb på at lave kampagner på busser, biler, McDonalds-restauranter, sms'er, breve og hele molevitten, og så er det helt centralt at få noget viden om, hvad der virker. Ellers står vi med håret i postkassen og ved stadig ingenting ved næste valg," siger Kasper Møller Hansen.

Alt i alt bruger KL, Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet godt 7,4 millioner kroner på den fælles joint venture. Hertil kommer de adskillige lokale kampagner for at hæve valgdeltagelsen, som et stort antal kommuner har sat i værk.

De unge har fået rigtig meget fokus, også rent politisk, fordi de er en ret neutral gruppe at kaste sig over. Deres stemmer går både i rød, blå og grøn retning. Samtidig kan de påvirkes.

Kasper Møller Hansen
Professor i statskundskab på Københavns Universitet

Symbolske tiltag
Ifølge Kasper Møller Hansen stammer meget af den viden om, hvad der skal til for at hæve valgdeltagelsen, fra amerikansk forskning, hvor lokale valg har en helt anden status end i Danmark.

Det er valg med en stemmeprocent på ned til ti procent, og det er derfor svært at overføre resultaterne fra amerikanske studier til en sammenhæng, hvor lokale valg har så høj prioritet, som det trods alt fortsat er tilfældet i Danmark.

Men noget af det, forskningen bakker op om, er, at det har betydeligt større effekt, at politikerne kommer ud og møder borgerne, frem for at det en neutral organisation med et neutralt budskab om, at det er en god idé at stemme.

"Der er nogle ting, som bliver gjort i blinde. Og der er nogle af tiltagene i den her kampagne, som desværre har en smule grad af symbolik over sig, fordi man ikke har forsøgt at lave dem på en måde, så man kan måle effekten af dem," siger Kasper Møller Hansen.

Dyre annoncer
Det gælder ifølge ham blandt andet såkaldte 'out door'-reklamer på busser og banegårde eller reklamer i store morgenaviser. Det sidste er noget, han undrer sig ekstra meget over, at der er bruges penge på, eftersom dagbladenes læsere netop er nogle af dem, der i forvejen har den højeste valgdeltagelse.

"Der virker det, som om at man på nogle punkter i højere grad har valgt at slå på synligheden frem for den forventede effekt. Problemet er så, hvad man har tænkt sig at gøre ved næste valg. Skal man også bruge de her millioner af kroner på outdoor-reklamer igen?"

Visse tiltag vil der blive målt på, og noget viden vil der derfor komme ud af kampagnerne, understreger Kasper Møller Hansen. Han mener dog, at man med en relativ lille indsats kunne have udformet kampagnens tiltag på en måde, som kunne sikre mere viden om dens effekter.

Vanen skal brydes
Men hvor han ærger sig over, at organisationerne bag kampagnen ikke har gjort mere for sikre evidensbaseret erfaring, så er han mere positiv over for det store fokus, der er rettet mod de unge vælgere.

"Der findes massiv international forskning på det her område, som også bekræftes af de tal, vi har fra vores egen analyse. Hvis man ikke tidligt får vanen med at stemme, så lærer man i stedet i højere grad at blive på sofaen," siger Kasper Møller Hansen.

Fra valget i 1997 til valget i 2009 faldt valgdeltagelsen for blandt andet de 19 til 21-årige med hele otte procent til 46 procent. Den samlede valgdeltagelse faldt med under fem procent, når de to valg stilles op over for hinanden.

Politisk opportunt
I forsøget på at hæve valgdeltagelsen er der derfor et stort potentiale ved at fokusere særligt på de unge. Samtidig er de unge en gruppe, som er politisk opportun at tale om og til.

"Det er ikke kun de unge, der er fokus på. Men de unge har fået rigtig meget fokus, også rent politisk, fordi de er en ret neutral gruppe at kaste sig over. Deres stemmer går både i rød, blå og grøn retning. Samtidig kan de påvirkes, og alle partier vil gerne have dem ind i folden," siger Kasper Møller Hansen.

Han understreger dog, at der fra andre sider er sat flere andre kampagner iværk, som fokuserer på nydanskere og kontanthjælpsmodtagere, der også har en ekstraordinær lav valgdeltagelse.