Profiler giver deres bud: Sådan ser fremtiden ud for Folkebevægelsen

Siden 1979 har Folkebevægelsen mod EU været repræsenteret i først EF og sidenhen i Europa-Parlamentet.

Men europarlamentetvalget i maj resulterede i, at bevægelsen for første gang i 40 år nu står uden et mandat og dermed uden en frontperson og den økonomiske støtte, der følger med en plads i Parlamentet.

Så hvad skal der ske nu? Skal bevægelsen gå i gang med at samle de 70.635 vælgererklæringer, det kræver for partiet at opstille til Europa-Parlamentet igen, eller skal bevægelsen blot fortsætte som græsrodsorganisation? Og er der overhovedet nok EU-modstand tilbage i Danmark til at berettige bevægelsens eksistens?

Det giver to af partiets kandidater ved valget i maj nu deres bud på.

Når du spørger, om Lave K. Broch kunne være et godt bud, er svaret ja. Men også andre, for eksempel Rina Ronja Kari og Susanna Dyre-Greensite kunne være rigtig gode i et formandsskab.

Christian Juhl
Medlem af Folketinget for Enhedslisten og medlem af Folkebevægelsen mod EU

Brexits rolle
Ifølge Lave K. Broch, der er talsperson og medlem af landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU, eksisterer EU-modstanden bestemt stadig i Danmark, og Folkebevægelsen er ikke "forsvundet fra Danmarks politiske landskab" på trods af valgnederlaget.

Han påpeger, at bevægelsen har opbakning blandt danskerne, hvilket også kom til udtryk ved valget, eftersom lidt over 100.000 danskere satte kryds ved bevægelsen. Opbakningen blev også understreget af, at Folkebevægelsen oplevede en medlemsstigning efter europaparlamentsvalget, tilføjer han.

Susanna Dyre-Greensite er utrolig dygtig og en rigtig kvalificeret kandidat. Jeg så også gerne, at Ditte Stavn som var byrådsmedlem for Radikale i Skive kom på banen igen.

Lave K. Broch
Talsperson og medlem af landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU

Og i fremtiden vil Folkebevægelsen fortsætte med at have en relevans i den politiske debat, hvor den skal repræsentere de mange danskere, der har bakket op om EU-modstanden, understreger Lave K. Broch:

”Vi er til stede, og vi kan se, at EU tager mere og mere magt. I Danmark er der en risiko for, at der på et tidspunkt kommer en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Derudover er der hele debatten om bankunionen. I de to spørgsmål har Folkebevægelsen en meget vigtig rolle at spille, så vi får en nuanceret debat i vores samfund,” siger han.

Men hvordan står I rent indflydelsesmæssigt, efter I har mistet jeres eneste mandat?