Råd: Hvorfor skal vi have mere økologi?

Det er meldingen fra Det Miljøøkonomiske Råd, der tirsdag præsenterede sin rapport om dansk miljøpolitik i det seneste årti.

Læs hele rapporten her

Målet om at fordoble de økologiske arealer stammer fra VK-regeringens Grøn Vækst-plan fra 2009, og den nuværende regering adopterede målsætningen, da den overtog ministerkontorerne i efteråret 2011.

Men ifølge Det Miljøøkonomiske Råd blev beslutningen taget, uden at man reelt havde set på, hvad omkostningerne og gevinsterne ville være for samfundet. Derfor opfordrer rådet nu regeringen til at genoverveje målsætningen og gøre den mere konkret.

"Der er stor variation i de miljømæssige gevinster ved en omlægning til økologisk jordbrug, da gevinsterne afhænger af eksempelvis beliggenhed i forhold til følsomme vandoplande eller grundvandsmagasiner," skriver Det Miljøøkonomiske Råd i sin rapport.

S: Økologi er skånsomt for jorden
En af grundene til, at den daværende fødevareminister Henrik Høegh (V) i 2009 lancerede målsætningen om flere økololgiske arealer, var, at økologi kunne "bidrage til bedre miljø, natur og dyrevældfærd."

Man må ikke glemme, at det også handler om politisk lederskab, og vi tror på, at omlægningen til økologi kommer os alle sammen til gavn.

Orla Hav
Fødevare- og landbrugsordfører (S)

Men selvom Det Miljøøkonomiske Råd skriver, at der ikke er belæg for den påstand, afviser partiets nuværende fødevareordfører, Erling Bonnesen, at beslutningen var overilet eller uigennemtænkt.

"Jeg synes, det var godt, at vi satte en ambition om at fremme økologien og den økologiske udvikling. Men der kommer hele tiden ny viden, som vi kan bruge til at prioritere rigtigt i fremtiden," siger han til Altinget | Fødevarer.

Samme melding kommer fra den socialdemokratiske fødevareordfører, Orla Hav. Selvom han erkender, at man ikke har et klart overblik over, hvilken effekt det samlet set vil have for miljøet, så kommer det ikke til at rokke ved regeringens økologiske målsætning.

"Ud fra den faglige diskussion vi har haft, er mit indtryk, at økologisk drift er mere skånsomt for jorden. Derfor er det en klog ide at få mere økologi," siger han til Altinget | Fødevarer.

Handler også om politik
Som det ser ud i dag, bliver der dyrket økologiske afgrøder på godt 6,6 procent af landets jordbrugsarealer. Målet er, at 15 procent af landbrugsarealerne skal være økologiske i 2020, og det skal blandt andet ske ved at give økologer fortrinsret til forpagtning af offentlige arealer, når de længerevarende forpagtningskontrakter skal fornyes.

Derudover vil man fra regeringens side prøve at påvirke efterspørgslen på økologi ved at få flere offentlige køkkener til at købe økologiske råvarer. Samtidig har den sat flere millioner kroner af til at styrke eksportindsatsen.  

Læs regeringens økologipolitiske udspil fra november 2011

"Man må ikke glemme, at det også handler om politisk lederskab, og vi tror på, at omlægningen til økologi kommer os alle sammen til gavn," understreger Orla Hav.

L&F: "Prisværdigt" med analyse
Hos erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer forstår man dog godt kritikken fra Det Miljøøkonomiske Råd.

Selvom Kirsten Lund Jensen, økologiteamleder i Landbrug & Fødevarer, mener, at økologimålet lever op til flere af rådets principper for miljømål, så ville det have været "prisværdigt" med en dybdegående cost benefit-analyse af effekten ved økologi.

"Jeg er enig i, at der i dag er et dokumentationsproblem, og vi bliver nødt til at få udviklet værktøjer, der kan måle effekten af økologi. Men jeg ved, det bliver meget vanskeligt, for når det kommer til økologi, kan man ikke bare måle på et enkelt parameter. Økologi løfter derimod på flere forskellige planer, og derfor håber jeg, man fra politisk side vil se på det," siger Kirsten Lund Jensen til Altinget | Fødevarer.