Rasmus Nielsen: Danmark er under forandring

Er politik svaret på alt? Ja, det regulerer i høj grad menneskers adfærd. Se nu her på Bornholm, hvor statstilskud har ført til markant lavere færgepriser, der igen fører til flere besøgende, udsolgte sommerhuse, hoteller med overskud og så videre. Skatteyderne betaler operatøren Molslinjen flotte 370 millioner kroner årligt til "samfundsbegrundet færgebetjening". Ret præcist i øvrigt svarende til det beløb, samme skatteydere ofrer på de private danske medier, hvoraf flere ville lukke uden støtten.

Men meget ændring af samfund, erhvervsliv og menneskelig adfærd sker sig jo også uden politisk indblanding − gerne umærkeligt over tid. Men ubønhørligt.

Som én, der selvsagt følger meget med i politik generelt og på stort set alle fagpolitiske områder, er jeg optaget af de samfundsændringer, der sker uden politisk regulering. Hvorfor de sker, og hvordan man som borger kan navigere og skabe sig det liv for sig og sine, man ønsker. Uanset de pt. herskende politiske vinde.

Dels er der de frie valg, den enkelte borger og den enkelte familie kan træffe selv. Det er et vigtigt valg, hvilken kommune man bosætter sig i. Er man borgerlig, har man mere sikkerhed for at finde ligesindede på Frederiksberg og i Gentofte end på den gerne røde københavnske vestegn.

Det er et uhyre vigtigt valg, hvilken skole man vælger til sine børn. For mig selv var det et must, at vi valgte en progressiv, grundtvig-koldsk friskole − med skelen til vor kristne kulturtradition − fordi forældrestyring af skolen nu engang er privatpolitisk vigtigt for mig. Kommuneskolen svigtede mig også som dreng, og det var så vigtigt at handle på som voksen. For mange er folkeskolen velfungerende og det rigtige valg, hvilket selvsagt er dejligt og vigtigt at støtte op om for familier, såvel som politisk.

EU's indre marked giver som bekendt også fri adgang til at bo og drive virksomhed, hvor man vil, mellem de 27 på mange måder endnu ret så forskellige lande. Man kan sætte sin hat, som man vil, selv vælge klima, leveomkostninger og overvejende politisk styreform.

Det er godt for EU-sammenholdet og udviklingen af Unionen, når det ikke kun er lavtlønnede håndværkere fra gamle kommunistregimer, der søger mod højere timesatser nordover, men også talentfulde og energiske EU-borgere, der søger varmere himmelstrøg. Individuel vilje kan stå over nationalstaten, tak til EU for at muliggøre det.

Om man vælger bilen, cyklen, gåben, metro eller bus, er også en måde at træffe egne valg for egen pengepung.

Dels er der udviklingen, der sker uden om Folketinget og EU. Ja, nogle siger, at teknologisk udvikling betyder mere for samfundsudviklingen end den politiske. På mit erhvervsområde, medier og viden, er det oplagt sandt. Den manglende politiske regulering og skatteopkrævning af tech-giganter var med til uigenkaldeligt at stække de vestlige, frie medier. Det var big data-teknikken, der satte sin vilje igennem uden om de politiske niveauer.

Så er der det uhyre vigtige med kultur, religion og sprog. I starten af 1980'erne, da jeg som journalistelev skrev de første artikler om foræring af gammelt dansk forsvarsterræn foran Københavns Universitet til et "Islamisk Kulturcenter", talte man om cirka 20.000 muslimer i Danmark.

Hvad er tallet i dag? I hver fald er det interessant, at det stort set var umuligt at skaffe en taxi i København fredag 4. juni på baggrund af islams såkaldte eid-fest, der markerer afslutningen på den islamiske fastemåned. Da det endelig lykkedes for mig, fortalten chaufføren, at han mente at vide, at 80 procent af alle taxier holdt stille den dag på grund af eid. Selv om adgang til taxier er om ikke samfundskritisk så dog en del af kritisk infrastruktur.

Denne udvikling er klart sket uden politisk styring i 80'erne og 90'erne med senere automatisk fremdrift. Det er folkelig vilje til et bedre liv og religiøs dominans, der bestemmer. Igen ikke Folketinget og EU.

Sprogligt er Danmark under kraftig forandring. Jeg tænker ikke kun på de vidunderlige danske dialekter, som desværre sjældent høres blandt unge og kun delvist holdes i hævd af de regionale tv- og radiostationer.

Europæiske sprog, blandt andet østeuropæiske, tales mere og mere i Danmark, dertil de arabiske, og der tales som bekendt med udenlandsk accent af flere og flere danske medborgere.

Det er snart normen, at der tales engelsk med østeuropæisk accent på danske restauranter og hoteller. Gå på gaden i København, ikke bare Strøget, og lyt. Tales der dansk dialekt? Stort set aldrig. Tales der rigsdansk? Nogle gange. Tales der engelsk? Ofte. Afarter af alt muligt? Ja, meget udbredt. Forskellen på at opholde sig i Danmark og andre steder udviskes. På godt eller ondt?

Danmark under et er under forandring, som det vel altid har været. Og politiske valg betyder kun lidt. Det er teknologien, indvandring, EU's frie bevægelighed og religionernes nye styrke, der bestemmer mere. Sagt neutralt. Sympatiser med det, eller lad være. Men noter udviklingen, og træf dine egne valg. Inden for rammerne af vores europæiske demokrati og dets frihedsrettigheder.