Rasmus Nielsen: Vil du have flere penge, må du selv finde dem

ORD FRA UDGIVER: Altinget passerede mandag 200.000 daglige nyhedsbreve, der fyldes med debatindlæg fra enhver interesse i Kongeriget Danmark. Fakta er godt, krav er gode – men husk lige at fortælle, hvor pengene skal komme fra, skriver Rasmus Nielsen.

Hér i udgiverhjørnet hver anden fredag handler det i dag om de steder på Altinget, hvor aktørerne selv sætter en dagsorden. Debatindlæg og budskabsannoncer. Elementer i vores samlede udgivelser, der har været i kraftig vækst de sidste par år, og som vores dygtige medarbejdere har æren af at have fremdyrket.

En overskrift fangede øjet forleden, og artiklen endte da også som en af ugens tre mest læste:

"Tandlæger: Millionstigning i tænder øger behov for tilskud"

Øjet kneb sammen, fordi – manglede der ikke ord som "udgift" eller "kroner"? Nej, den var god nok, det handler ikke direkte om økonomi, men simpelthen faktisk om, at danskerne tilsammen har fået millionvis flere tænder i munden siden 2000.

"Antallet af ældre, som beholder egne tænder, er stærkt stigende. Siden 2000 er antallet af danskere på over 65 år – med mere end 20 tænder i munden – steget med 31 procent. Regnes det om til tænder, er der omkring fem og en halv million flere tænder i munden på de ældre," hedder det i indlægget fra Freddie Sloth-Lisbjerg og Elisabeth Gregersen, der er henholdsvis formand for Tandlægeforeningen og formand for Danske Tandplejere.

Aha, det var da konkret og perspektivrig statistik, enhver og alle kan bruge til noget. Talfakta, der tydeligt viser et løft i folkesundheden. Herligt. Som når miljøfolket fejrer, at man nu kan svømme i Københavns havn.

Nu har de indbyrdes konkurrerende faggrupper taget ordet sammen i en fælles dagsorden. Virker debatindlægget så på den politiske offentlighed, der læser Altinget? For det gør den jo. I mandags passerede vi – ikke uden stolthed – 200.000 udsendte daglige nyhedsbreve. Noget, man kun kunne drømme om, da vi startede i januar 2000.

Virker indlægget? Både og. Nu har jeg lært mest om og fået erfaring i journalistik og redaktion, men fætterfaget, lobbyisme, har jeg da også lært noget om på de konferencer og netværk, Altinget holder om denne metier.

Public affairs-eksperterne siger altid, at man skal fremme sin dagsorden med friske tal, fakta, der skal være entydige og korrekte. Og her slår tandlægernes førstemand og tandplejernes førstekvinde til, når de følger op:

"Man kan sige sig selv, at flere tænder kræver ekstra tandpleje både med tandbørsten derhjemme og på tandklinikkerne. Det mærker tandlæger og tandplejere ved, at behovet for forebyggelse og behandling af de ældre er stigende."

Ja, ja, siger jeg – som vel andre læsere. Dejligt, vi har fået flere tænder i munden. Vi bor ikke på landet i Tyrkiet, vel? Men i et velfærdssamfund med ordnede forhold og tænder i munden.

Lobby-duoen viser også et tiltalende, almenmenneskeligt træk:

"I dag sætter de fleste en ære i at bevare egne tænder. Vi vil ikke gå med gebis. For egne tænder giver en unik livskvalitet, som alle skal have ret til og mulighed for. Med egne tænder er det lettere at tygge maden, og socialt føler man sig bedre tilpas og mere sikker på sig selv."

Men debatindlægget, som redaktionen valgte at bringe, mangler svar på det klassiske spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra? For det er vel ikke bare "andre folks penge", I vil have?

"Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere har en løsning klar," skriver de godt nok og slutter vittigt med et: "Vi vil gøre alt for, at gebisset bliver sidste udvej". 

Men reelt kommer artiklen ikke med et løsningsforslag midt i en finanslovsforhandlingstid, hvor penge skal tages fra en hånd og lægges i en anden. Tandens folk lader det blive ved: 

"Vi foreslår, at forebyggelse og sundhedsfremme prioriteres i endnu højere grad, og at der indføres særlige tilskud til de ældre og til patienter med sygdomme og medicinforbrug, da netop sygdomme og medicinforbrug øger risikoen for tandsygdomme og dermed behovet for let og lige adgang til forebyggelse og behandlinger."

Nå, igen en aktør, der siger "send flere penge". Oven i købet meget bredt defineret. Man kan næste høre finans- og sundhedsordførerne slippe koncentrationen.

Indlægget kunne have koblet fremgangen i summen af danske tænder med fortidens fremgang i tandplejen, skoleforebyggelse osv. Altså at offentlig tandpleje er lig med folkesundhed og velvære og selvtillid. Og så til sidst have givet minikronikken prikken over i'et ved at fortælle, hvad det vil koste at fortsætte udviklingen, hvilke mål man mener at kunne nå – og hvor midlerne skal komme fra.

Den sidste er naturligvis den svære, men man kunne stille sit talbehov op overfor, hvad det for eksempel koster at behandle et fåtal med særlige sygdomme, for eksempel stærkt pleje- og overvågningskrævende med psykiske problemer. Vil vi helst give den brede befolkning endnu flere tænder i munden eller gøre hverdagen for de ganske få lidt mindre uudholdelig? Bare for at sætte det hårdt op, uden direkte at kræve penge fra nogen bestemte organisationer, som man så bliver uvenner med i det offentlige rum.

Eller udnyt, at de altid noget diffuse satspuljemidler, som politikerne år for år fordeler i et stille hjørne sammen med ministeren, som var det deres egne penge, er under beskydning, fordi en embedsmand som bekendt har overført et trecifret millionbeløb til sig selv.

Altinget skriver, at i alt mere end 1,4 milliarder af midlerne fra satspuljen siden 2008 er endt hos Socialstyrelsen selv. Det viser et notat fra Børne- og Socialministeriet, som Altinget er i besiddelse af. Var de penge ikke brugt bedre i munden på alle danskere? Hvor mange fastsiddende tænder kan man få for 1,4 milliarder? Politik er prioritering. Nogen må lade, for at andre kan få. Og der er vælgere i at gøre noget for de mange fremfor de få: Spørg bare på DF-gangen.

I vores flagskib, det månedlige trykte magasin, der sælges i kiosker landet over og sendes direkte til mange af landets vigtigste meningsdannere, ser vi flere og flere annoncer med politiske budskaber. Så bestemmer aktøren 100 procent træfsikkert selv, hvornår og hvordan budskabet afleveres. I magasinet til den brede skare med interesse i politik – eller endnu mere specialiseret i nicheportaler.

Herunder budskaber udformet som artikler og markeret diskret med ordet "annonce" i henhold til markedsføringsloven. Det er, som det skal være  og det virker. I oktober-udgaven er der to annoncer med formænd, der lægger eget ansigt til deres politiske forehavende.

Lone Kousgaard Jørgensen er en kvinde i sin bedste alder, der som formand for Dansk Kiropraktor Forening ser os direkte i øjnene i stor opsætning. Budskab? Smerte i led og muskler koster årligt samfundet 17,2 milliarder kroner. Der var de gode talfakta igen. Hun siger, at det "kan gøres både bedre og billigere". Juhu, pengene er fundet! Hun taler om en national strategi, der kan blive rygraden i en samlet løsning. Unægtelig i overskiftsform, men fair nok, for der er link til at læse mere. Budskabet er gået ind. Og det var ikke tungt at læse.

Et par opslag længere fremme er der et åbent brev fra en midaldrende mand, som ligner os danske mænd, som vi er flest. En mand med et nærværende blik, man også fornemmer har set lidt af hvert. Han ser appellerende på os og skriver så direkte til folketingsmedlemmerne. Jørgen Juul Rasmussen er forbundsformand for Dansk El-Forbund og dermed for 27.000 inden for det el-tekniske område. Mennesker, byggeboomet skriger på. Hvem kan skaffe en elektriker? Kan du, så sig lige til.

Forbundsformanden tager fat i erhvervsskolerne, der lige netop er til eksamen ved finanslovsbordet i disse dage. Dermed hæver han sig op over elektrikernes snævre interesser, når han hejser et advarselsflag: "Udspillet begrænser arbejdsgivernes og fagbevægelsens (læs: vores) indflydelse på erhvervsuddannelserne og overlader mere til den enkelte erhvervsskole. Undskyld mig, det giver ikke mening."

Så slutter han sit åbne brev skrevet ligefremt og i personlig stil med at – der var den igen – fremsætte talfakta: "Vi tjener altså ikke 900 kroner i timen, som det hævdes for tiden, men 210,84 kroner i København, læs selv vores lønstatistik."

Det er godt nok en anden dagsorden. Men det virker at dementere de kritiske tal, der har være fremme i debatten, nu man har opmærksomheden. Det er public affairs i praksis.

Generelt er sådanne budskabs-annoncer virkningsfulde og for os i redaktionen et kærkomment og relevant indholdstillæg til vores egne, journalistiske artikler og anmeldelser. De er nogle gange lige til den teksttunge side og er gerne ikke så spændende layoutet visuelt som sodavands- og filmannoncer. Den politiske sektor er ikke den mest sexede rent visuelt. 

Det handler om ord, der flytter penge og regler. Ord i den rigtige rækkefølge, når tiden er inde, og hvor man giver politikerne svaret på, hvor de penge, man gerne selv vil have fingre i, skal komme fra. De kommer jo nok ikke lige p.t. fra dansk udbytteskat eller midler fra satspuljen. 

Forrige artikel Sæt columbusæg Lynetteholmen i mikroen Sæt columbusæg Lynetteholmen i mikroen Næste artikel Rasmus Nielsen: Vær kritisk men døm ikke Rasmus Nielsen: Vær kritisk men døm ikke
  • Anmeld

    Christian X

    Skiftende regeringer og Finansministeriet

    har siden 80'erne søgt at finde midler til at dække det voksende behov for velfærd (flere ældre, flere sundhedstilbud, flere migranter m.m.).

    Kun ved afbureaukratisering, regelforenklinger, klogere politik (transport, skat, erhverv, innovation m.m.) samt asylstop og hjemsendelser kan der skaffes yderligere råderum.

    Ingen taler højt om, at en accept af godt 300.000 flygtninge/migranter i dårlig sundhedsmæssig stand (især mht. til tænder) koster - og har forårsaget en historisk høj belastning af den offentlige sektor og de mennesker, der hver dag prøver at hjælpe os alle.
    Takken for dette er mange års "effektiviseringer" og direkte nedskæringer for at få pengene til at række - til både vores eget voksende behov og til de mange migranter og deres efterkommere.

    Mange gemmer sig bag regler og konventioner, som de ikke forstår (umuligt med grænsekontrol, kan ikke udvise kriminelle udlændinge m.m. men det er sket...). Det er et politisk valg om man vil hjemsende - dem der siger andet er uærlige - som de har været de andre gange:

    https://treaties.un.org/pages/ViewDetails.aspx?src=TREATY&mtdsg_no=V-4&chapter=5&lang=en
    Ud af verdens 193 lande er det kun 37 der har skrevet under på 1961 Convention on the Reduction of Statelessness og 5 af dem har aldrig ratificeret deres underskrift, det vil sige at konventionen gælder ikke for dem (blandt andre Frankrig og Israel). I Vesteuropa har Belgien, Schweiz, Italien, Spanien og Portugal slet ikke tiltrådt den.

    Hvorfor stædigt hævde, at Danmark skal påtage sig dette økonomiske møllehjul - med de konsekvenser - som burde være synlige for alle med blot lidt økonomisk uddannelse?




  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Forfatterens påstande er ikke holdbar

    Forfatteren skriver det ud fra den forudsætning og fakta, at den øknomiske politik bliver bestemt og styret via EU i form af bl.a. Finanspakken og den deraf budgetlovgivning.
    Det er en rabial økonomiske politik er yderste liberalistisk.
    Att der ikke skulle være økonomi til bedre velfærd er sludder det har aldrig gået bedre økonomisk bl.a. p.ga. USA fører en anden økonomisk politik som har medført en øget efterspørgsel af bl.a. producerede varer, samt at energipriserne of renten har været historiske lave.
    Velstandsstigningerne igennem de sidste 30 år er gået mere til den rigeste del af befolkningen til den fælles velfærd
    Sagt på en anden og måske mere forståeligt, at udskæringen og fordelingen af samfundskagen er stykkerne til et fåtal er vokset samtidig med stykkerne til den fælles velfærd og et stort mindre tal påfaldende kraftigt er blevet meget mindre.
    Det er lidt usympatisk at hænge udlændinge/ flygtninge ud som årsagen til at der ikke er råd til velfærd, når problemet for de massive forringelser af velfærd og socialsikkerhedsnet er konsekvensen af at føre en bestemt økonomisk parti, som desværre SF, og S har støttet

  • Anmeld

    Christian X

    Er det kun økonomer der i dag evner at forstå tal?

    I:
    https://www.altinget.dk/misc/Indvandreres%20nettobidrag%20til%20de%20offentlige%20finanser%20i%202015_oekonomisk%20analyse.pdf

    fremgår det på s. 63 i Tabel 1 (fortsat), at:
    Offentlige saldo i mia. kr. fordelt på indtægter, udgifter og herkomst, 2015:

    "Udgifterne til ikke vestlige indvandrere og efterkommere er 60+24 mia. kr. p.a."

    Er der noget at sige til, at den offentlige sektor er delvist kuldsejlet, ansatte syge af stress og befolkningen oplever forringet service og kvalitet. Der er nogen, der skal stilles til ansvar for dette - det er en større skandale (med signifikant større konsekvenser) end SKAT.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Økonomi er eksakt videnskab

    Økonomi er ikke eksakt videnskab og påstand om, at det bl.a. er omkostninger til udlændinge er ovennævnte forfatteres subjektive bias.
    Afgørende for velfærdsstatensnivea er fordelingen af velstandsstigningen

  • Anmeld

    Christian X

    Kim har givet svaret på,

    hvorfor ingen vil undervise i matematik.

    Samt hvorfor dem med evner, klogeligt bruger dem på at tjene penge nok til at kunne være i fred blandt ligesindede - i stedet for at spilde deres talent på noget de færreste forstår - før det alligevel er for sent.

  • Anmeld

    Kim Nielsek

    Christian - jeg kan læse at du ikke er særlig kvik

    Jeg kan læse at du ikke er særlig kvik
    Det er alem kendt kendt at økonomi ikke har med eksagt videnskab at gøre har ikke ret meget med matematiske kundskaber at gøre
    Det tyder på den logik der er nødvendig for at være en god matematikker er noget du åbenbart ikke er velsignet med, når du blander tingene sammen.
    Hils de andre åndsgenier på hjemmet

  • Anmeld

    Christian X

    Kim og andre tomme fraser

    Jeg har i flere år undervist i matematik, statistik og økonomi på universitetsniveau. Alene det, at du ikke ved, at næsten al finansieringsteori, mikro- og makroøkonomi, operationsanalyse, statistisk beslutningsteori m.m. er mere matematik og statistik end (det du forstår som) økonomi, viser det hele – men hvor skulle du vide det fra...
    Så ville du også vide, at du spilder andres tid og forurener det offentlige rum (som Preben H, J. Jensen og de andre tomme tønder) med al din barnlige retorik, der ikke er andet end uvidende polemik med ord og vendinger, du "låner" fra andre og endda ofte lykkedes at bruge og stave forkert.



  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Christian -.du er desværre stadigvæk ikke ret kvik - det er skræmmende hvis du har undervist i matematik i økonomisk fag

    Det er noget foruroligende at høre at du efter din påstand har undervist matematik på universitetsniveau du er fuldstændig blottet for logi.
    Jeg har ikke påstået de nævnte ting eller skrevet om det, nu hiver op ad posen.
    Det jeg har skrevet, er at økonomisk teorier ikke er eksagt videnskab, og du, der næppe har en kandidatgrad fra universiteterne påstår at være klogere end økonomiske professorer - du er vist nok en rigtig EL Grando ( stor ud i egen indbildning )
    Det er svært at forstå en der ikke en gang kan læse en tekst har evne til formidle noget som helst, især når logikken er fuldstændig fraværende.
    Du skrev engang at når man var ung handlede man med hjerte og var socialist og når man var ældre var man blevet klog og borgerligt
    Jeg ved ikke om du altid har været borgerlig, men må i det mindste håbe, at du havde været kvikker som ung - for der er sandelige ikke ret meget at råbe hurra for i den retning
    Hils på hjemmet og ønsk de andre god weekend

  • Anmeld

    Steen Voigt

    Hvor skal pengene komme fra

    Tjah, f.eks. knap 30 mio. til en midlertidig politiskole. Op til 1,5 mia. kr. for at sælge en statsejet virksomhed til en saudi-millionær for vistnok ca. 20 mio. kr. Knap 13 mia. kr. sendt ud af landet af et med overlæg nedbrudt skattevæsen. Over én milliard foreløbig brugt på dårligt fungerende decentraliseringer af styrelser. Fortsæt dog selv rækken af pengestrømmene ud af skattebetalernes kasse, Nielsen. Du kan evt. selv frabede dig tilskud fra skatteyderne til din virksomhed.

  • Anmeld

    Steen Voigt

    Ansigtsløse profiler

    Og så lige dette sure indspark. Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor altinget, et skatteydersubventioneret medie, tillader ansigtløse profiler som den fuldstændig nosseløse chr. x. Vedkommende, åbenbart en akademisk fnatmide fra forne tider, kæmper jo ikke, uanset synspunkter, med åben hjelm. Hvis altinget ønsker en åben debat, så må altinget også stille verificerbare krav til debattørerne.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Anonymitet... og maskeringsforbud...

    Tja. Det opleves ofte og mærkværdigvis sammenfaldende, at man på den ene side argumenterer for maskerings- og burkaforbud.... og på den anden side vælger selv at agere anonymt / maskeret i "forklædning" som gode, gamle Kong Christian d. X.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Der er for mange huller i sparegrisen.....!

    Tak for det tankevækkende og underfundigt formulerede indlæg.
    ....
    Håber, man får stoppet hullerne i sparegrisen. Undres, når et regeringsførende partis folketingsmedlem, Joachim B. Olsen i et debatprogram i tv kan fastholde, at al svindelen alene skyldes een enkelt "forbryder", og at det er Statens ansvar...og at Staten er "de andre".
    Håber, at ALLE indenfor murene på Christiansborg vil påtage sig ansvaret for at være blevet "hyptoniseret" til at have sovet i timen.
    Det handler om vilje til at påtage sig ansvaret for såvel tværpolitisk som for internationalt samarbejde.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Til Rasmus Nielsen

    Blot en ide i forbindelse med dit bestemt ikke tandløse indlæg:
    Overvej at samle og at udgive Jeres "Satire fra Embedsværket" ..evt til jul. En udmærket mandelgave.
    De herlige tegninger og skarpe, underfundige kommentarer har her i huset mange gange vendt en "sur" dag til noget positivt pga et godt, gammeldags grin.
    Vh. I.R.Bertelsen