Regeringen får hug for bankunions-udmelding

REAKTION: SF kritiserer regeringens melding om, at man vil vente med at tage endelig stilling til dansk deltagelse i EU's bankunion, mens nej-partierne kræver en folkeafstemning. Morten Østergaard afviser, at regeringen nøler.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard afviser, at det er nøl, når regeringen ikke endnu vil anbefale et ja eller et nej til bankunionen.
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard afviser, at det er nøl, når regeringen ikke endnu vil anbefale et ja eller et nej til bankunionen.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Michael HjøllundRikke Albrechtsen

Der er høvl til regeringen fra flere sider for dens udmelding om dansk deltagelse i EU's bankunion.

Efter mere end et års analysearbejde konkluderer regeringen, at der ikke er behov for at tage en folkeafstemning om dansk tilslutning, og at det som udgangspunkt vil gavne Danmark at gå med i banksamarbejdet. Alligevel vil regeringen vente og se tiden an.

SF sætter spørgsmålstegn ved det kloge i regeringens tilbageholdenhed.

”Jeg kan virkelig ikke se, hvad den danske regering venter på, når den tekniske rapport klart viser, at det er en fordel for Danmark at tiltræde bankunionen,” siger formand Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.

Fakta

Sådan fungerer bankunionen
Bankunionen skal kunne redde fallerede banker, uden at det koster skattepenge. Det sker ved at lade den finansielle sektor selv stå for omkostningerne, hvis en skrantende bank skal afvikles. Denne såkaldte afviklingsmekanisme fungerer gennem et system af nationale og europæiske fonde, som bankerne betaler ind til i et gensidigt forsikringssystem.

Det overordnede tilsyn med bankerne varetages af en tilsynsmyndighed tilknyttet Den Europæiske Centralbank (ECB), der har direkte ansvar for kontrollen med de største banker i EU. ECB udsætter løbende de største banker for såkaldte stresstests, der skal kortlægge deres sundhedstilstand for at sikre, at de ikke kan udsætte det samlede system for store chok, hvis de går ned. Går Danmark med i bankunionen, vil det være banker som Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit, der vil skulle kontrolleres fra Frankfurt. Mindre banker vil stadig ligge under det nationale finanstilsyn.

Det bliver op til tilsynsmyndigheden at vurdere, om en bank er i en situation, hvor det er nødvendigt at afvikle den.

Hun påpeger, at bankunionen sikrer fælles spilleregler for bankerne og giver sikkerhed for, at det er bankerne – og ikke borgerne – der skal til lommerne, hvis finanssektoren handler uansvarligt.

Også Liberal Alliance er utilfreds med regeringens nøl, selvom de, modsat SF, ikke vil have Danmark med i samarbejdet.

"Nu har regeringen lurepasset i mere end et år, så det er på tide, at den toner rent flag og i det mindste fortæller, at den ser dansk deltagelse i bankunionen som en fordel. Men vi har mærkværdigt nok stadig til gode at høre, hvad regeringen vil, når det kommer til stykket,” siger partiets EU-ordfører Mette Bock.

Vil koste Danmark indflydelse
Tænketanken Europa kritiserer også den danske melding om at udskyde en endelig stillingtagen til bankunionen.

Direktør Bjarke Møller mener, at regeringen har valgt en “forsigtigper-model,” og han frygter, at den position kommer til at koste dansk indflydelse.

”Det er altid en fordel at sidde med ved bordet. Når man ikke gør det fra starten, har man sværere ved at stille krav til, hvordan samarbejdet skal indrettes. Man risikere at komme i en "take it or leave it"-situation, hvor vi ikke opnår en optimal model set med danske briller,” siger tænketankens direktør Bjarke Møller.

Han mener, det er meget positivt, at Danmark melder ud, at man som udgangspunkt vil gå med i banksamarbejdet. Han frygter dog samtidig, at danske banker får en ekstraregning, når regeringen ikke er klar til at gå med allerede nu, fordi bankerne ikke vil nyde fuldt udbytte af den ekstra polstring, som banksamarbejdet giver.

Østergaard afviser
Regeringstoppen afviser blankt kritikken om, at Danmark nøler.

”Det her er ikke et spørgsmål om at vente på noget. Det er et spørgsmål om at sætte gang i noget, nemlig at bane vejen for dansk deltagelse i banksamarbejdet,” siger økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).

Han understreger, at den rapport, regeringen har fået lavet, viser, at der vil være en række gevinster for Danmark ved at gå med i banksamarbejdet.

Men samtidig er blandt andet spørgsmålet om den særlige danske realkredit og en række andre udeståender stadig ubesvaret.

”Vores udgangspunkt er, at vi skal deltage, fordi det er i vores interesse. Nu gælder det om hurtigst muligt at bringe os i den situation. Men vi kan ikke gå ind i samarbejdet, inden vi har fået afklaret en række spørgsmål.”

Mister Danmark ikke indflydelse ved at stå udenfor?

”Tværtimod. Den klare melding, der kommer fra den danske regering i dag, betyder, at det arbejde, jeg skal gøre i Bruxelles, får langt bedre vilkår. Fordi vi klart og tydeligt siger, at vi ønsker at være med, og vi vurderer, at det vil være vores interesse, og hvis de fornødne afklaringer kommer på plads, er vi også klar til at sige ja,” siger Morten Østergaard.

Venstre bakker op
Regeringens melding får opbakning fra Venstre.

EU-ordfører Jakob Ellemann-Jensen fortæller, at partiet er på linje med regeringen, når det gælder spørgsmålet om dansk deltagelse i bankunionen.

”Vi synes i udgangspunktet, at det kunne være en god ide, at Danmark er med i bankunionen, men med det lille forbehold, at der er nogle ting, som vi skal have styr på,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han peger ligesom Morten Østergaard på spørgsmål om dansk realkredit, men også på spørgsmålet om, at det skal sikres, at danske banker ikke diskrimineres, fordi Danmark står uden for euro-samarbejdet.

”Det er lidt, ligesom hvis du køber et hus. Du vil gerne købe det, men du vil også gerne lige have nogen til at kigge tagkonstruktionen efter,” siger Jakob Ellemann-Jensen.

Kritikere skælder ud
Samtidig med analysen af fordele og ulemper ved dansk deltagelse i bankunionen har Justitsministeriet i en rapport konkluderet, at det ikke kræver en folkeafstemning, hvis Danmark vil med i banksamarbejdet.

Den melding vækker stor vrede hos både Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU.

De mener, at spørgsmålet bør sendes til folkeafstemning.

“Bankunionen er endnu et eksempel på, hvordan regeringen sniger mere EU ind ad bagdøren uden et mandat fra den danske befolkning. Hvis regeringen virkelig mener, at EU’s bankunion er god for Danmark, hvorfor tør de så ikke spørge befolkningen i en folkeafstemning?” spørger Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.

Uafhængighed efterlyses
Flere stiller desuden spørgsmålstegn ved, om det er uvildigt nok at lade Justitsministeriet stå for sådanne udredninger

“Demokratisk set er det et stort problem, at vi ikke i Danmark har en uvildig instans, som ser på spørgsmålet om suverænitetsafgivelse. At det er et ministerium, som laver en redegørelse, har tidligere vist sig at være problematisk,” mener Folkebevægelsen mod EU's Lave Broch, der får opbakning af Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messerschmidt.

“Jeg har meget svært ved at forstå som jurist og lægmand, hvorfor det ikke er overdragelse af myndighed, at en ny EU-instans kan lukke danske pengeinstitutter. Jeg vil bestride rigtigheden af regeringens rapport, siger Morten Messerschmidt til Jyllands-Posten.

DI: Godt for Danmark at gå med
Mens politikerne skændes, er der utvetydig opbakning til bankunionen fra Dansk Industri.

“Danmark kan få gavn af de fælles EU-regler, fordi de er et værn mod fremtidige finanskriser. Reglerne fremmer den finansielle stabilitet i Europa og virksomhedernes adgang til kapital, hvilket er en forudsætning for vækst, beskæftigelse og flere private investeringer. Samlet set vil det styrke troen på fremgang i de kommende år,” siger administrerende direktør Karsten Dybvad.

Hos bankernes brancheorganisation, Finansrådet, hilser vicedirektør Louise C. Mogensen regeringens udmelding velkommen.

"Finansrådet ligger på linje med regeringens vurdering af bankunionen. Intentionerne bag bankunionen er grundlæggende gode. Vi ser dog stadigvæk et behov for yderligere afklaring, blandt andet om hvordan konstruktionen kommer til at fungere i praksis,” siger hun i en pressemeddelelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00